5 trin mod mere praktisk og varieret undervisning

Når elever bliver bedt om at løse opgaver i skolen på andre måder, end de er vant til, kan der opstå uvilje og usikkerhed både blandt eleverne selv, men også hos deres forældre, som kan have svært ved at se værdien i en undervisning, hvor danskbogen suppleres med pensel og matematikbogen med mursten.

Det er derfor vigtigt, at man kommunikerer tydeligt om, hvad det faglige formål med de praktiske undervisningselementer er - både når man taler med elever og med forældre om undervisningen. Det er ikke praktiske øvelser for deres egen skyld.

Praksisfaglig undervisning vil typisk indebære, at eleverne arbejder mere selvstændigt med forskellige opgaver. Det kan både være individuelt og i grupper. Som lærer vil man måske bruge kortere tid på at introducere opgaverne og på at runde af og så tilsvarende længere tid på at hjælpe eleverne undervejs i deres forskellige arbejdsprocesser.

At undervise på en måde, som rummer flere praktiske opgaver, kræver, at man som lærer er særlig omhyggelig med at stilladsere undervisningen. I selve undervisningen må man fx løbende bruge sit faglige overblik og sin faglige indsigt til at rammesætte og guide eleverne i, hvordan de praktiske erfaringer og teoretiske begreber kan supplere hinanden. På den måde får både de praktiske aktiviteter og de mere teoretiske refleksioner faglig værdi og kan samlet set bidrage til elevernes læring.

Praksisfaglig undervisning kan nærmest varieres i det uendelige, og der er ikke én opskrift, alle kan følge. Derfor er det vigtigt, at der på skolen er plads til, at man eksperimenterer sig frem, og at det er okay, at man måske snubler undervejs.

Det er også vigtigt, at skolens rammer understøtter den praksisfaglige undervisning. Gør skemaer, timekrav og mødestrukturer det fx muligt for lærerne at udvikle og afprøve praksisfaglig undervisning? Er der generelt en kultur på skolen, hvor lærerne føler sig klar og rustet til at afvige fra den undervisning, de kender? Og hvilke fysiske rammer har skolen i forhold til at tilrettelægge og gennemføre praktisk og varieret undervisning?

Det er selvfølgelig ikke alle skoler, der er så heldige at have et MakerSpace eller et udendørs værksted, men det er heldigvis heller ikke nødvendigt for at kunne gennemføre en mere praksisfaglig undervisning, så længe de andre rammer er på plads.

At kaste sig ud i praksisfaglig undervisning på egen hånd kan virke som en stor og krævende opgave. Har man kolleger, som kan agere sparringspartnere og være med til at udvikle undervisningen, står man med et langt bedre udgangspunkt.

Her kan årgangs- og/eller fagteamet være en vigtig arena til at udvikle forløb sammen og få et fælles blik på, hvordan den praksisfaglige dimension – hvad enten det handler om at bygge, male, fotografere, danse, programmere, kokkerere mv. – integreres i skolehverdagen og spiller sammen med den øvrige faglige undervisning. I teamet kan man fx lægge ud med at se på, hvilket fagligt formål og hvilket fagligt indhold undervisningen kan rumme. Dernæst kan man gå videre til at diskutere idéer til, hvilke praktiske aktiviteter og erfaringer som kan understøtte det faglige. 

Sidst, men ikke mindst, skal ledelsen være med om bord. Det er svært at udvikle nye undervisningsformer uden ledelsens opbakning, prioritering og løbende understøttelse. Samtidig skaber man de bedste vilkår for at udvikle den gode praksisfaglige undervisning, hvis man formår at gøre det til et fælles anliggende for hele skolen. Det kan selvsagt kun gøres ved at ledelsen aktivt giver udviklingen af en praksisfaglig undervisning opmærksomhed og opbakning.