Det viser en ny undersøgelse fra EVA, som baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 2000 lærere og pædagoger.
Undersøgelsen giver en beskrivelse af, hvordan man kan forstå og anvende teorien om professionelle læringsfællesskaber i en dansk skolesammenhæng.
EVA giver også bud på, hvad man skal være opmærksom på, når man organiserer teamsamarbejdet, så det giver lærerne de bedste forudsætninger for i fællesskab at kvalificere undervisningen.
Jo tættere teamet samarbejder om undervisningen, jo mere oplever lærerne, at de profiterer af samarbejdet.
”Vores undersøgelse viser, at jo tættere teamet samarbejder om selve undervisningen, jo mere oplever lærerne også, at de selv profiterer af samarbejdet – at de bliver klogere på deres egen undervisning og dygtigere som lærere,” siger chefkonsulent Mikkel Bergqvist, der står bag undersøgelsen.
Fag- og klasseteamet tættest på undervisning
EVA’s undersøgelse viser, at man kan beskrive teorien om professionelle læringsfællesskaber ved hjælp af fire dimensioner – dvs. at de team, der arbejder som professionelt læringsfællesskab, er kendetegnet ved fire ting:
Lærerne udvikler undervisningen sammen (via fælles tiltag eller undervisningsforløb), de har fælles viden (fra forskningen eller data om eleverne), de tager et fælles ansvar, og de opnår erfaringer sammen (fx ved at observere hinandens undervisning).
Fagteamet har oftest mest fokus på selve det faglige indhold, mens klasseteamet tit beskæftiger sig med klassens sociale og pædagogiske forhold.
”Det er især i fag- og klasseteam, at lærerne arbejder tæt sammen om undervisningen, dog med lidt forskellige vinkler. Fagteamet har oftest mest fokus på selve det faglige indhold, mens klasseteamet tit beskæftiger sig med klassens sociale og pædagogiske forhold. Det betyder ikke, at de ikke arbejder som et professionelt læringsfællesskab - det gør de ved at aftale og afprøve nye tiltag i forhold til fx klasseledelse eller gruppearbejde," siger Mikkel Bergqvist.
Lederne spiller en stor rolle for at udnytte teamenes potentiale
Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem, at jo mere et team oplever, at ledelsen sætter retning for teamsamarbejdet, des mere lader temaet til at arbejde som et professionelt læringsfællesskab.
Den klare ledelsesmæssige retning mangler dog flere steder.
60 % af lærerne i fag-, klasse- og årgangsteam oplever således, at deres leder i mindre grad eller slet ikke sætter en klar retning for teamsamarbejdet.
”Hvis man ønsker en udvikling i retning af, at lærere i højere grad udvikler undervisningen sammen og arbejder som et ’professionelt læringsfællesskab, kræver det også, at lærerne kan mærke, at lederne interesserer sig for at udvikle teamsamarbejdet, og at de skaber de rette betingelser for, at det kan ske,” siger Mikkel Bergqvist.
EVA har udviklet en overskuelig og let anvendelig model for det professionelle læringsfællesskab
I undersøgelsen, der altså har sit primære fokus på teamsamarbejdet, udvikler EVA også en brugbar model over, hvilke dimensioner, der karakteriserer et professionelt læringsfællesskab, og hvad man gør helt konkret, hvis man i sit team ønsker at arbejde som et sådant. EVA har lavet modellen i samarbejde med praksis og forskere.
Ifølge EVA’s model er der fire hoveddimensioner i det professionelle læringsfællesskab og syv underdimensioner. De fremgår af modellen her: