Debatindlægget var bragt i Uddannelsesmonitor den 18. november.
Af Michael Andersen, chefkonsulent, EVA og Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef, EVA
Der er lagt op til store ændringer i voksenuddannelseslandskabet i aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx). Med reformen står vi foran en omlægning, hvor VUC’erne nedlægges som selvstændig institutionstype. I stedet kan alle institutioner godkendes til at udbyde almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenuddannelse (fvu) og ordblindeundervisning for voksne (obu).
Disse tilbud skal primært forankres på institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (amu), fx erhvervsskoler. Det er en markant strukturændring, der får betydning for de voksne, som skal styrke deres basale færdigheder – og for de læringsmiljøer, som skal løfte opgaven. VUC’erne har gennem mange år opbygget et særligt voksenpædagogisk miljø med undervisere, der har stærk faglighed i at undervise voksne. Når undervisningen flyttes til nye rammer, er det afgørende at holde fast i de kvaliteter, der gør voksenundervisningen virkningsfuld. Det er derfor værd at dvæle lidt ved, hvad det kræver at udbyde AVU-undervisning af høj kvalitet.
Voksne elever skal mødes som voksne
Vi ved, at der er nogle gennemgående træk ved voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet. For det første fleksibilitet: Voksne har ofte job, børn og andre forpligtelser, og det betyder noget, om man kan deltage på forskellige tidspunkter, online eller via løbende optag. For det andet realkompetencer og transfer: Det motiverer, når de voksne oplever, at deres erfaringer er relevante, og at det lærte kan bruges direkte i arbejds- eller privatliv. For det tredje indhold og arbejdsformer målrettet voksne: Der skal være variation, differentiering og feedback i et læringsmiljø præget af gensidig respekt.
Opsøgende arbejde er centralt
Hvis det skal lykkedes at udbyde uddannelser, der lever op til disse kriterier, kræver det ledelsesmæssigt fokus, undervisere med kompetencer målrettet voksne og rammer, der understøtter fleksibilitet og tæt kontakt mellem lærer og deltager. Derudover kræver det også opsøgende arbejde i virksomheder, så i målgruppen får øjnene op for muligheden og relevansen af at løfte deres basale færdigheder. Mange har dårlige erfaringer fra skoletiden og har brug for et venligt puf fra arbejdsgiver eller kollega for at komme i gang, og det skal virksomhederne ofte hjælpes til.
Nye rammer men samme behov
Reformen kan potentielt set skabe bedre sammenhæng mellem erhvervsrettede og almene uddannelser, men de almene VEU-tilbud handler om andet og mere end det. Att blive klar til arbejde handler ikke kun om snævre erhvervsrettede kompetencer. Det kan også handle om kulturel forståelse eller en bredere almen dannelse, som AVU fx også tilbyder. Aftalen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at der også i den nye struktur skal være stærke voksenpædagogiske miljøer. Men gode intentioner er én ting – realiseringen noget andet, når AMU-udbydere nu skal spille hovedrollen i almen voksenuddannelse. Det kræver politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed – ellers risikerer vi at tabe svage målgrupper på gulvet og øge risikoen for arbejdsløshed og isolation. Det bliver der grund til at følge tæt.