Fem forskellige svar. Det var, hvad en DR-journalist fra radioprogrammet P1 Morgen fik, da han ringede til Undervisningsministeriets Uddannelsesguide for at spørge til karakterkravene til optag på gymnasiet. Indslaget blev bragt på DR P1 den 3. maj for at illustrere, at der er stor usikkerhed omkring, hvilke krav elever fra 9. klasse skal leve op til for at komme på gymnasiet til sommer. Den usikkerhed kan Anders Ladegaard, der er formand for UU Danmark (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og centerleder af UU Lillebælt, godt genkende.
”Vi kan mærke, at både de unge og deres forældre er forvirrede. Derfor bruger vi mere tid end normalt på at hjælpe eleverne til at forstå, hvad karakterkravene er, og hvilke muligheder 9.klasses elever har for at blive optaget på et gymnasium i år,” siger han.
Nye regler om optag forvirrer og presser unge
Allerede i 2017 viste en undersøgelse fra EVA, at unge føler sig pressede og ligefrem skræmte af at stå over for valg af ungdomsuddannelse.
”Unge tager uddannelsesvalget meget alvorligt. De har både fokus på at leve op til kravene for optag ved at få et højt nok karaktersnit og blive erklæret uddannelsesparate, og de er samtidigt ivrige for at vælge rigtigt første gang,” siger Camilla Hutters, der er områdechef på EVA.
Som udgangspunkt skal en elev være vurderet uddannelsesparat for at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse. At være uddannelsesparat er en kombination af karaktergennemsnit og vurdering af personlige og sociale kompetencer. Er du erklæret uddannelsesparat, skal du 'blot' består folkeskolens afgangseksamen. Er du derimod vurderet ikke-uddannelsesparat er der fortsat en række andre muligheder, der handler om karaktergennemsnit til eksamen og optagelsesprøver i juni og august.
Anders Ladegaard undrer sig over, at man fra politisk side har kompliceret reglerne ved at arbejde med fire forskellige karaktergennemsnit i optagelseskravene. Han mener, at de nye regler presser de unge yderligere i forhold til et uddannelsesvalg, de i forvejen anser for svært.
”I år fokuserer mange unge ekstra meget på, hvilke krav de skal leve op til i stedet for at bruge tid og kræfter på at undersøge, hvilke drømme og ønsker de har til uddannelse, ungdomsliv og job,” siger Anders Ladegaard.
UPV skal basere sig på kendskab og samtaler
Som den ser ud nu, blev uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) indført i 2014. En EVA-undersøgelse fra 2018 viste imidlertid, at mange elever ikke er klar over, om de er vurderet uddannelsesparate eller ej.
”Mange unge ved ikke, om de er vurderet uddannelsesparate eller ej, og en stor del af de ikke-parate oplever ikke, at skolerne igangsætter en indsats, der kan hjælpe dem til at blive parate. Det er bekymrende, fordi det kan være udtryk for, at eleverne ikke får den støtte og vejledning, de har brug for for at blive klar til en ungdomsuddannelse” siger Camilla Hutters, områdechef på EVA.