En lidt for stor rygsæk, sylespidse blyanter og kildren i maven. Skolestart kan både være en spændende og nervepirrende oplevelse for børn, som skal til at begå sig i en helt ny verden med ’Fandango’, SFO og flere stillesiddende aktiviteter, end de måske er vant til.
Faglitteratur viser, at en overgang som skolestart kan være udviklende for børn, hvis de føler sig trygge og mødt i deres behov, men skiftet kan også blive udfordrende, hvis ikke skolen har et pædagogisk miljø, hvor det er muligt for børnene at afkode, hvad der forventes af dem.
I en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udført for Rådet for Børns Læring, ser EVA nærmere på, hvordan skoler arbejder med at skabe sammenhæng i elevernes skoledag i løbet af indskolingen. Dvs. mellem de skift og overgange, børnene oplever, fx fra børnehave til skole, fra skole til sfo og mellem klassetrin.
Undersøgelsen viser, at skolerne har forskellige modeller for skolestart – hhv. tidlig SFO, traditionel skolestart og rullende skolestart. Men uanset model arbejder skolerne reflekteret med at skabe sammenhængende indskolingsforløb, der gør eleverne trygge, så de har overskud til at engagere sig i skolens aktiviteter og fællesskab.
”Når skolerne omsætter ambitionen om tryghed og genkendelighed til konkret praksis, så fokuseres der især på at skabe forudsigelighed og tydelige rammer – fx i form af velkendte relationer, faste rutiner og pædagogiske klasseledelsesgreb,” siger seniorkonsulent Laura Detlefsen, der har været projektleder for undersøgelsen.
En for fast struktur kan opleves som begrænsende
Skolerne i undersøgelsen arbejder på forskellige måder med at skabe en tydelig struktur i undervisningen og i skiftene mellem lektioner og aktiviteter i løbet af dagen.
Lærere, pædagoger og ledere oplever, at fordelen ved den tydelige struktur og de faste rutiner er, at eleverne ved, hvad der skal ske, og at der skabes ro i klassen. Det oplever lærere og pædagoger som gavnligt for alle i klassen, men det gavner især de elever, der er fagligt eller socialt udfordret.
Elever derimod fortæller, at selvom de godt kan lide at vide, hvad de skal i løbet af dagen, kan gentagelserne godt blive kedelige, og de kan savne medbestemmelse på, hvad der skal ske.
”For nogle elever, især for dem, der allerede har forudsætninger for mere fleksibelt at kunne forvalte rammer og regler, kan den tydelige struktur godt opleves som lidt for begrænsende,” siger Laura Detlefsen.
”Det kan godt gå ud over elevernes medbestemmelse, der er en anden værdi, man som skole gerne vil understøtte. Derudover kan den for faste struktur til tider opleves som meningsløs for elever, hvis de ikke forstår, hvad de skal bruge den til,” siger Laura Detlefsen.
Derfor er det vigtigt, at skoler forholder sig nysgerrigt til sin aktuelle indskolingspraksis, påpeger Laura Detlefsen. At man reflekterer over, om ambitionen med tryghed og genkendelighed i nogle sammenhænge i praksis kommer til udtryk i lidt for faste eller meningsløse rammer på en måde, som virker mod hensigten.
”Og her er det oplagt og særligt vigtigt at inddrage elevernes egne perspektiver for at få indblik i, hvad de oplever gør dem trygge i hverdagen, og hvad der i den konkrete skolepraksis skal til for, at de kan deltage aktivt i undervisningen og løbende bygge videre på de faglige og sociale erfaringer, de har. Det kan også handle om at få blik for, hvad der konkret kan være med til at begrænse elevernes aktive medvirken i undervisningen og skoledagen som helhed,” siger Laura Detlefsen.