Hurtigere hjælp fra læreren, mere støtte til at søge en læreplads og at skolen gør mere for at skabe et fællesskab med de andre elever. Det er tre af de områder, hvor eleverne på erhvervsskoler oplever, deres uddannelse kunne blive endnu bedre, og give dem en større grad af faglig og personlig trivsel.
Det viser en analyse af interview med 42 elever fra andet grundforløb på uddannelserne til tømrer, gastronom og maler. Analysen er en del af et projekt, hvor EVA, støttet af Tuborgfondet, følger unge på erhvervsskolerne gennem et år for at afdække, hvordan eleverne oplever kvaliteten af uddannelsen, og hvad de mener, der skal til for at styrke den. Indsigterne vil kunne bruges i tiltag for at styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne.
Bagtæppet for projektet er udfordringen med, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt - selvom frafaldet også inkluderer, at mange elever vælger en ny erhvervsuddannelse.
”Vi ved, at høj trivsel blandt eleverne er et af de vigtigste elementer i at forebygge frafald. Det er både den mentale, sociale, faglige og fysiske trivsel blandt eleverne, som er vigtig at tage hensyn til. Det kan være en ekstra stor udfordring på erhvervsskolerne, som har at gøre med en mangfoldig elevgruppe, der hyppigt skifter mellem skole og oplæring, siger konsulent Natalie Blix Flagstad fra EVA, som står i spidsen for projektet.
Analysen udpeger, på baggrund af interviewene, seks indsigter i, hvordan eleverne oplever deres uddannelse, og hvor skolen kan gøre en positiv forskel for deres faglige og sociale trivsel:
Indsigt 1: Eleverne oplever det som positivt, når læreren hjælper med det sociale
Eleverne opholder sig typisk kun på skolen et halvt år, hvor de får undervisning sammen, når de går på GF2. Det er kort tid til at skabe et socialt fællesskab, og det kan være en svær disciplin at finde det rette format for det sociale, også fordi der ofte er tale om en differentieret elevgruppe med et stort aldersspænd. Alligevel peger eleverne på, at det især i starten kan give mening, at lærerne er med til at facilitere det sociale.
Som en elev siger: ”Jeg kendte ikke nogen, der skulle starte i klasse med mig, og jeg syntes ikke, vi blev præsenteret for hinanden. Det kunne måske have hjulpet lidt.”
Eleverne oplever det fx som positivt, når læreren hjælper dem med at lære hinanden at kende, fx ved struktureret samarbejde, nye pladser og andet, der tager udgangspunkt i det faglige.
Indsigt 2: Eleverne foretrækker opgaver, der ligner dem fra branchen
For eleverne er det motiverende, når de opgaver, de arbejder med i undervisningen, ligner dem, som de skal løse, når de skal i lære, og omvendt er det demotiverende, når opgaverne på skolen ikke ligner dem fra hverdagen i branchen.
”Vi har haft meget med en stregtrækker, og det synes jeg ikke har været særlig sjovt, men det er, fordi jeg ved, at man ikke rigtig bruger den, når man er ude at male,” siger en elev på maleruddannelsen.
Indsigt 3: Eleverne mister motivationen, når de venter længe på lærerens hjælp
Når elevene bliver undervist på skolen, kan lærerne have svært ved at nå rundt til eleverne løbende, så der kan være en del ventetid på at få hjælp, fordi eleverne skal hjælpes individuelt og ikke er det samme sted i opgaveløsningen. Som en elev siger i undersøgelsen:
”Man kan godt sidde en time eller to uden at få hjælp, og man må ikke gå videre uden at få det godkendt. Man kan godt sidde lidt og falde i staver”.
Undersøgelsen peger på, at det er en fordel, når hjælp og feedback foregår struktureret, fx via et køsystem, så det er tydeligt, hvordan og hvornår man har adgang til hjælp.
Indsigt 4: De korte praktikforløb er med til at afklare eleverne
Eleverne oplever, at de korte praktikforløb (virksomhedsforlagt undervisning) fungerer afklarende. Det gælder særligt, når de har mulighed for at komme i praktik forskellige steder. Eleverne synes fx, at praktikforløbene giver dem et indtryk af, hvordan virkeligheden er, i den branche de skal ud i, og det kan give dem et bedre fundament for at afklare, om uddannelsen er for dem.
Indsigt 5: Eleverne synes, det er en udfordring at søge læreplads, hvis de mangler kendskab til branchen
Eleverne oplever det at finde en læreplads som en til tider svær og overvældende opgave. Analysen viser, at eleverne oplever det som nemmere at finde en læreplads, hvis de allerede kender den branche, de vil ind i, hvis de har netværk, der kan hjælpe dem videre, og hvis de har en mere udadvendt personlighed, så det ikke bliver så svært at være lidt mere insisterende i sin jagt.
Derfor efterlyser eleverne også mere hjælp fra skolen til lærepladssøgningen, selvom de godt ved, det er dem selv, der som udgangspunkt har ansvaret. Det kunne fx være hjælp til, hvad man skal sige og gøre, når man kontakter virksomheder, og hvordan man skal følge op og håndtere manglende svar på sine ansøgninger.
”Det er jo én selv, der står for at finde en læreplads, og det er den store usikkerhed. Det kunne godt være, at de skulle gå lidt mere i dybden med det på skolen, fordi jeg tror kun, at vi er en tredjedel eller sådan noget, der har fået en læreplads. Jeg tror måske, at det ville være en fordel, hvis man kunne give eleverne en lille smule mere undervisning i, hvordan man starter samtalen rigtigt. hvordan man er lidt mere efter dem,” fortæller en elev.
Indsigt 6: Eleverne oplever, at den korte tid på GF2 har betydning for fællesskabet
Eleverne fortæller, at længden på grundforløbet sammen med usikkerheden om, hvorvidt man ser holdkammeraterne igen på hovedforløbet, har betydning for, hvor meningsfuldt det er at investere i relationerne på GF2.
”Du bliver smidt ind i en klasse, hvor du kender de andre et halvt år, og så kommer du aldrig til at se dem igen,” siger en elev.
EVA følger eleverne igennem uddannelsen
EVA følger erhvervsskoleeleverne på de tre uddannelser på seks forskellige skoler igennem et år. Disse indsigter bygger på interviews med eleverne, deres lærere og observation af undervisningen i starten og i slutningen af GF2. EVA kommer også til at tale med eleverne, når de er startet i oplæringen. I efteråret 2025 udgiver EVA et inspirationsmateriale med konkrete anbefalinger til, hvad erhvervsskolerne kan gøre for at styrke elevernes uddannelsesforløb.