Regeringens folkeskoleudspil kan betyde kortere skoledage og dermed mulighed for mere tid i SFO og klub.
I en ny undersøgelse sætter EVA spot på indhold og kvalitet af den tid, børn og unge bruger i deres fritids- og klubtilbud. Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra ledere i landets fritids- og klubtilbud.
Fokus på fællesskaber, men udfordringer med aktiviteter
93 % af lederne mener, at ét af de tre vigtigste formål med at gå i fritids- og klubtilbud er, at børnene udvikler deres evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Samtidigt siger over halvdelen af lederne (60 %), at der inden for den seneste måned har været børn og unge, der har stået uden for fællesskabet, mens 8 % siger, at børn og unge er blevet udsat for mobning.
Trods fokus på betydningen af fællesskaber og relationer oplever lederne, at de er udfordrede, når de skal skabe noget, børnene og de unge kan være fælles om.
38 % af lederne svarer, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at der er aktiviteter, de ikke kan tilbyde i deres fritids- eller klubtilbud, fordi de ikke har de nødvendige fysiske rammer og faciliteter til rådighed. 46 % svarer, at der er aktiviteter, de ikke kan tilbyde, fordi der er for lidt personale i tilbuddet. Og 61 % svarer, at de i høj grad eller nogen grad oplever, at der er aktiviteter, der er svære at igangsætte, fordi børnene eller de unge er i tilbuddet for kort tid til, at det kan lade sig gøre. Nogle oplever desuden, at børn og unge fravælger tilbuddet pga. regler for brug af telefoner og skærme.
Aktiviteter giver et fælles tredje at være sammen om
Kvaliteten af den tid, børnene og de unge er i fritidsklubber og SFO’er, kan have betydning for udviklingen af fællesskab og relationer. Det forklarer Christina Barfoed-Høj, direktør på EVA:
”Ideelt set er fællesskaber i fritids- og klubtilbud bygget op omkring aktiviteter, hvor børn og unge kan være sammen om noget. Fx at bage et brød, male graffiti, skate, spille fodbold, spille spil eller musik sammen. Pointen med aktiviteterne er, at de giver børn og unge muligheder for at etablere fællesskaber, hvor de fokuserer på et fælles tredje uden for sig selv. Der kan trækkes tempo ud af hverdagen, børnene og de unge kan fordybe sig og skabe noget sammen. Og så kan de udvikle relationer til andre børn og unge,” siger Christina Barfoed-Høj.
SFO og fritids- og klubtilbud har potentiale til at skabe fællesskaber
Lederne står ikke alene med ønsket om at skabe forpligtende fællesskaber for børn og unge. Fritids- og klubområdet har i de seneste år fået særlig politisk opmærksomhed netop på grund af muligheden for at dyrke fællesskaber uden for skolen og sociale medier.
”Fra politisk side har der været fokus på, at tiden i fritids- og klubtilbud kan medvirke til at mindske mistrivsel blandt børn og unge,” siger Christina Barfoed-Høj.
Forskningen peger på, at fritids- og klubtilbud har et potentiale for at skabe socialt samvær, der adskiller sig fra andre og mere præstationsorienterede arenaer, børn og unge begår sig i.
”Her kan man tillade sig fokus på fri tid og medbestemmelse, fordi der ikke er et læringskrav med samværet, som der er i undervisningen og i dele af foreningslivet,” siger Christina Barfoed-Høj.
Stærke fællesskaber kræver understøttende rammer
Men de stærke fællesskaber og muligheder for at være sammen, som ledere og politikere efterspørger, kommer ikke af sig selv. Det kræver et stykke pædagogisk arbejde at inkludere alle børn og unge, der er til stede i fritids- og klubtilbud, siger Christina Barfoed-Høj og tilføjer:
”Og så skal vi huske, at mange kun er i deres fritids- og klubtilbud i få timer. Det begrænser også den betydning, tilbuddet kan få for børnenes og de unges trivsel. Det er derfor centralt, at man både på politisk niveau og i fritidstilbuddene forholder sig til, hvor man skal sætte ambitionsniveauet, og hvilke rammer der skal til for at understøtte aktiviteter og dannelsen af fællesskaber. Helst med inddragelse af børnene og de unge.”