Artikel

Skoler oplever, at praktik gør eleverne mere reflekterede omkring deres uddannelsesvalg

28-05-2021
Artikel Grundskole

Det kan styrke elevernes motivation og indsigt i egne evner og interesser at komme i praktik. Det oplever en bred gruppe af skoleledere ifølge en ny undersøgelse, EVA har gennemført for STUK.

Undersøgelsen viser, at ledere, lærere og vejledere generelt er positivt stemte over for erhvervspraktik og vurderer, at eleverne får et relevant udbytte af praktikken.

Knap tre fjerdedele af lederne (73 %) siger, at erhvervspraktikken i høj grad er et godt redskab til at lære elever om job og arbejdsliv, mens godt halvdelen vurderer, at praktik i høj grad er et godt redskab til at give elever indsigt i hhv. egne styrker (52 %) og egne interesser (51 %).

Ledere og vejledere fortæller, at erhvervspraktik kan give elever relevant viden om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, fx hvordan det er hensigtsmæssigt at opføre sig. Desuden kan erhvervspraktik gøre eleverne mere afklarede om deres fremtidige valg af en ungdomsuddannelse.

”Praktikken kan både bekræfte eleverne i, at de skal videre på den ungdomsuddannelse, de havde tænkt sig, eller fordi udfordre dem i deres tænkning og gøre dem nysgerrige på alternative uddannelsesmuligheder og erhverv,” siger Sara Hach.

Herudover kan erhvervspraktik give eleverne succesoplevelser, der kan motivere dem i forhold til deres skolegang og styrke elevernes selvværd.

Især godt for skoletrætte elever og elever med særlige behov

Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire ledere vurderer, at erhvervspraktikken især er et godt redskab i arbejdet med skoletrætte elever eller elever med særlige behov i 8. eller 9. klasse.

”Erhvervspraktikken kan give de skoletrætte eller fagligt udfordrede elever en større forståelse af, hvorfor skolen er relevant for dem, og de kan blive mere motiverede for skolearbejdet, efter de har været i erhvervspraktik,” siger Sara Hach.

Elever med særlige behov har mulighed for såkaldte særligt tilrettelagte praktikforløb, som fx kan være en praktikdag en til to dage om ugen over en længere periode.

Her fortæller ledere og vejledere, at praktikken kan fungere som et middel til at få skolelivet til at hænge sammen for elever, der ellers ikke trives i skolen. For nogle elever giver praktik fornyet energi, der smitter af på deres skolegang i øvrigt, fordi de fx bliver motiveret af de jobmuligheder en uddannelse kan give eller fordi de har fået en succesoplevelse.

Forskelligt hvor meget skolerne prioriterer elevernes praktik

Der er stor forskel på, om de interviewede skoleledere vurderer, at erhvervspraktik er en væsentlig del af skolens arbejde, og på, hvor involverede ledere og lærere er i de forskellige faser af erhvervspraktik.

Nogle skoler har få og sporadiske erhvervspraktikker, som elever (og evt. forældre) selv får i stand, og hvor lærerne hverken arbejder meget med forberedelse af eleverne forud for praktik eller med efterfølgende opsamlinger.

Andre skoler har omfattende og mere systematiserede ordninger samt et tydeligt ledelsesmæssigt fokus på erhvervspraktik og en opmærksomhed mod at tilrettelægge sammenhængende forløb.

”Undersøgelsen viser, at det kan styrke elevernes udbytte af erhvervspraktik, når der på skolen er aktiviteter før, under og efter erhvervspraktik, fordi det kan understøtte, at eleverne reflektererover deres nye erfaringer i relation til deres tanker om uddannelse og job på den længere bane,” siger Sara Hach.

Fakta om erhvervspraktik

Skolen fastlægger selv principperne for praktik, og der er derfor forskel på, hvorvidt og hvordan skolerne vælger at understøtte erhvervspraktik. Alle elever i 8. og 9. klasse har ret til at vælge at komme i erhvervspraktik af mindst en uges varighed i både 8. og 9. klasse, uanset om deres skole understøtter erhvervspraktik eller ej. Elever i 6. og 7. klasse har mulighed for at komme i erhvervspraktik og dette foregår typisk i et samarbejde mellem skolen, eleven og evt. forældre.

om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 414 ledere på folkeskoler med minimum ét klassetrin fra 6.-9. klasse. Der indgår både skoler, der har elever på samtlige klassetrin fra 0.-9. klasse, og skoler, der kun har elever på 0.-6. klassetrin. Der er desuden indsamlet kvalitative interviews på seks folkeskoler: seks interviews med medarbejdere med en lederfunktion og ti interviews blandt lærere og vejledere.

Relateret indhold

En del af:

Erhvervspraktik

Sara Hach
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse