Hovedresultater af undersøgelsen af grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19
15-02-2021
Artikel
Grundskole
Undersøgelsen belyser de erfaringer, som skoleledere, lærere og elever i grundskolen har gjort sig i forbindelse med den nødundervisning, der fandt sted i foråret og forsommeren 2020.
- 7 ud af 10 lærere vurderer, at læringsudbyttet under nedlukningen i foråret 2020 generelt var lavere end i den almindelige undervisning. Det er især de fagligt svage elever og elever fra socialt udsatte hjem, som lærerne vurderer lærte mindre under nedlukningen. Til gengæld vurderer hver tredje lærer, at læringsudbyttet hos de fagligt stærke elever har været højere under nedlukningen end i den almindelige undervisning. Hver anden (51 %) elev i 5. og 8. klasse vurderer selv, at de lærte mindre under nedlukningen, 28 % af de adspurgte elever mener, at de lærte det samme, mens 21 % mener, at de lærte mere under nedlukningen.
- Under nedlukningen i foråret 2020 blev det faglige indhold tilpasset vilkårene, og trivsels- og relationsarbejdet blev prioriteret højt af såvel ledere som lærere. Selvom motivationen var udfordret hos en del elever under nedlukningen (45 % af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse var mindre motiverede), så var der andre, for hvem undervisningen derhjemme oplevedes mere motiverende (33 % af de adspurgte elever i 5. og 8. klasse var mere motiverede). De elever, som var mere motiverede under nedlukningen, fremhæver, at der var mere ro, færre forstyrrelser og mulighed for at planlægge skolearbejdet selv.
- Nedlukningen var mest udfordrende – fagligt og trivselsmæssigt – for de mere sårbare elevgrupper, fx elever fra socialt udsatte hjem og elever, der får specialundervisning eller anden faglig støtte. Enkelte elever fx med psykiske problemer synes at have haft gavn af undervisningen derhjemme – fx vurderer 13 % af lærerne, at denne elevgruppe har haft et højere læringsudbytte under nedlukningen end i den almindelige undervisning. De kvalitative analyser peger på, at nogle af disse elever har haft gavn af ro derhjemme til at arbejde med tilpassede opgaver i eget tempo og uden at blive distraheret af de sociale spil der hører til et almindeligt klasserum.
- Kontrasten til den almindelige undervisning var stor under nedlukningen i foråret 2020. Uanset klassetrin bestod undervisningen i høj grad af selvstændigt arbejde og brug af digitale læremidler. Virtuel klasseundervisning og virtuelt samarbejde med andre var imidlertid primært noget, som udskolingseleverne deltog i.
- Under genåbningen i 2020 var det primært de yngre elever, der fik gavn af en anderledes skoledag med fx mere udeundervisning, mindre hold med få lærere til hvert hold, flere sammenhængende timer enten i ét fag eller i tværfaglige forløb. Lokale- og personalesituationen var mere presset, da de ældre elever vendte tilbage til skolerne i foråret 2020. For 32 % af de adspurgte udskolingslærerne fortsatte deres elever fortsat med fjernundervisning under genåbningen - enten som hele dage, halve dage eller få timer i løbet af ugen. Desuden var der eksempler på, at holddeling ikke alle steder nødvendigvis indebar én lærer til hvert hold.
- Aflysningen af afgangsprøverne i 2020 virkede demotiverende for eleverne, som blev interviewet til denne undersøgelse, samtidig med at de var lettede over at slippe for presset forbundet med at gå til prøve. Prøvelignende aktiviteter for 9. klasse blev gennemført på flertallet af skolerne . Eleverne blev motiverede af muligheden for at øge deres standpunktskarakterer, ligesom de så en værdi i at få erfaring med prøvedisciplinen.