Der er ingen positiv effekt af 10. klasse på folkeskoler – målt på elevernes efterfølgende uddannelsesvalg. Eleverne bliver ikke rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse ved at gå i 10. klasse, og det er ellers formålet med det ekstra skoleår.
Det var det nedslående budskab, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) måtte sende ud til verden, da EVA den 21. april udgav rapporten "Effekten af kommunale 10.-klassetilbud". Det budskab gav genlyd i den offentlige debat, bl.a. har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) efterspurgt en samlet undersøgelse af 10. klasse med fokus på, hvilke tilbud der fungerer.
Lidt over halvdelen af en årgang benytter sig af 10. klasse. 10. klasser placeret i tilknytning til folkeskoler dækker ca. 40 % af alle elever, der i skoleåret 2014/2015 tog et kommunalt 10. klassetilbud. Undersøgelsen dækker ikke effekten af 10. klassecentre, der ikke er placeret på en folkeskole.
”10. klasse fortjener mere opmærksomhed i uddannelsesdebatten. Det er en elevgruppe, som vi skal være gode til at løfte. De nye resultater viser, at vi må handle nu,” lyder det fra Mikkel Haarder, direktør for EVA.
Med afsæt i EVA’s rapporter giver Mikkel Haarder fire bud på, hvad vi må fokusere på for at styrke 10. klasse på folkeskoler.
1. Brug de nye brobygningsmuligheder
EVA’s tidligere undersøgelser af 10. klasse viser, at de kommunale 10. klassetilbud generelt er orienteret mod overgangen til ungdomsuddannelse, og de prioriterer brobygning højt. Der er i dag flere tiltag med fokus på at skabe bedre sammenhæng mellem grundskolen og ungdomsuddannelser, blandt andet den erhvervsrettede 10. klasse EUD10 og obligatorisk brobygning for 10.- klasses elever. Skolereformen og erhvervsuddannelsesreformen betoner begge samarbejde med det omgivende samfund.
”10. klassetilbuddene har mange oplagte muligheder for at skabe en god brobygning til ungdomsuddannelser. Det bliver spændende at se, hvordan de nye tiltag i forhold til brobygning og EUD10 bidrager til unges videre færd gennem uddannelsessystemet,” siger Mikkel Haarder.
2. Sæt høje og tydelige forventninger til elevernes progression
Elevgruppen i kommunale 10. klassetilbud adskiller sig på flere måde fra de elevgrupper, der afslutter grundskolen efter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskole. Elever i kommunale 10. klassetilbud har et karaktergennemsnit på 4,7 i 9. klasse, mens karaktergennemsnittet for elever, der afslutter grundskole efter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskole, er på hhv. 7,0 og 6,6. Eleverne i kommunale 10. klassetilbud vurderer deres faglige kompetencer væsentlig lavere, og de er mindre afklarede om uddannelsesvalg og mindre motiverede for at tage en ungdomsuddannelse.
Ifølge den nye rapport peger forskning på, at høje forventninger har en særlig betydning for elevgruppen i kommunale 10. klasser. Det er afgørende, at lærerne har tydelige forventninger til eleverne, giver dem løbende feedback og støtter dem efter behov. Det er også vigtigt, at lærerne udfordrer eleverne og sørger for progression i elevernes læring.
”Vi ved fra forskningen, at der kan være en risiko for, at lærerne kommer til at sænke ambitioner og forventninger til elever med en svag baggrund. Men vejen frem er netop at have høje ambitioner. Høje forventninger til eleverne er afgørende for elevernes læring på alle klassetrin og er alfa og omega i 10. klasse. Lærernes tilgang og praksis er særlig afgørende for de elever, der kommer med dårlige skoleoplevelser og ringe tro på egne evner,” siger Mikkel Haarder.
3. Brug ikke kammeratskabseffekten som undskyldning
Den nye rapport påpeger, at det er svært at isolere effekten af klassekammeraters påvirkning, og det er derfor vanskeligt at påvise, om den såkaldte kammeratskabseffekt gør sig gældende i kommunale 10. klassestilbud. Kammeratskabseffekten henviser til, at en elevs læring bliver påvirket af klassekammeraternes baggrundskarakteristika, adfærd og præstationer. Stærke klassekammerater trækker de mindre stærke op.
”Selv om forskningslitteratur om kammeratskabseffekter i skolen ikke kommer med et entydigt svar, er det bestemt muligt, at elevsammensætningen, hvor mange er fagligt og sprogligt udfordrede, i sig selv begrænser muligheden for at løfte elevgruppen i 10. klasse. Men det betyder ikke, at kammeratskabseffekten må blive en undskyldning for ikke at gøre noget. Elevsammensætningen kalder snarere på, at vi må gøre noget ekstra,” siger Mikkel Haarder.
4. Lær af de gode eksempler
Sidst, men ikke mindst, er vejen frem at lære af de folkeskoler samt 10. klassecentre, der har gode erfaringer med at ruste eleverne til at fortsætte på ungdomsuddannelser. Der er også brug for mere viden om god undervisning i 10. klasse. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen systematisk viden om, hvordan undervisningen konkret gribes an i de kommunale 10. klassetilbud, som gør det bedst.
”Der er rigtig mange lærere og skoler, der gør det godt med en svær målgruppe. Vi må finde de gode 10. klasser og lære af de gode eksempler. Og vi må dybere ind i, hvordan det lykkes at motivere og rykke eleverne,” siger Mikkel Haarder.