Gymnasiereformen strammer op på uddannelsesparathedsvurderinger (UPV). I 2016 udkom EVA med en undersøgelse af skolernes første erfaringer med UPV. Resultaterne gav anledning til en række opmærksomhedspunkter, der kan styrke skolernes videre arbejde med UPV.
Ikke-uddannelsesparate elever er på ingen måde ens. Det kræver naturligvis, at man som skole og UU-center reelt er opmærksom på at tilbyde støtte på flere områder – både fagligt, personligt og socialt. Det er afgørende, at indsatsen tilrettelægges under hensyntagen til elevens egne behov og ønsker og med fokus på at gøre en positiv forskel for den enkelte elev.
Der er ifølge EVA's undersøgelse gode perspektiver i at benytte skolens eksisterende muligheder for faglig støtte. Indsatserne kan med fordel være meget konkrete, fx i form af at eleven skal bidrage med input i alle timer, læse 20 minutter hver dag, gøre en særlig indsats for at lære brøkregning, o.l.v forskel for den enkelte elev.
Samarbejde, selvindsigt og personlige styrker er temaer, der går igen i EVA's undersøgelse i arbejdet med personlige og sociale forudsætninger. Udvikling af elevens selvtillid og styrkelse af elevens tro på sig selv er centrale elementer i arbejdet med at skabe fornyet motivation for uddannelse. Når der er tale om indsatser, der foregår som separate forløb, er det særdeles vigtigt at medtænke koblingen til den almindelige undervisning.
Når det første møde med forældrene i UPV-processen er afholdt, og handlingsplanen er sendt ud, begynder dagligdagen. Vær opmærksom på at sikre en løbende feedback til både elev og forældre om elevens progression – og giv rum og tid til feedback den anden vej. Hvem bidrager hvordan? Og gør indsatsen en forskel?
Det er også afgørende, at erfaringerne fra forløbet overleveres til elevens faste lærere, så elevens udbytte af det eksterne forløb bringes i spil i elevens dagligdag. Det er også vigtigt, at de professionelle parter fra hhv. skole og UU-center taler sammen og sørger for, at der også efter indsatsen følges op og bygges videre på den igangsatte udvikling.
Ønsket om fx en gymnasial uddannelse kan være stærkt – både hos den enkelte elev og fra forældrenes side – også selvom eleven ikke nødvendigvis har de fornødne forudsætninger.
Brobygning, praktik, gruppevejledning og individuel vejledning kan være vigtige redskaber til at kvalificere uddannelsesvalget. Det handler både om at give eleverne de forudsætninger, som en ungdomsuddannelse kræver, og om at få eleverne til at overveje andre uddannelsesvalg, end de har overvejet hidtil.
Arbejdet med uddannelsesparathed skal ses som en proces. Gennem tiltag som eksempelvis praktik og brobygning får eleverne bedre mulighed for at afprøve og opleve nye sider af sig selv uden for en normal skolesammenhæng. Det gør eleverne mere opmærksomme på deres styrker og bidrager til at udvikle dem både fagligt, personligt og socialt.
Samtidig kan UPV for nogle elever fungere som en form for wake up call, der får dem til at gøre en indsats, hvis de vil have en uddannelse.
Når UPV-processen fungerer godt, er det tydeligt for alle, at der er tale om et fælles ansvar, og at alle parter spiller en rolle i en helhedsorienteret indsats.
Synliggør på møder og i skriftlige handlingsplaner, at alle bidrager – og præcisér hvordan. Det gælder både elev, forældre, lærere, UU-vejleder og leder.
Alle parter skal gerne se UPV som et godt fælles redskab og ikke en domsafsigelse. Derfor er det vigtigt, at foræl-drene inddrages tidligt, løbende orienteres og i det hele taget ses som en vigtig samarbejdspartner i processen.
Skoleledelsens engagement i UPV-processen sender et vigtigt signal om skolens prioritering af indsatsen for den enkelte elev. Når skoleledelsen er meget deltagende, spiller det en stor rolle for forældres og elevers opfattelse af processen og de gensidige forpligtelser mellem skole og hjem.
UPV er en proces, der involverer mange aktører, og hvor faste deadlines i nogle perioder medfører en stor arbejdsbelastning. En vellykket proces kræver grundig planlægning og koordinering mellem skolen og UU for at sikre den rette timing i forbindelse med de formelle procedurer og i dialogen mellem de professionelle parter og ikke mindst i forbindelse med elev og forældre.
Skolen skal være tydelig med hensyn til informationen om UPV. I mange tilfælde nævnes UPV på et forældremøde som én blandt mange informationer, og opfattes derfor ikke nødvendigvis som relevant for den enkelte. Desuden er det ikke sikkert, at forældrene til de ikke-uddannelsesparate elever er til stede, og det betyder, at de må inddrages på anden vis.
Meget tydelig kommunikation over for eleverne – både indledningsvis i forbindelse med informationen om selve UPV-processen, men i særdeleshed efter UPV´en, er betydningsfuldt. Det er vigtigt for eleverne at få besked ansigt til ansigt, før brevet med vurderingen kommer ind ad brevsprækken derhjemme.