Disse tre tilgange styrker samarbejdet om elevernes læring og trivsel 29/11 2017

29-11-2017
Artikel Grundskole

EVA har samlet 3 råd, der kan styrke forvaltningen og skoleledelsens samarbejde om data.

Hvornår fungerer samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse, og hvilke udfordringer møder parterne? Få her bud på, hvad parterne hver især kan gøre for at styrke den fælles indsats for hver enkelt skole.

I en ny undersøgelse sætter EVA fokus på forvaltningers og skoleledelsers fælles arbejde for at styrke elevernes læring og trivsel. Samarbejdet bygger på tre centrale elementer, hvortil der knytter sig nogle udfordringer, der fremadrettet kræver opmærksomhed. Den første udfordring handler om brugen af data i samarbejdet. Den næste udfordring er skoleledelses og forvaltnings opfattelse af sparring, der sker mellem forvaltning og skole, og den sidste er de indsatser, der foregår på skolerne som et resultat af samarbejdet.

EVA har stillet skarpt på hvert element og samlet tre gode råd til forvaltning og skoleledelse, så arbejdet med data, sparring og indsatser i så høj grad som muligt kan styrke elevernes læring og trivsel på den enkelte skole:

1

Det gode råd: Fokuser og forbered arbejdet med data

Til forvaltningen:

Som forvaltning har I meget data om elevernes læring og trivsel, fx nationale test og trivselsmålinger, og på statusmøder kan arbejdet med data let blive reduceret til en overfladisk gennemgang. Aftal derfor på forhånd med skoleledelsen, hvilke resultater, I vil fokusere på. Afsæt tid til at forberede drøftelsen af resultaterne, og få skoleledelsen til også at indsamle supplerende data, så I kan tale om, hvad der ligger bag resultaterne, og hvilke tiltag der er relevante.

Til skoleledelsen:

Se arbejdet med data som en mulighed for at få sat fokus på noget af det, I brænder for. Når I indsamler data, kan det fx foregå ved, at I observerer undervisning eller har samtaler med medarbejdere. Lav systematiske noter og tag afsæt i dem, når I drøfter de udvalgte resultater. Det væsentlige er ikke, hvor meget data i indsamler, men derimod at I får kvalificeret jeres dialog med forvaltningen, så de også får indblik i, hvad der ligger bag resultaterne.

2

Det gode råd: Kommuniker tydeligt, hvad I forventer af sparringen

Til forvaltningen:

Som forvaltning giver I sparring til skolerne samtidig med, at I følger op på deres resultater. Nogle skoleledelser kan derfor opleve møder som en form eksamen., og de kan have svært ved at dele de vanskeligere problemstillinger, de står over for. For at skabe en tillidsfuld ramme, skal I tydeligt kommunikere, hvad I forventer og lægger vægt på. Fortæl fx, at det ikke kun handler om at fremvise gode resultater men i lige så høj grad om at kunne reflektere over de udfordringer, der er.

Til skoleledelsen:

Efterspørg, at forvaltningen tydeligt kommunikerer, hvad der vægtes, og brug forvaltningen som en sparringspartner inden for samarbejdets ramme. Tænk også jer selv som en sparringspartner. Forvaltningen har brug for jeres databaserede overvejelser for at understøtte jeres arbejde og for at kunne gå dialog med det politiske niveau om, hvad der lykkes for jer, og hvor I har behov for en politisk håndsrækning.

3

Det gode råd: Prioriter i indsatserne på skolerne

Til forvaltningen:

Det kan være svært at balancere arbejdet med nye indsatser, som lægger et stort pres på skolerne. Vær derfor opmærksom på skolens ressourcer, og prioriter i de tiltag, som I overvejer. Lav i samarbejde med skoleledelsen en analyse af, om det er realistisk at arbejde kvalificeret med nye indsatser. Analysen kan fx afdække, hvilke indsatser, skolen i forvejen arbejder med.

Til skoleledelsen:

Det er jer som skoleledelse, der bedst kan vurdere, hvilke ressourcer I har i forhold til at arbejde med nye indsatser og afslutte de gamle. Som skoleledelse har I derfor et ansvar for at fortælle forvaltningen, hvilke muligheder I ser for nye tiltag.

Rådene stammer fra en ny undersøgelse fra EVA, der

… går tæt på praksis for samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelser i tre kommuner. Rapporten belyser, hvordan samarbejdet er organiseret, hvad der kendetegner samarbejdets praksis, og hvilke hhv. positive erfaringer og udfordringer forvaltninger og skoleledelser oplever i forbindelse med samarbejdet og giver konkrete bud på fokuspunkter med hensyn til at styrke det videre samarbejde mellem forvaltning og skoleledelse om elevernes læring og trivsel.

Relateret indhold