Fagfornyelsen, nye krav til trivsel og inklusion samt samfundstendenser som grøn omstilling og digitalisering skaber nye forventninger til undervisningen, lærerrollen og efteruddannelse. Det kræver, at lærere løbende opdaterer deres faglige og didaktiske kompetencer.
I en ny undersøgelse sætter EVA fokus på grundskolelæreres efteruddannelse med særligt fokus på non-formel efteruddannelse. Det vil sige planlagte kurser og aktiviteter uden formel validering og certificering. Undersøgelsen er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Undersøgelsen belyser, hvilke behov lærerne har for efteruddannelse, og hvad der har betydning for lærernes udbytte og anvendelse af efteruddannelsen. Analysen bygger på interviews med udbydere, skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærere.
Lærere efterspørger viden om AI, almendidaktiske kompetencer og fagdidaktiske redskaber
Undersøgelsen viser, at både lærere og ledere i grundskolen oplever behov for løbende non-formel uddannelse af lærerne. De efterspørger især viden om fire forhold.
For det første efterspørger de viden om teknologiforståelse og brug af AI i undervisningen.
Derudover peger lærere og ledere på et behov for almendidaktiske og pædagogiske kompetencer, som kan understøtte deltagelsesmuligheder for alle elever i en tid, hvor elevgruppen er blevet mere sammensat.
For det tredje efterspørger de praksisnære, fagdidaktiske redskaber, der kan anvendes i undervisningen.
Endelig peger de på, at de kommende fagplaner og prøveformer skaber behov for målrettet kompetenceudvikling, så lærerne kan omsætte de nye krav og rammer til deres egen undervisningspraksis.
Tid og økonomi kan være en barriere for efteruddannelse
Selvom behovet for non-formel efteruddannelse opleves som stort, viser undersøgelsen, at lærernes arbejdstid og skolernes økonomi kan stå i vejen for efteruddannelse.
Lærerne beskriver, at deltagelse i efteruddannelse ofte kræver, at de skal planlægge ekstra før kurset, at de er fraværende fra undervisningen under kurset, og at de har ekstra arbejde efter kurset.
Skoleledere og tillidsrepræsentanter peger også på økonomi som en barriere for at sende lærere på efteruddannelse, da økonomien til efteruddannelse kan variere for hvert skoleår.
Undersøgelsen viser, at fondsmidler og kommunale indsatser netop kan gøre det økonomisk muligt at sende lærere afsted og understøtte længerevarende og mere attraktive forløb.
Efteruddannelse styrker motivation
Lærerne oplever generelt, at non-formel efteruddannelse er motiverende og meningsfuld, og at det bidrager til ny inspiration og faglig fornyelse.
De oplever at få det største udbytte af efteruddannelsen, når den er praksisnær og kan omsættes direkte i undervisningen og fremhæver især konkrete undervisningsidéer, materialer og aktiviteter som værdifulde.
Samtidig oplever de, at længerevarende forløb, hvor de får mulighed for at afprøve nyt indhold mellem kursusgange og vende tilbage til erfaringerne, i højere grad omsættes til ændringer i undervisningspraksis.
Udbyttet afhænger af skolens organisatoriske rammer
Undersøgelsen peger dog også på, at udbyttet af efteruddannelse afhænger af, hvordan skolen understøtter omsætning og forankring af ny viden.
Tid til forberedelse og afprøvning, mulighed for kollegial sparring og ledelsesmæssig opfølgning er centrale forudsætninger for at styrke udbyttet.
Særligt fælles deltagelse med kolleger ser ud til at styrke udbyttet. Når flere lærere deltager sammen, får lærerne et fælles sprog og et fælles udgangspunkt for at afprøve nye greb i undervisningen. Det øger sandsynligheden for, at ny viden ikke forbliver hos den enkelte lærer, men bliver en del af skolens praksis.