9 % af de fuldtidsansatte lærere i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, mens det samme gælder for 27 % af lærerne på fri- og privatskolerne.
Udfordringen med at rekruttere og fastholde læreruddannede skyldes blandt andet, at færre unge vælger læreruddannelsen, og at mange falder fra undervejs.
Et alternativ til den ordinære læreruddannelse er en meritlæreruddannelse, som giver personer med anden uddannelse og erhvervserfaring mulighed for at blive lærer senere i arbejdslivet. 8 % af lærerne i folkeskolen er meritlæreruddannede, og denne andel har været stort set uændret de seneste mange år.
Med udgangspunkt i denne udvikling har EVA undersøgt, hvordan lærere rekrutteres og ansættes i grundskolen, og hvad der kendetegner de lærere, som arbejder i grundskolen uden en ordinær læreruddannelse – både i folkeskolen og på fri- og privatskoler.
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere samt interviews med meritlærere, lærere med andre uddannelsesbaggrunde og skoleledere
Særligt folkeskoleledere i hovedstadsområdet oplever rekrutteringsmulighederne som dårlige
Der er store geografiske forskelle på skoleledernes oplevelse af deres muligheder for at tiltrække kvalificerede lærere.
I hovedstadsområdet vurderer næsten hver tredje folkeskoleleder (29 %), at rekrutteringsmulighederne er dårlige – mens ingen skoleledere i storbyer som Aarhus, Odense og Aalborg deler den oplevelse.
I hovedstaden er andelen af ordinært læreruddannede lærere lavere end i resten af landet, mens der til gengæld er flere meritlærere og flere lærere med andre uddannelsesbaggrunde. Det tyder på, at hovedstadskommunerne i højere grad må rekruttere bredere for at få lærerstillingerne besat.
Fri- og privatskoleledere er generelt mere optimistiske omkring deres muligheder for at rekruttere kvalificerede lærere end deres kolleger i folkeskolen. 47 % af lederne på fri- og privatskoler vurderer deres rekrutteringsmuligheder som gode, mens kun 33 % af folkeskolelederne deler den opfattelse. Rekrutteringsmulighederne i de to sektorer af grundskolen skal dog ses i lyset af de lovgivningsmæssige rammer for ansættelse. I folkeskolen er det et krav, at man som udgangspunkt ansætter en læreruddannet.
Skoleledere vurderer merituddannede lærere lige så kompetente som ordinært uddannede lærere
Syv ud af ti skoleledere i undersøgelsen vurderer, at merituddannede lærere er lige så kompetente som ordinært uddannede lærere - især når det kommer til fagfaglighed, relationskompetence og forældresamarbejde.
Både skoleledere og lærere fremhæver også, at lærere med en anden uddannelsesbaggrund bidrager med unikke kompetencer – også dem, som ikke har en meritlæreruddannelse. Akademikere bringer struktur og analytisk tilgang ind i undervisningen, mens erhvervsuddannede tilfører praktiske og løsningsorienterede perspektiver. Det vidner også om, at skolelederne gør sig umage, når de rekrutterer lærere med andre uddannelsesbaggrunde.
Derudover vurderer skolelederne, at lærere med andre uddannelsesbaggrunde (inkl. meritlærere) ofte har en robusthed og en erfaring, som gør dem i stand til at håndtere forældresamarbejde og relationsarbejde med elever på en kompetent måde.
Til gengæld er det særligt pædagogiske og didaktiske kompetencer, der vurderes som udviklingsområder for lærere, som ikke har en læreruddannelse (hverken ordinær eller merit). Skolelederne mener dog, at de med den rette støtte og kompetenceudvikling kan blive rigtig dygtige lærere på sigt.
Lærerne selv oplever, at de uanset uddannelsesbaggrund behandles på lige fod med deres kolleger, når det gælder tildeling af funktioner – for eksempel klasselærer, ansvar for afgangsprøver, håndtering af fagligt og socialt udfordrede elever samt vejlederfunktioner.
Knap en tredjedel af skolelederne stiller krav om en meritlæreruddannelse
31 % af folkeskolelederne og 17 % af lederne på fri- og privatskolerne stiller krav om, at lærere med anden uddannelsesbaggrund gennemfører en meritlæreruddannelse. De skoleledere, der stiller kravet, gør det typisk, fordi de mener, at lærerne bliver dygtigere af det. De skoleledere, der kun opfordrer til at tage en meritlæreruddannelse, gør det primært, fordi det kan sikre lærerne ansættelsesmæssigt.
Lærerne i undersøgelsen har dog meget blandede oplevelser med meritlæreruddannelsen. Nogle ser den som et værdifuldt refleksionsrum, hvilket taler for at vælge at gennemføre uddannelsen. Andre fravælger uddannelsen, fordi de enten tvivler på det faglige niveau eller ikke oplever, at de har behov for mere uddannelse ud over den de allerede har.