DEBAT

3 måder, lærere kan forbedre gruppearbejdet

10-11-2020

Eleverne i den danske folkeskole bruger markant mere tid på gruppearbejde end elever i de øvrige OECD-lande. Der er dog behov for mere fokus på, hvad det velfungerende gruppearbejde kræver af både elever og lærere.

Indlægget var bragt i Skolemonitor 4. november 2020

Af Ditte Nissen Storgaard, seniorkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut.

Gruppearbejde er meget udbredt i folkeskolen, hvor eleverne arbejder sammen i makkerpar eller grupper i 49 procent af undervisningstiden i dansk og matematik.

Den gruppeopdelte undervisning kan give eleverne mulighed for at deltage mere aktivt i undervisningen. De får mere taletid, og de kan afprøve og udvikle idéer, argumenter eller forklaringer i et mindre forum, end når hele klassen er samlet. Samtidig kan eleverne udvikle vigtige samarbejdskompetencer. Men det sker ikke af sig selv.

De elever, som har deltaget i EVA’s undersøgelse af gruppearbejde i folkeskolen, forklarer, at gruppearbejde er velfungerende, når alle i gruppen er med og bidrager til arbejdet. I praksis er det bare ikke så enkelt at opnå, fordi elevernes muligheder for deltagelse tager form i relationerne og interaktionen mellem eleverne.

Læreren skal finde balancen

Muligheden for deltagelse opstår i forhandlinger om, hvordan en opgave skal løses, hvem der tager styring over hvad, og hvordan gruppen holder fokus på opgaven. Forhandlinger, som eleverne langt hen af vejen står for selv, men som finder sted på baggrund af lærerens instruktioner i, hvordan opgaven skal løses, og som læreren undervejs kan hjælpe med og vejlede eleverne i.

Gruppearbejdet adskiller sig fra klasseundervisningen ved at være forbundet med en vis usikkerhed: Hvad sker der, når læreren vender ryggen til gruppen? Får alle elever nok ud af gruppearbejdet?

Det er derfor lærerens opgave at finde den rette balance mellem tydelig rammesætning og løbende stilladsering på den ene side, og på den anden side at overlade eleverne til selvstændigt samarbejde. Det kan være en vanskelig balance, forklarer lærerne, der har deltaget i EVA’s undersøgelse. Gruppearbejdet adskiller sig fra klasseundervisningen ved at være forbundet med en vis usikkerhed: Hvad sker der, når læreren vender ryggen til gruppen? Får alle elever nok ud af gruppearbejdet?

Eleverne bruger knap halvdelen af undervisningstiden i dansk og matematik på en undervisningsform, som af både lærere og elever betragtes som udfordrende at få til at lykkes i praksis. Det kalder på, at vi i Danmark sætter mere fokus på, hvad det velfungerende gruppearbejde egentlig kræver.

EVA’s undersøgelse giver et bud på tre områder, det er særligt vigtige at give opmærksomhed.

1. Samarbejde er noget, eleverne skal lære

For det første er det vigtigt at have for øje, at velfungerende samarbejde og gruppearbejde ikke er noget, eleverne bare kan. Det er noget, de skal lære. Arbejdet med at udvikle elevernes samarbejdskompetencer foregår både i den konkrete lektion, hvor gruppearbejdet finder sted og i løbende samtaler og evalueringer med eleverne.

Velfungerende samarbejde og gruppearbejde er ikke noget, eleverne bare kan. Det er noget, de skal lære.

For at sikre, at eleverne bliver ved at udvikle deres samarbejdskompetencer i løbet af deres skolegang, må indsatsen også gå på tværs af klassetrin og være præget af en fælles tilgang for hele skolen.

2. Tydelig instruktion, struktur og vejledning

Eleverne har brug for at vide, hvad de skal, inden gruppearbejdet starter. Det skaber tryghed og minimerer forvirring hos eleverne, når gruppen har en fælles forståelse af opgaven og rammerne for opgaveløsningen. Læreren kan skabe tydelighed ved at gøre det klart, hvilke forventninger der er til processen og produktet.

Når eleverne arbejder i grupper, kan lærerrollen skifte karakter fra at formidle faglig viden til også at være vejleder for eleverne, mens de arbejder i grupper. Som lærer skal man finde den rette balance mellem at være tilgængelig og behjælpelig, hvis eleverne går i stå, men undgå at forstyrre gruppernes arbejdsflow.

3. Deltagelsesmuligheder for alle elever

Eleverne har forskellige forudsætninger for at indgå i gruppearbejde. Alle elever har imidlertid behov for at erfare, at de kan bidrage positivt, og at de har en meningsfuld rolle i gruppen. Derfor er det vigtigt, at læreren stilladserer gruppearbejdet, så eleverne kan deltage med forskellige kompetencer, uanset deres faglige niveau.

Samarbejdskompetencer er langt hen af vejen blevet et must for elever i folkeskolen. Foruden den store mængde gruppearbejde i undervisningen, afholdes afgangsprøver gruppevis, projektopgaver skrives i grupper og elevernes samarbejdskompetencer spiller en væsentlig rolle i uddannelsesparathedsvurderingen. I det lys, er det særlig vigtigt, at eleverne lærer at arbejde i grupper, så de kan indfri det læringspotentiale undervisningsformen rummer.

Relateret indhold