Fire veje mod mere inkluderende læringsmiljøer

20-06-2013
Artikel Grundskole

Fire faktorer har afgørende betydning for, hvor godt skoler lykkes med at få specialklasser til at fungere i et samspil med skolens øvrige arbejde med inklusion, viser ny EVA-undersøgelse.

Mange skoler har specialklasser med elever, som ikke kan inkluderes i almenklasserne af forskellige årsager. Tidligere har undervisningen i specialklasserne i høj grad være adskilt fra almenundervisningen, men mange steder er der en bevægelse imod mere samspil mellem de to klassetyper.

En ny undersøgelse fra EVA afdækker fire faktorer, som har afgørende betydning for, hvor godt skolerne lykkes med at få specialklasserne til at fungere i et frugtbart samspil med almenklasserne:

1. Fysisk nærhed mellem klasserne

EVA's undersøgelse viser, at det gavner samarbejdet og læringsmiljøet, hvis special- og almenklasserne ligger tæt fysisk sammen. For når klasserne ligger tæt på hinanden, er der mulighed for mere samvær mellem eleverne og lærerne, og det er med til at nedbryde fordomme og dermed øge tolerancen.

Ifølge inklusionsforskning er fysisk tilstedeværelse eller nærhed en forudsætning for at man kan skabe et inkluderende læringsmiljø. EVA’s undersøgelse viser, at 60 % af alle specialklasser er placeret tæt på almenklasserne.

2. Fælles undervisning mellem eleverne

En anden faktor for et godt samspil mellem almen- og specialklasserne er, at eleverne fra specialklasser og almenklasser bliver undervist sammen i nogle fag.

Specialklasselevernes udbytte af den fælles undervisning er, at de kan spejle sig i almenmiljøet både fagligt og socialt. Fællesundervisningen kan også være en berigelse for almenundervisningen og for eleverne her, fordi specialklasseelevernes input og erfaringer kan medvirke til at gøre undervisningen mere lærerig for alle elever.

3. Samarbejde og videndeling mellem lærerne

Videndeling mellem lærerne er en tredje vigtig faktor. Lærerne i almenklasserne peger på, at de kan lære meget af specialklasselærerne. Fx har specialklasselærernes kompetencer til at skabe gode relationer til eleverne og til at planlægge og gennemføre en forudsigelig og struktureret undervisning.

Specialklasselærerne har erfaringer med at håndtere elevernes forskellige udfordringer fleksibelt i hverdagen – altså kompetencer i forhold til fx at kunne ændre planer eller skifte spor, hvis en elev pludselig har svært ved at håndtere en situation.

Både skoleledere og lærerne på flere af skolerne ser det som en fordel, at lærerne underviser i både special- og almenklasser. De kan trække erfaringer fra den ene type klasse, der kan bruges i den anden og omvendt, hvilket gør deres undervisning bedre i både almen- og specialklasserne.

Også etablering af årgangsteams af lærere på tværs af almen- og specialklasser kan være med til at styrke videndelingen. Fx kan en specialklasselærers erfaringer fra almenundervisning eller hendes teamsamarbejde med lærere fra almenklasser give hende fokus på og ideer til, hvordan almenundervisningen kan være et mål for nogle af eleverne i specialklasserne. På en af skolerne i undersøgelsen har man et mål om, at alle elever skal til afgangsprøve, hvilket har betydet, at man for elever i specialklasserne i højere grad arbejder med de mål, der gælder for almenundervisningen.

4. Fokus på, hvordan og hvornår eleverne kan udsluses

For nogle elever i specialklasserne kan det blive aktuelt helt eller delvist at komme til at gå i en almenklasse. Udslusning af elever er en kompleks proces, som skal foregå gradvis, og det kræver tid, tæt samarbejde med elevens forældre og kendskab mellem lærere og elever.

Det er langtfra alle elever, som vil kunne udsluses til almenklasser, men det er vigtigt at skabe en kultur på skolerne, hvor man afsøger muligheder for, at eleverne kan deltage i større eller mindre omfang i almenklasserne, viser EVA's undersøgelse. Det er også meget vigtigt at være opmærksom på, om specialklasseeleven reelt deltager i læringsfællesskabet i almenklassen og får et udbytte af undervisningen. Inklusion indebærer ikke bare, at eleven er fysisk til stede, men at eleven deltager og lærer.

Undersøgelsen peger på, at udslusning typisk er lettere fra en specialklasse til en almenklasse på samme skole, end hvis eleven kommer fra en specialskole eller et andet eksternt specialtilbud eller skal udsluses fra en specialklasse til en anden skole.

EVA’s undersøgelse viser, at udslusning af elever fungerer i et samspil med tæt fysisk placering og fælles undervisning. Udslusningen gøres nemmere, når der er flere berøringspunkter og øget kendskab mellem lærere og elever i henholdsvis special- og almenklasser.

Lån ideen

I EVA’s rapport er der mange eksempler på, hvordan de fem skoler, der er med i undersøgelsen, har arbejdet med de fire faktorer.

Læs og lån ideen:

Lærere deler viden om eleverne

På en skole har lærere og ledere lavet en skabelon for, hvordan udslusning af elever fra special- til almenklasserne skal foregå. Skabelonen er en plan for, hvilke møder der skal afholdes, hvilke parter der skal inddrages hvornår. Lærerne i almenklasserne skal have så meget viden om eleverne som muligt om de elever de skal modtage. De øvrige elever i klassen skal også informeres om, hvad der sker, og det samme skal forældrene i almenklasserne.

Fællesundervisning i natur/teknik

Et lærerteam laver et fælles undervisningsforløb i faget natur/teknik, hvor eleverne fra special- og almenklasserne sammen skal lave mad som i stenalderen: De skal tænde bål, bage brød, lave suppe og udbene en makrel, der skal ryges.

Når lærerne planlægger forløbet, udnytter de deres kendskab til hver enkelt elev, og hvad der skal til, for at alle kan deltage. Fx havde lærerne planlagt en aktivitet, som de ved vil udfordre en af eleverne, der har det svært med at være i store forsamlinger. Derfor er de opmærksomme på, hvornår eleven får behov for støtte og for at trække sig fra undervisningen.

Andre elever bliver støttet af en ergoterapeut, som hjælper dem med de fysiske udfordringer, fx at hjælpe en elev med fysisk bevægehandikap med at udskære en fisk. Lærerne organiserer sig på to måder: Nogle er sammen med små grupper af elever, der har brug for konkret og detaljeret undervisning, andre har rollen som ”flyvere”, dvs. lærere, der kan træde til med kort varsel.

Lærerne i fælles årgangsteams organiserer fællesundervisning

På en skole, hvor lærerne fra almen- og specialklasserne arbejder sammen i fælles årgangsteams, beslutter de, at alle aktiviteter ud over den daglige undervisning skal være fælles for eleverne i special- og almenklasserne. Det vil sige fælles lejrskoler, fleksuger, skolefester og andet. Lærerne vurderer at det, at de arbejder i fælles årgangsteams, gør det muligt at organisere de fælles aktiviteter.

Tal fra undersøgelsen

På 26 % af skolerne er specialklasserne placeret i deres egen afdeling, separat fra almenklasserne.

30 % af skoler med specialklasser praktiserer fælles undervisning mellem almen- og specialklasser.

93 % af skolelederne vurderer, at det giver et godt samspil mellem special- og almenklasser, når klasser ligger tæt sammen.

FAKTA om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på skoler med specialklasser. I alt 311 skoler har besvaret undersøgelsen (svarprocent = 70 %). Derudover har EVA gennemført grundige interviewundersøgelser på fem skoler, som alle har positive erfaringer med et godt samspil mellem almen- og specialklasserne.

Relateret indhold

En del af:

Specialundervisning

Lise Tingleff Nielsen
Områdechef
Grundskole

Læs materialet bag artiklen