De lokale undervisningsplanerne kan – hvis de bliver brugt rigtigt – være en god hjælp i forhold til at føre strategien ud i livet og fx hjælpe med, at det, I har vedtaget som skolens pædagogiske vision, også bliver virkeliggjort og kan mærkes blandt eleverne. Bare det at arbejde med planerne sammen kan skabe en fælles retning for jer.
På mange erhvervsskoler bliver undervisningsplanerne dog betragtet som noget, man skal lave, fordi det er et krav udefra – og ikke som noget, man egentlig selv kan få noget ud af. For nogle er den måde, undervisningsplanerne er skrevet på, en barriere i sig selv – ’man skal være klog for at læse dem’, siger én i EVA’s undersøgelse.
For andre skoler er det lykkedes at bruge undervisningsplanerne på en måde, så de faktisk bliver et værktøj, der giver retning for den daglige undervisning (og så de i sidste ende er med til at virkeliggøre skolens overordnede strategi).
En skole fortæller fx, at de har gjort undervisningsplanerne meget mere brugbare ved at lave én skabelon, hele skolen skal bruge, derefter har de udfyldt dem på en måde, så det er underviserne – ikke ministeriet – der er den primære målgruppe for planerne.
På en anden skole har en leder gjort det til en vane at dykke ned i planerne sammen med lærerne – og undervejs at udfordre dem lidt med spørgsmål som ’Kan I begribe, hvorfor vi skal lave det her?’, ’Fordi I nu har gjort det her og synes, det er en god idé, er I så sikre på, at eleverne også gør det?’ Og på en tredje skole holder man kvalitetsudviklingsbesøg, hvor leder, lærer og en ekstern konsulent mødes om planerne for at reflektere over undervisningen.