Indlægget har været bragt i Skolemonitor 4. januar 2023.
Af områdechef Anne Sophie Madsen og seniorkonsulent Mathilde Hangaard, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
For meget få teenagere er det nemt at vælge ungdomsuddannelse. Næsten hver anden elev i udskolingen føler et stort pres over uddannelsesvalget. Det gælder især de unge, der er i tvivl om, hvad de interesserer sig for, og som er bange for at vælge forkert.
I flere undersøgelser har vi på EVA sat fokus på unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Vores undersøgelser peger på, at det er alfa og omega for et ’godt uddannelsesvalg’ – forstået som et valg, den unge selv føler sig tryg ved og er glad for – at unge inden valget har fået mulighed for at afprøve sig selv i forskellige uddannelses- og jobsammenhænge og reflektere over deres muligheder, interesser og evner. Ikke blot alene eller med forældre, men sammen med en vejleder eller lærer, der lytter til den unges overvejelser og hjælper med at finde en vej i uddannelsessystemet.
Vejledning er outsourcet
Vejledningen i skolen hører hjemme i den kommunale ungeindsats.
Det er der mange gode grunde til, og det er kompetent og professionel vejledning, de unge får af vejlederne her.
Men en udfordring er, at vejledningen mange steder foregår som en aktivitet, der ligger ved siden af undervisningen og ikke bliver koblet til elevernes læring i fagene eller til deres skolegang i det hele taget.
Det er vejlederne, der har de professionelle kompetencer til at vejlede unge og tilrettelægge vejledningsaktiviteter, men det er lærerne, der er tættest på de unge. Det er lærerne, der kan tale med de unge i dagligdagen og de har en unik mulighed for at understøtte unges overvejelser om, hvad de har lyst og evner til. Derfor er det så vigtigt, at lærerne bidrager til vejledningen i udskolingen.
Sådan kan lærerne bidrage
Hvis lærerne i højere grad skal bidrage til vejledningsopgaven, skal det ikke ses som en ekstraopgave, der ligger ved siden af undervisningen. Lærernes bidrag må ses som en naturlig del af folkeskolens formål, en del af at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.
Bidraget ligger først og fremmest i den daglige dialog med eleverne. Her handler det om ikke blot at være optaget af arbejdet med matematik eller dansk, men at arbejde med fagene på en måde, så det spiller ind i elevernes tanker om egne styrker og drømme. For nogle lærere ligger det måske i naturlig forlængelse af den dialog, de har med eleverne allerede, for andre handler det om at øve sig på det.
Derudover er et væsentligt bidrag, at lærere og vejledere har dialog om vejledningsaktiviteter som fx brobygning og praktik. Her spiller læreren en helt central rolle ved at hjælpe med at forberede elevere, samle op og knytte an til elevernes øvrige læring.
Brug for en kulturændring
EVA’s undersøgelser viser, at mange lærere godt kan se ideen med at være ’medvejleder’ af eleverne.
Men selv i kommuner, der prioriterer vejledningen af de unge højt, efterspørger lærerne, at skoleledelsen skaber en kultur for, at man ser vejledningen som en del af den almindelige dannelsesopgave på skolen. Ikke mindst ved at sætte tid og ressourcer af til opgaven.
Det er på ingen måde pointen, at lærerne skal overtage vejledningsopgaven. Men hvis vi ønsker at styrke unges udbytte af de vejledningsaktiviteter, vi tilbyder i udskolingen, er samarbejdet mellem lærere og vejledere et meget væsentligt sted at sætte ind!