Indlægget var bragt i Skolemonitor september 2022.
Af Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Vi har mange ambitioner på skolens vegne.
For tiden handler det blandt andet om at udvikle undervisningen, så den bliver mere praktisk og varieret. Ligesom der fortsat er stor opmærksomhed på, hvordan der skabes de bedste og mest inkluderende læringsmiljøer.
Alt sammen vigtigt og godt.
Lærernes ekspertise er afgørende
Når man ser på tværs af forskellige udviklingsprocesser i skolen, er det en tilbagevendende erfaring, at lærernes ekspertise står tilbage som den afgørende faktor for, at vi kan føre vores ambitioner ud i livet.
Den gode, varierede og praksisfaglige undervisning skabes af lærere, som har indsigt i deres fag, er relationskompetente og dygtige til at bringe deres elever i nærkontakt med fagets begreber, metoder og indsigter.
De inkluderende læringsmiljøer skabes der, hvor de fagprofessionelle lykkes med at få den almendidaktiske ekspertise og den specialpædagogisk indsigt til at supplere hinanden.
Mere fokus på læreres læring – mindre fokus på struktur
Det afgørende for at kunne blive ved med at være en kompetent lærer er, at man selv har mulighed for at lære. Dvs. at man har mulighed for at tilegne sig den bedste viden, gøre sig nye erfaringer i undervisningen og forholde sig analytisk til egen og andres praksis.
På den måde træner og udvikler man sin kunnen som lærer og kan samtidig være med til at udvikle og justere den pædagogiske praksis, man er en del af.
I stedet for at fokusere på enkelte temaer, dagsordener eller strukturer burde vi i lige så høj grad fokusere på, hvad den dygtige lærer kan, og hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for, at alle lærere kan udvikle deres kompetencer.
Vi bør tænke lærernes rum for udvikling ind i den nye læreruddannelse
Hvis vi sætter lærernes kompetencer og læring i fokus, er det oplagt, at det fx når den nye læreruddannelse skal realiseres ikke primært handler om det helt specifikke undervisningsindhold eller om den helt rette balance mellem praktik og undervisning, men i mindst ligeså høj grad om en ambitiøs uddannelseskultur og et varigt fokus på at forholde sig udøvende og udforskende til den kompetence, det er at være lærer. Både på uddannelsen og i praktikken.
Cool at benoves over lærerfaget
Og når vi lidt bredere taler om udvikling af skolen, skal vi ikke kun være optaget af, hvorvidt vi lige er i stand til skabe mere bevægelse, mere variation eller mere inklusion. Vi skal i lige så høj grad være gode til at tale om, hvordan vi kan understøtte den faglige dialog og det konkrete arbejde med undervisningen – således at lærerne kan nørde didaktik, pædagogik og fag på omgangshøjde med andre specialister i vores samfund.
Tænk hvis vi på den store klinge kunne tale selvfølgeligt og dedikeret om, hvordan man opbygger en professionel og tillidsfuld relation til elever i 4. klasse. Eller hvordan man lærer elever i udskolingen at bygge matematiske modeller. Eller hvis det var cool at benoves over den ekspertise, der ligger i at kunne introducere til et undervisningsmodul, at orkestrere en række forskellige elevaktiviteter og runde modulet af med et par flotte faglige sløjfer, der lægger op til næste dags undervisning
Der findes ikke noget alternativ til den dygtige lærer. Skolen udvikles ikke af stærke dagsordener eller af nye strukturer alene. Den udvikles ved, at vi kaster lys på lærernes kompetencer, og ved at der skabes plads til at dyrke og styrke dem lige fra lærernes uddannelse og helt med ind i skolehverdagen.