Indlægget har været bragt i Altinget den 18. december 2024
Når studerende falder fra en uddannelse, er det forbundet med betydelige omkostninger for både den enkelte, der falder fra, for uddannelsesinstitutionerne og for samfundet. Derfor er det oplagt, at frafald er et af de centrale problemer, som regeringen forsøger at adressere i sit udspil til en reform af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Særligt frafaldet på professionsuddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske har været stigende og er en udfordring i forhold til den overordnede rekrutteringsudfordring. Uddannelserne har samtidig et særligt problem med højt frafald blandt studerende med høje karakterer fra gymnasiet.
Men selvom frafald er et oplagt problem at bekæmpe, så er der ikke noget quick-fix, der med ét slag kan nedbringe frafaldet markant. Reformudspillet foregiver heller ikke at levere lette løsninger, men leverer flere ressourcer til udvalgte områder, og det er en vigtig komponent i det lange seje træk, der skal til.
Ressourcerne skal blandt andet gå til en bedre praktik, og som EVA skrev for nylig i sit første indlæg om reformen er en god praktik afgørende for, at reformen af professionsuddannelserne lykkes.
Regeringen lægger derudover op til, at de studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier fremover skal have en hverdag med flere timer på mindre hold og mere tid til vejledning, øvelse og feedback.
Vi ved, at noget af det, der hænger tættest sammen med studerendes frafaldsrisiko er, hvor højt deres faglige engagement er, og graden af deres sociale tilknytning til studiet. Det er to centrale forhold, som uddannelserne mest oplagt kan fremme gennem god undervisning og gode studiemiljøer – deres kerneydelse. Det vil samtidig gavne både de studerendes læring, udvikling og studierelaterede trivsel.
Flere timer er ikke alt
Ressourcer til flere timer betyder ikke i sig selv, at frafaldet bliver mindre. For god undervisning handler ikke kun om mere undervisning – den faglige og didaktiske kvalitet spiller en nøglerolle i tilrettelæggelsen af god undervisning og gode studiemiljøer. Sideløbende med muligheden for skrue op for mængden af undervisning, feedback, øvelser mv. er det således oplagt også at have fokus på udbredelse af gode pædagogiske praksisser og kompetenceudvikling og efteruddannelse af undervisere. Hvor god undervisning fx er karakteriseret ved at aktivere de studerende, at der er tydelige rationaler og forventninger, en god tilrettelæggelse, og at den stimulerer de studerendes interesse og indsigt i faget.
Det gælder ikke mindst, hvis man ønsker at fastholde flere studerende med høje gymnasiale karakterer. Fra EVA’s undersøgelser om valg og fravalg af uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske ved vi, at flere er tilbøjelige til på forhånd at fravælge uddannelserne på grund af bekymringer for, at det faglige niveau er for lavt. Det er samtidig oplagt, at mindre hold, mere vejledning, øvelse og feedback samt kompetenceudvikling af undervisere også vil gavne studerende i udsatte positioner, som fx studerende med læse- og skrivevanskeligheder.
Optaget på uddannelserne og de studerendes opfattelse af arbejdslivet spiller også en rolle
Reformudspillet adresserer især forhold, der kan påvirke frafaldet i løbet af uddannelserne, men der er også andre forhold, der kan påvirke de studerendes tilbøjelighed til at falde fra.
En EVA-undersøgelse viser, at mellem knap halvdelen og tre fjerdedele af dem, der overvejede, men fravalgte uddannelserne til sygeplejerske, pædagog eller lærer, gjorde det, fordi de var bekymrede for arbejdsvilkårene som færdiguddannet.
Det er oplagt, at den bekymring også findes blandt nogle af de studerende, der rent faktisk er begyndt på en af uddannelserne. Således var det kun 55 pct. af de sygeplejerskestuderende i EVA’s praktikundersøgelse, der efter praktikoplevelserne kunne se sig selv i jobbet fem år frem.
Uanset om bekymringen er baseret på deres egne praktikoplevelser, andres erfaringer fra professionen eller professionens mere generelle anseelse i samfundet, så har det en betydning for, om de studerende er motiverede for at gennemføre uddannelsen. Frafaldstilbøjeligheden afhænger ikke kun af, hvordan de har det på uddannelsen, men også af hvilket arbejdsliv og hvilken løn, de forestiller sig efter uddannelsen. Derfor kan frafaldet også afhænge af, hvordan arbejdsforholdene og lønnen er i professionen, og hvordan vi taler om dem ved familiefesten.
Endelig er det en pointe, at optagelsessystemet og vejledningen, der går forud for studiet, også spiller en rolle for frafaldsrisikoen. EVA’s studievalgsundersøgelser viser, at afklarede studerende, der har valgt deres uddannelse på baggrund af faglig interesse, har mindre frafaldsrisiko end andre studerende, ligesom studerende der er optaget via kvote 2 generelt har en lavere frafaldsrisiko.
Vi ved ikke hvordan den endelige reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser lander, og hvordan regeringen vil lægge op til, at den skal implementeres, men med reformudspillets fokus på mere undervisning, feedback, øvelse og vejledning kan reformen fremme de studerendes faglige engagement og sociale tilknytning, og vi ved, at det er forhold, der hænger tæt sammen med de studerendes frafaldsrisiko. Så hvis implementeringen, og rammerne for reformen står mål med ambitionerne kan det meget vel bidrage til at få studerende gennemfører deres uddannelse.