Der er flere områder, hvor der er sket en lille positiv udvikling. Fx:
Generel fremgang i arbejdet med styrket faglighed på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser
Reformens retningsgivende mål om styrket faglighed skal realiseres gennem en række initiativer, herunder løbende evaluering og feedback, en særlig indsats for at få flere elever til at vælge fremmedsprog, matematik og naturvidenskabelige fag på højt niveau, styrket digitalisering af undervisningen samt fokus på at udvikle elevernes brede faglige kompetencer. Evalueringen viser, at der for hovedparten af initiativerne rettet mod at styrke fagligheden er tale om enten en lille positiv udvikling i implementeringen, eller at den tidligere negative udvikling er vendt.
Eleverne får et større udbytte af grundforløbet end tidligere
Evalueringen viser, at eleverne får et større udbytte af grundforløbet, idet flere elever i skoleåret 2019/20 giver udtryk for, at grundforløbet bidrager positivt til en forventningsafstemning om arbejdsformer, niveauer m.v. i det videre gymnasieforløb, ligesom et fåtal af eleverne fortryder deres valg af studieretning efter grundforløbet. Desuden er 1. g-eleverne siden skoleåret 2018/19 gennemsnitligt blevet mere enige i, at de efter endt grundforløb har et godt overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger for videregående uddannelse deres studieretning medfører.
Elevernes trivselsniveau er højt, men udvikler sig forskelligt på uddannelserne
Elevernes generelle og faglige trivsel er høj både før og efter reformen ifølge den måling, der foretages som led i evalueringen. Det generelle billede dækker dog over nogle forskelle på tværs af uddannelser: Stx- og hhx-elevernes generelle trivsel er signifikant højere i 2020 end før reformen i 2017. På htx har eleverne samme trivsel. På hf er elevernes trivsel gået tilbage efter reformen.