Indlægget har været bragt i Uddannelsesmonitor d. 31. januar 2025
Af konsulent Gustav Egede Hansen og seniorkonsulent Marie Seliger, EVA
I en tid, hvor klimakrisen kræver både akutte og langsigtede løsninger, er det afgørende, at erhvervsuddannelserne har de bedste betingelser for at bidrage til den grønne omstilling. Danmark har sat ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledninger, og erhvervsuddannelserne spiller en vigtig rolle i at udruste de kommende generationer med motivation og de nødvendige kompetencer. En ny undersøgelse fra EVA viser et behov for at styrke klimaundervisningen på erhvervsuddannelserne.
Kun 61 % af eleverne på erhvervsuddannelser angiver nemlig, at de har arbejdet med klimaforandringer i undervisningen, og 28 % af eleverne oplever ikke, at deres undervisning har klædt dem på til at løse de bæredygtighedsopgaver, de møder i deres oplæring. Dette resultat er tankevækkende, set i lyset af hvor vigtigt det er, at vi har dygtige faglærte, og at mange løsninger på klimaudfordringerne netop kræver faglærte med stærke grønne kompetencer.
For at styrke klimaundervisningen på erhvervsuddannelserne og engagere flere unge i den grønne omstilling peger vi her på tre vigtige indsatsområder:
1. Integrer grønne elementer i undervisningen
Det handler ikke kun om, at der skal være mere klimaundervisning, men om at den skal være endnu mere relevant og praksisnær. På erhvervsuddannelserne bør klimaundervisningen derfor i endnu højere grad integreres i kernefagligheden i de eksisterende fag og oplæringsforløb, så eleverne oplever bæredygtighed som en naturlig del af deres faglige uddannelse. Et effektivt værktøj kan være at etablere partnerskaber mellem erhvervsskoler og virksomheder, hvor eleverne kan arbejde med konkrete klimaudfordringer, som de vil støde på i deres fremtidige job.
Her spiller de faglige udvalg selvfølgelig en vigtig rolle i at sikre, at de faglige mål i erhvervsuddannelserne afspejler behovet for at integrere grønne kompetencer, så skoler og lærerne har de nødvendige rammer til at implementere klimarelaterede emner i undervisningen.
2. Styrk lærernes klimakompetencer
Lærernes evne til at formidle klimaviden er afgørende for elevernes engagement og tillid til den viden, de bliver præsenteret for. Undersøgelsen viser dog, at mange har begrænset tillid til de oplysninger, de får fra deres lærere om klimaforandringer. Hele 57 % af eleverne på erhvervsskoler har ”nogen”, ”lav” eller ”meget lav” tillid til deres lærere på dette område. Samtidig er det kun 56 % af eleverne på erhvervsuddannelserne, der mener, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte.
Dette peger på et behov for at afsætte tid og ressourcer til at styrke lærernes klimafaglige kompetencer. Det er vigtigt, at lærerne både får den nødvendige faglige opkvalificering og metoder til at håndtere de komplekse følelser og dilemmaer, som klimaforandringerne kan vække hos eleverne. Der er allerede igangsat initiativer for at opkvalificere erhvervsskolelærere, men vi skal sikre, at de både får styrket viden om grøn omstilling og bliver bedre til at engagere eleverne i en fremtid, hvor bæredygtighed er central.
3. Inddrag og motiver eleverne via deres interesser
Undersøgelsen viser, at ikke alle elever er motiverede af et grønt fokus. Hver femte erhvervsskoleelev ønsker mindre fokus på klima og bæredygtighed i undervisningen. Dette kalder på en balanceret tilgang, hvor vi undgår at presse klimaagendaen for hårdt, men i stedet finder måder at engagere eleverne gennem deres interesser og ambitioner.
En vej frem kan være at vise, hvordan grønne kompetencer åbner døre til attraktive jobmuligheder, fx inden for brancher som bygge- og energisektoren. Ved at koble klimaundervisningen til konkrete karrieremuligheder vil flere unge se bæredygtighed som en styrke, der ikke kun bidrager til klimaet og en for mange måske lidt overordnet dagsorden, men også til deres egen fremtid.
For at lykkes med klimaundervisningen på erhvervsuddannelserne skal vi arbejde for, at den bliver mere engagerende. Og hvis vi gør klimaundervisningen mere relevant og engagerende for eleverne, samt finder måder at styrke lærernes kompetencer, kan vi gøre det mere sandsynligt, at de unge vil deltage aktivt i den grønne omstilling – til gavn for den grønne omstilling og for dem selv.