En stigende andel af lærerne i folkeskolen har ikke en ordinær læreruddannelse. Fra 2012-2021 faldt andelen fra 86 % til 78 %, når der tages højde for at nogen arbejder fuldtid mens andre arbejder deltid. I samme periode er andelen af ikke-læreruddannede lærere steget, mens meritlærere har udgjort omkring 7 % i hele perioden.
Det er derfor interessant at undersøge, hvilken forskel det gør, at lærerne har forskellige baggrunde, og om det er noget, der skal tages højde for, når der rekrutteres. I en ny analyse har Danmarks Evalueringsinstitut set på forskelle i elevernes karakterer og trivsel, når undervisningen i 9. klasse varetages af enten ordinært uddannede lærere, meritlærere eller lærere uden læreruddannelse. Konklusionen er, at der er små negative effekter af at blive undervist af lærere uden læreruddannelse, men at forskellene generelt er små.
I undersøgelsen ses der på fem lærergrupper: 1) Lærere med en ordinær læreruddannelse 2) Meritlærere med en lang videregående uddannelse, 3) Meritlærere uden en lang videregående uddannelse, 4) Ikke-læreruddannede med en lang videregående uddannelse og 5) Ikke-læreruddannede uden en lang videregående uddannelse.
Overordnet viser undersøgelsen ikke markante forskelle på at blive undervist af lærere med en ordinær læreruddannelse, en meritlæreruddannelse eller en anden uddannelse end læreruddannelsen. Der er dog enkelte undtagelser, hvoraf de fleste viser, at det kan have små negative effekter at blive undervist af en lærer, der ikke har en ordinær læreruddannelse.
Ikke-læreruddannede med lang videregående uddannelse sænker karaktersnit en smule
Undersøgelsen viser, at elever, der i 9. klasse er blevet undervist af ikke-læreruddannede med en lang videregående uddannelse, i gennemsnit opnår 0,13 karakterpoint lavere afgangskarakterer, sammenlignet med elever, som er blevet undervist af en lærer med en ordinær læreruddannelse. Der er altså tale om en ganske lille negativ effekt. Mindre endnu er den negative effekt af at blive undervist af en meritlærer, hvor effekten svarer til 0,05 karakterpoint. Dvs. at hvis elever, der er blevet undervist af en ordinært uddannet lærer, får en gennemsnitskarakter på 4, får elever, der er blevet undervist af en meritlærer, en gennemsnitskarakter på 3,95.
Et andet resultat i undersøgelsen er, at det ser ud til at øge risikoen for mistrivsel at blive undervist af en ikke-læreruddannet lærer uden en lang videregående uddannelse.
Selvom resultaterne er statistik signifikante, er de i de fleste tilfælde altså ganske små, særligt hvad angår karakterforskellene, og det er nok det mest opsigtsvækkende ved undersøgelsen, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
”Det mest opsigtsvækkende er, at vi ikke finder større forskelle på betydningen af at blive undervist af lærere med og uden en læreruddannelse, men det hænger formentlig sammen med, at der sker en grundig selektionsproces, når der ansættes lærere uden læreruddannelse i folkeskolen. Vi måler effekter for elever i 9. klasse, så resultaterne kan også hænge sammen med, at skolelederne gør sig umage med at allokere lærere til udskolingen, som har det, der skal til for at løfte opgaven,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Man kan ikke åbne døren for alle
Derfor kan man heller ikke udlede af resultaterne, at hvem som helst kan ansættes som undervisere i folkeskolen.
”Resultaterne kan ikke bruges til at sige, at hvilken som helst person uden en læreruddannelse nu kan komme ind og undervise i folkeskolen. De ikke-læreruddannede i undersøgelsen er formentlig nøje udvalgt af skolelederne, og effekterne kan ændre sig, hvis skolelederne begynder at slække på kravene til de ikke-læreruddannede. Men undersøgelsen tyder altså på, at de lærere, der er ansat pt. i stort omfang løser opgaven lige godt,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.