Indlægget var bragt i Information den 3. marts 2025.
Af Michael Andersen, Chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
I en tid, hvor hverdagen og arbejdsmarkedet bliver stadig mere digitaliseret og kompleks, er der fortsat alt for mange voksne, som har svært ved at læse og regne.
De udfordringer, som disse svage basale færdigheder medfører, øger ikke kun risikoen for, at den enkelte bliver ledig, men kan også forværre den sociale ulighed i samfundet. Dertil kommer de konsekvenser, det kan have i hverdagen, hvor det i bredere forstand kan forringe livskvaliteten for de mennesker, det drejer sig om. Hvis man har svært ved at læse, skrive eller regne, kan det for eksempel være en udfordring at sende en besked til barnets lærer, forstå breve fra det offentlige eller lægge et husholdningsbudget.
En ny undersøgelse fra 2024 fra PIAAC, som OECD tilrettelægger, hvor VIVE har stået for den danske del, »Voksnes læse- og regnefærdigheder«, kaster nyt lys over problemets omfang. Undersøgelsen viser, at 18 procent af de 16-65-årige – svarende til omkring 667.000 personer – har læsefærdigheder på lavt niveau, mens 17 procent – cirka 620.000 personer – har svage regnefærdigheder.
Da der er et betydeligt overlap mellem de voksne, der har svage læsefærdigheder, og de voksne, der har svage regnefærdigheder, betyder det, at cirka 550.000 16-65-årige i Danmark både har svage læse- og regnefærdigheder.
Rapportens resultater vækker bekymring, fordi situationen ikke er blevet bedre siden 2011-12. Både andelen med svage læsefærdigheder og svage regnefærdigheder er steget med to procentpoint i den pågældende periode. Blandt de kortuddannede, der har grundskole som højeste uddannelse, er andelen med svage læsefærdigheder steget fra 30 procent i 2011-2012 til 32,7 procent i 2022-2023.
Arbejdspladser spiller en central rolle
Det er ikke et isoleret dansk fænomen, at udviklingen ikke har været så positiv, som man kunne have ønsket. OECD’s rapport fra 2024 – »Do Adults Have the Skills They Need to Thrive in a Changing World?« – viser, at der kun i Danmark og Finland har været en stigning i de gennemsnitlige læsefærdigheder i løbet af de godt ti år.
I 14 lande er de gennemsnitlige læsefærdigheder på samme niveau som tidligere, mens de er faldet signifikant i ikke mindre end 11 lande. Ser man på læsefærdigheder, ligger Danmark på en syvende plads efter Japan, Sverige, Finland, Norge, Holland og Storbritannien.
En del af forklaringen handler givetvis om, hvor mange der deltager i læringsaktiviteter som private kurser, seminarer, workshops med mere. Sidste år var det 58 procent af de voksne danskere, men det er langt mere udbredt blandt dem med lange uddannelser end blandt kortuddannede.
Et meget interessant resultat fra undersøgelsen er i øvrigt, at hele 84 procent af dem, der deltog i en læringsaktivitet, deltog i jobrelaterede aktiviteter. Det understreger den centrale rolle, arbejdspladserne spiller for voksnes kompetenceudvikling.
Færre voksne deltager i undervisning
Men noget af det, vi som samfund især kan gøre for at styrke voksnes svage basale færdigheder, er at levere målrettet undervisning til de voksne, der har behov for det.
I Danmark har vi tre centrale tilbud målrettet voksne med svage basale færdigheder: Almen Voksenuddannelse (AVU), Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU).
AVU, som er det ældste af tilbuddene, og som dækker folkeskolens fagrække, er gået fra 40-50.000 årlige deltagere i 2004-2011 til blot 10.000 i 2023. FVU, hvis formål særligt er at styrke voksnes læse-, skrive- og regnefærdigheder, har haft en støt stigende aktivitet fra omkring 14.000 deltagere om året for 20 år siden til omkring 38.000 i 2019, hvor aktiviteten toppede. Herefter faldt aktiviteten på FVU til blot 25.000 deltagere i 2023.
Ordblindeundervisningen steg til omkring 10.000 deltagere årligt i årene 2011-2015, for herefter at falde frem til omkring 5-6.000 i årene 2020-2023.
På trods af, at vi har disse målrettede uddannelsestilbud til voksne med svage læse- og regnefærdigheder, er det samlede billede i lyset af OECD’s nye undersøgelse, at indsatsen for at løfte voksnes basale færdigheder har været utilstrækkelig.
Som OECD viser i sin rapport fra 2024, er der en tydelig sammenhæng mellem basale færdigheder og en række økonomiske og sociale forhold som lønniveau, risiko for ledighed, helbred og politisk indflydelse. Der er derfor gode argumenter for at styrke indsatsen.
På det politiske niveau handler det for eksempel om at forbedre rammevilkår og lovgivning. Men også om at man i forbindelse med reformerne på området sikrer gode vilkår for de voksenpædagogiske miljøer, der eksempelvis findes på mange VUC’er i dag.
Og så skal de voksen- og efteruddannelsesrettede uddannelsesinstitutioner og virksomhederne også hver især gør deres for at løfte opgaven. Hvis vi ikke prioriterer området højere, risikerer vi at efterlade en stor del af befolkningen på sidelinjen – både økonomisk og socialt.