Indlægget var bragt i Altinget den 7. januar 2026
Af Christina Barfoed-Høj, direktør for EVA og Camilla Thorgaard, områdechef for ungdomsuddannelser på EVA.
Karakterer kan bruges til at beskrive elevens faglige niveau og til at fordele unge på uddannelser, men de forbedrer ikke nødvendigvis elevers motivation for fordybelse og læring. Regeringens udspil til en ny karakterskala adresserer flere af de udfordringer ved 7-trinsskalaen, som EVA dokumenterede i 2019. Men hvis vi for alvor vil styrke elevernes læring i en skole og uddannelser under hastig forandring, må vi udvide vores perspektiv på, hvordan vi bedømmer og evaluerer. Dette adresserer epx-ekspertgruppen også på fin vis i deres anbefalinger til indholdet på epx.
Når talkarakterer kommer til kort
To udviklinger gør dette særligt tydeligt: generativ AI og et stærkere ønske om praksisfaglig undervisning. Begge dele ændrer vores forudsætninger for at bruge karakterer som det primære evalueringsredskab.
Generativ AI gør det stadig vanskeligere at afgøre, hvem der reelt har skrevet en skriftlig opgave. Det udfordrer selve grundantagelsen bag det at bedømme eleven på baggrund af en hjemmeopgave: At produktet afspejler elevens egen kunnen. Det ser vi allerede i gymnasiet, hvor lærere oplever, at skriftligt hjemmearbejde mister sin funktion som grundlag for løbende præstationsvurdering.
Samtidig er der kommet øget fokus på praksisfaglighed og øvelse, hvor læring i stigende grad bygges op omkring elevernes erfaringer med at gøre noget – fx skabe, bygge eller være i en relation. Selvom et fysisk produkt kan bedømmes med en karakter, så har al praksisfaglig undervisning og afprøvning ikke nødvendigvis et fysisk produkt, ligesom meget læring og dermed bedømmelse af læringen handler om, hvordan eleven eller den studerendes er kommet frem til en god løsning.
Her er det relevant at se på, hvordan bedømmelse i højere grad kan understøtte og fremme den faglige læring, fx ved at man i processen tydeligt kommunikerer hvad den faglige standard er og giver feedback på, hvad man skal gøre for at nå den standard. Det handler om en samtale, før man går i gang og mens man er i gang med noget, ikke kun når det er afleveret.
Feedback som vej til læring
Erfaringerne med feedback på erhvervsuddannelserne kan være med til at pege på en ny vej frem. EVA’s undersøgelse af feedback på erhvervsuddannelserne viser, at eleverne oplever mundtlig, løbende feedback som den mest virkningsfulde feedbackform. Den giver læreren mulighed for at spørge ind, forstå elevens valg, udfordre refleksionen og vurdere elevens kunnen, mens arbejdet foregår. Det styrker både motivation, faglig selvtillid og knytter sig til elevens faktiske handlinger og beslutninger.
På eud fortæller eleverne, at netop den løbende, praksisnære feedback gør den største forskel for deres læring: Når læreren stopper op i køkkenet, i værkstedet eller i klinikken og viser, spørger, korrigerer og forklarer, får eleven mulighed for at forbedre sig i realtid. Det er dér den primære læring sker – ikke i karakteren til sidst.
Denne tilgang bliver lige så nødvendig i gymnasiet, grundskolen og på de videregående uddannelser, hvis øget læring gennem praksisfaglighed og øvelse skal blive reel og ikke bare et håb.
Vi ved også, at feedback kan styrke både læring og trivsel mere end karakterer. Det så vi i et gymnasieforsøg, hvor elever i 1.g blev fritaget for karakterer og fik formativ feedback i stedet. EVA’s evaluering viser, at disse elever havde større sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet og påbegynde en uddannelse.
Det er markante effekter – og et tydeligt signal om, at karakterer særligt i opstarts- og overgangsfaser kan komme til at fylde for meget i elevernes selvforståelse og deltagelse.
Tid til at løfte blikket
Den nye karakterskala kan rette op på nogle af skavankerne ved den gamle. Men den ændrer ikke ved det grundlæggende: Karakterer er kun ét blandt flere evalueringsredskaber, og de er ikke de bedst egnede i alle situationer. Derfor er det vigtigt, at diskussionen om skalaens udformning ikke overskygger den langt vigtigere diskussion om, hvordan vi udvider vores samlede evalueringsrepertoire.
Det kræver fx at vi arbejder i retning mod tydelige faglige standarder, som løbende kan kommunikeres til eleverne og de studerende, en praksisnær og procesorienteret feedback, styrker den mundtlige dialog og faglige refleksion og systematisk får blik for at tale om processer, der leder frem til en stærk faglig forståelse.
Derfor bør vi spørge – ikke kun hvordan vi giver karakterer – men hvornår vi overhovedet skal give dem, og hvornår vi skal gøre noget andet, når vi skal fremme fagligheden.