Understøttende undervisning er stadig et omdiskuteret begreb, som tiltrækker sig opmærksomhed på den uddannelsespolitiske dagsorden. En ny undersøgelse fra EVA belyser skolernes erfaringer med understøttende undervisning – to år efter reformen.
Undersøgelsen viser, at skolerne ikke altid har en tydelig pædagogisk retning for deres arbejde med understøttende undervisning. Den understøttende undervisning spænder fra aktiviteter, som direkte supplerer den faglige undervisning over korte forløb om trivsel til mere tilfældige timer, som i elevernes øjne betragtes som et ekstra frikvarter. Kun 55 % af de adspurgte skoler har besluttet et klart fokus for understøttende undervisning:
”Når skolerne ikke har formuleret et klart formål med den understøttende undervisning risikerer den enkelte lærer, pædagog eller det enkelte team at stå alene med opgaven med at definere og indholdsudfylde den understøttende undervisning. Det kan betyde, at den understøttende undervisning ender med at blive tilfældig og uden sammenhæng med skolernes øvrige arbejde med at skabe god undervisning,” forklarer Lise Tingleff Nielsen, chef for grundskoleområdet hos EVA.
Netop den manglende kobling til skolernes arbejde med god undervisning er ifølge Lise Tingleff Nielsen uhensigtsmæssig: ”Understøttende undervisning behøver ikke have en fast form, men det er vigtigt, at den har en relation til skolernes øvrige arbejde med god undervisning og læring. Uden koblingen er det svært for både elever og lærere at se meningen med understøttende undervisning. Derfor handler det ikke kun om at skabe god understøttende undervisning, men nærmere om, hvordan skolerne kan bruge understøttende undervisning som ressource i den gode undervisning.”
Skolerne ønsker at udvikle en fælles forståelse af understøttende undervisning
90 % af de adspurgte skoler vil gerne i høj eller nogen grad fremadrettet udvikle en fælles forståelse af, hvad understøttende undervisning er og kan. Det viser ifølge Lise Tingleff Nielsen, at skolerne stadigvæk er i en proces med at gøre sig erfaringer med og udvikle den understøttende undervisning:
”Vi kommer derfor heller ikke med en opskrift på god understøttende undervisning. I rapporten stiller vi derimod 5 centrale spørgsmål om understøttende undervisning. Ved at diskutere dem får skolerne fokus på, hvordan de vil udvikle den gode undervisning på egen skole, og hvordan understøttende undervisning kan bruges som redskab i det arbejde,” pointerer Lise Tingleff Nielsen.