Artikel

Tryg indskoling: En for fast struktur kan føles som lidt af en spændetrøje for eleverne

04-12-2023
Artikel

Ny undersøgelse viser, at skoler arbejder dedikeret med at skabe et trygt og sammenhængende indskolingsforløb for eleverne ved at skabe en tydelig struktur og genkendelighed i skolehverdagen. Men nogle gange kan meget faste rammer føles som begrænsende for eleverne.

En lidt for stor rygsæk, sylespidse blyanter og kildren i maven. Skolestart kan både være en spændende og nervepirrende oplevelse for børn, som skal til at begå sig i en helt ny verden med ’Fandango’, SFO og flere stillesiddende aktiviteter, end de måske er vant til.

Faglitteratur viser, at en overgang som skolestart kan være udviklende for børn, hvis de føler sig trygge og mødt i deres behov, men skiftet kan også blive udfordrende, hvis ikke skolen har et pædagogisk miljø, hvor det er muligt for børnene at afkode, hvad der forventes af dem.

I en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udført for Rådet for Børns Læring, ser EVA nærmere på, hvordan skoler arbejder med at skabe sammenhæng i elevernes skoledag i løbet af indskolingen. Dvs. mellem de skift og overgange, børnene oplever, fx fra børnehave til skole, fra skole til sfo og mellem klassetrin.

Undersøgelsen viser, at skolerne har forskellige modeller for skolestart – hhv. tidlig SFO, traditionel skolestart og rullende skolestart. Men uanset model arbejder skolerne reflekteret med at skabe sammenhængende indskolingsforløb, der gør eleverne trygge, så de har overskud til at engagere sig i skolens aktiviteter og fællesskab.

”Når skolerne omsætter ambitionen om tryghed og genkendelighed til konkret praksis, så fokuseres der især på at skabe forudsigelighed og tydelige rammer – fx i form af velkendte relationer, faste rutiner og pædagogiske klasseledelsesgreb,” siger seniorkonsulent Laura Detlefsen, der har været projektleder for undersøgelsen.

En for fast struktur kan opleves som begrænsende

Skolerne i undersøgelsen arbejder på forskellige måder med at skabe en tydelig struktur i undervisningen og i skiftene mellem lektioner og aktiviteter i løbet af dagen.

Lærere, pædagoger og ledere oplever, at fordelen ved den tydelige struktur og de faste rutiner er, at eleverne ved, hvad der skal ske, og at der skabes ro i klassen. Det oplever lærere og pædagoger som gavnligt for alle i klassen, men det gavner især de elever, der er fagligt eller socialt udfordret.

Elever derimod fortæller, at selvom de godt kan lide at vide, hvad de skal i løbet af dagen, kan gentagelserne godt blive kedelige, og de kan savne medbestemmelse på, hvad der skal ske.

”For nogle elever, især for dem, der allerede har forudsætninger for mere fleksibelt at kunne forvalte rammer og regler, kan den tydelige struktur godt opleves som lidt for begrænsende,” siger Laura Detlefsen.

”Det kan godt gå ud over elevernes medbestemmelse, der er en anden værdi, man som skole gerne vil understøtte. Derudover kan den for faste struktur til tider opleves som meningsløs for elever, hvis de ikke forstår, hvad de skal bruge den til,” siger Laura Detlefsen.

Derfor er det vigtigt, at skoler forholder sig nysgerrigt til sin aktuelle indskolingspraksis, påpeger Laura Detlefsen. At man reflekterer over, om ambitionen med tryghed og genkendelighed i nogle sammenhænge i praksis kommer til udtryk i lidt for faste eller meningsløse rammer på en måde, som virker mod hensigten.

”Og her er det oplagt og særligt vigtigt at inddrage elevernes egne perspektiver for at få indblik i, hvad de oplever gør dem trygge i hverdagen, og hvad der i den konkrete skolepraksis skal til for, at de kan deltage aktivt i undervisningen og løbende bygge videre på de faglige og sociale erfaringer, de har. Det kan også handle om at få blik for, hvad der konkret kan være med til at begrænse elevernes aktive medvirken i undervisningen og skoledagen som helhed,” siger Laura Detlefsen.

Skoler har gode erfaringer med tre måder at organisere overgange mellem klassetrin på

Skolerne i undersøgelsen organiserer overgange mellem klassetrin i indskolingen på forskellige måder. Der er imidlertid tre måder, som de fremhæver har særlige fordele:

  • Skoler arbejder med at lave en grundig overlevering af viden mellem teams om både enkelte elevers og klassens faglige niveau og sociale trivsel – og om de pædagogiske greb. Skolernes rationale er, at det giver eleverne ro i overgangen, da der på baggrund af denne viden kan indrettes en genkendelig hverdag.
  • Skoler arbejder med klassepædagoger, der følger klasserne i overgange mellem klassetrin. Det kan være gennem nogle af årgangene eller alle årgangene i indskolingen. Skolernes rationale er, at det skaber tryghed for eleverne at blive fulgt af kendte pædagoger, der bl.a. ved noget om deres evt. støttebehov.
  • Skoler udskyder overgange i indskolingen gennem fælles lærer- og pædagogteam. Der optræder her to forskellige varianter. Den første variant indebærer etableringen af et fælles team omkring børnehaveklasse og 1. klasse i de samme omgivelser, så der ikke kommer en overgang til nye lærere, pædagoger og lokaler mellem børnehaveklasse og 1. klasse. Den anden variant udgør en aldersintegreret holddeling, hvor pædagoger, der både er i skole og SFO, og lærere har eleverne i hele deres indskolingsforløb. Skolernes rationale bag begge varianter er bl.a., at det er mere trygt for eleverne at møde større organisatoriske forandringer senere i indskolingsforløbet eller på mellemtrinnet.

Sådan har vi gjort

Undersøgelsen bygger på interview med lærere, pædagoger, ledere og elever på tre caseskoler og med ledere fra seks interviewskoler. Skolerne er udvalgt ud fra, at de er optaget af at skabe et sammenhængende indskolingsforløb gennem forskellige former for organiseringer. Derudover bygger undersøgelsen på observationer af en hel skoledag på hver af de tre caseskoler – fra morgen-SFO til skole og videre i SFO efter skole.

De deltagende skoler er ikke udvalgt som best cases, men ud fra at de har gjort sig overvejelser over, hvad de oplever fungerer godt, og hvad der kan udfordre i arbejdet med at skabe sammenhæng i indskolingen. Dataindsamlingen er gennemført i foråret og tidlig sommer 2023.

Relateret indhold

Laura Detlefsen
Seniorkonsulent
Dagtilbud for børn

Læs materialet bag artiklen