Hovedresultater af undersøgelsen af STU og FGU's erfaringer med nødundervisning under covid-19

15-02-2021

Artikel Ungdomsuddannelse

I denne undersøgelse, EVA har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, kan du blive klogere på, hvordan elever, lærere og ledere oplevede den første nedlukning i foråret 2020. Her hovedresultaterne.

STU

Lærere og ledere på STU havde mere fokus på elevernes trivsel frem for deres faglige udvikling og læring i perioden med nødundervisning. Ledelsen har udstukket retningslinjer om, at lærerne skulle forsøge at have jævnlig kontakt med eleverne.
Lærere og ledere vurderer, at elevernes faglige udvikling var mindre i nedlukningsperioden end normalt. Nogle elever deltog ikke i undervisningen i nedlukningsperioden.
Nogle elever mistrivedes i perioden og følte sig ensomme og utrygge. Andre elever trivedes med at være hjemme og satte pris på mere ro i hverdagen.
Kontakten til eleverne og nødundervisningens indhold blev tilpasset den enkelte elevs behov i nedlukningsperioden. Lærerne angiver, at de vurderede, hvordan de bedst muligt holdt kontakt med eleverne og gav dem et passende fagligt indhold og opgaver.
Skolerne har udviklet sig fra at være udfordrede i forhold til at gennemføre virtuel undervisning til at kunne se nogle perspektiver i den virtuelle undervisning. Flere skoler forventer fremadrettet af og til at bruge virtuel undervisning for elever, som kan have svært ved at komme i skole.På grund af nedlukningen blev mange STU-elevers praktikperiode eller mulighed for arbejdspladserfaring aflyst. Det er en udfordring for skolerne og eleverne, at eleverne ikke har haft mulighed for at få erfaring med at indgå på en arbejdsplads.

FGU

45 % af eleverne vurderer, at de lærte mindre i nedlukningsperioden end ellers. Lærerne peger på, at undervisningen blev udfordret af to ting: At det ikke var muligt at gennemføre de fysiske værkstedsfag, og at mange elever manglede det nødvendige it-udstyr til at kunne deltage i den virtuelle undervisning.
75 % af lederne vurderer, at nødundervisningsperioden påvirkede trivslen i elevgruppen som helhed. Perioden udfordrede især elever, der har behov for struktur i hverdagen og for relationen til lærere og andre elever.
Nedlukningsperioden var særligt udfordrende for FGU-skolerne, som kun havde eksisteret i seks måneder, da samfundet blev lukket ned. De var således kun lige i gang med at opbygge en helt ny praksis på både det organisatoriske og det pædagogisk/didaktiske plan.
Nedlukningsperioden gav i flere tilfælde anledning til store ændringer i undervisningen. Eleverne blev fx kun undervist af en lærer eller modtog kun undervisning i få fag. Samtidig var der fokus på, at lærerne skulle have jævnlig individuel kontakt med eleverne.
Perioden med nødundervisning har understreget, at struktur i hverdagen er vigtigt for mange elever på FGU. Lærerne fik derfor en øget opmærksom på at strukturere elevernes skoledag i løbet af nedlukningsperioden.
Perioden med nødundervisning har sat skub i den digitale udvikling på FGU-skolerne. Perioden har medvirket til, at der er sket en positiv udvikling af lærernes kompetencer og institutionernes digitale infrastruktur.