Unge er vidt forskelligt klædt på til optagelsesprøven på gymnasierne

05-02-2020
Artikel Grundskole

Der er stor forskel på hvor meget og hvor fyldestgørende information, de unge, der kaldes til optagelsesprøve i kraft af de nye optagekrav til gymnasierne, får. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Og det betyder, at de unge har vidt forskellige forudsætninger for at bestå, forklarer projektlederen.

I sommeren 2019 blev der indført nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. Formålet var blandt andet at sikre en målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser, så de elever, der blev optaget, kunne leve op til de faglige krav. Kravene betyder, at unge skal bestå en centralt stillet optagelsesprøve og en optagelsessamtale for at blive optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de fx ikke møder de nye karakterkrav.

Af de unge, der i 2019 gik til optagelsesprøve for at få plads på en gymnasial uddannelse efter de havde gået i 10. klasse eller lavet noget andet i et år efter 9. klasse, var 57 % erklæret uddannelsesparate i 9. klasse, men havde siden været på prøvefri 10. klasse eller foretaget sig andet efter folkeskolens afgangsprøve, der gjorde, at de – til trods for deres parathedsvurdering – skulle til prøve. Siden har forligskredsen ændret på lovgivningen, så færre elever kommer i klemme.

Men selvom ændringerne er gode, så imødekommer de ikke alle problemerne. Det forklarer konsulent Anne Kyed Vejbæk fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har lavet en undersøgelse af, hvordan elever i 10. klasse oplever optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser. 

»Vores analyser viser, at de unge der indkaldes til optagelsesprøven, langt fra kan være sikre på at modtage ordentlig og rettidig information, ligesom optagelsesprøven har skabt et vejledningsbehov hos de unge, som ikke bliver opfyldt,« udtaler Anne Kyed Vejbæk.

Ulige vilkår for prøvedeltagerne

EVA’s undersøgelse viser, at der er meget stor forskel på, hvordan de unge er blevet informeret om årsagen til, at de indkaldes til optagelsesprøven. De gymnasiale institutioner bestemmer nemlig selv, hvordan de indkalder de unge til optagelsesprøven. Nogle unge er blevet informeret om den specifikke årsag til, at de skal til optagelsesprøve, mens andre ikke ved, hvorfor de skal til prøve.

»Det er ganske alvorligt, for når de unge ikke informeres om den specifikke årsag til, at de skal til optagelsesprøve, har de ikke mulighed for at identificere eventuelle fejl i afgørelsen om, at de skal til en optagelsesprøve, og det forringer deres muligheder for at gøre indsigelser mod afgørelsen,« forklarer projektleder Anne Kyed Vejbæk.

Endvidere viser undersøgelsen, at flere unge først får besked om, at de skal til prøve få dage før, at optagelsesprøven afholdes. Det betyder, at nogle unge ikke kan nå at forberede sig til prøven eller tale med en vejleder, hvis de har behov for det. »Et er, at de unge har forskellige faglige forudsætninger for prøven, men det er ikke rimeligt, at deres muligheder for at forberede sig – både fagligt og mentalt – er så ulige«, siger EVA’s projektleder.

Mange unge mangler vejledning

Mange unge har behov for vejledning i forbindelse med optagelsesprocessen. Det fortæller de i EVA’s undersøgelse.  I nogle tilfælde har de unge brug for vejledning til at forstå, hvad reglerne om optagelsesprøven siger, fx hvor mange prøveforsøg de har, og hvad reglerne siger om sygeeksamen. I andre tilfælde har de unge brug for vejledning i forhold til, hvordan de forbereder sig til prøven, eller til at håndtere den overraskende besked om, at de skal til optagelsesprøve, og det pres, de føler som følge af optagelsesprøven.  Og unge, der ikke består optagelsesprøven, eller som vælger ikke at bruge deres andet forsøg til at bestå optagelsesprøven, har et særligt behov for vejledning. Fordi de da er nødsaget til at søge ind på en anden alternativ ungdomsuddannelse, fx en erhvervsuddannelse eller finde anden beskæftigelse.

Det er dog langt fra alle unge, der oplever at få den vejledning, de har behov for. Det kan skyldes, at skoler og vejledere ikke er bekendte med, at de unge skal til optagelsesprøven, ligesom der kan herske forvirring om, hvilke aktører der konkret har ansvaret for at vejlede de unge i forløbet op til optagelsesprøven.

»Der er brug for tydelige retningslinjer, som grundskoler, vejledere og gymnasiale institutioner kan følge. Ikke mindst retningslinjer, der tydeliggør, hvilke aktører der har ansvaret for, at der bliver afholdt samtaler og informationsaftner, hvor årsagen til prøven og forløbet op til prøven gennemgås. Hvis ikke vi sikrer dette, stiller vi de unge ulige i forhold til deres uddannelsesmuligheder, fordi nogle modtager vejledning, mens andre ikke gør« siger Anne Kyed Vejbæk fra EVA.

Relateret indhold

Ditte Nissen Storgaard
Chefkonsulent
Grundskole