Indlægget var bragt i Politiken d. 11. februar 2020
Af Mikkel Haarder, direktør Danmarks Evalueringsinstitut
Siden offentliggørelsen i slutningen af januar har undersøgelsen Læringsmiljø i kommunale børnehaver mødt stor interesse og fra nogle sider også kritik af den metode, undersøgelsen er baseret på. Nogle er uenige i, at et systematisk måleredskab som ECERS-3 kan bruges til at vurdere kvaliteten i danske dagtilbud. Kritikken er fx rejst af tre forskere fra Københavns Professionshøjskole i et debatindlæg i denne avis.
Jeg skal være den første til at glæde mig over, at debatten om kvalitet i dagtilbud med udgangspunkt i vores undersøgelse bliver mere nuanceret end den - helt nødvendige - debat om normeringer, som det seneste år har været præget af.
Jeg er helt enig med de tre forskere i, at det er vigtigt at diskutere, ”… hvad kvalitet er, for hvem, i hvilke situationer og hvorfor.” Det er jo lige præcis den opfordring, vi har fulgt. Vores undersøgelse giver et grundlag for at tage den debat helt konkret ude i dagtilbuddene.
Et stærkt og forskningsbaseret måleredskab
Vi har valgt et stærkt og forskningsbaseret redskab til at betragte kvalitet i danske børnehaver. Det betyder ikke, at vores redskab måler alt eller giver absolutte svar – det findes der ikke ét redskab, der gør. Men vi måler områder, der kan observeres, og som er helt centrale i den styrkede pædagogiske læreplan – trivsel, omsorg, læring, udvikling, kreativitet, inklusion og dannelse – som Folketinget har sat som rammen om arbejdet med kvalitet i dagtilbud i Danmark.
Først er det vigtigt at nævne, at redskabet er gennemprøvet og valideret. Og ti danske kommuner bruger allerede ECERS-3. Desuden har det været brugt til en stor national undersøgelse i Norge, hvor dagligdagen i et dagtilbud langt hen af vejen ligner vores. 10 europæiske lande og 30 lande verden over har ligeledes benyttet redskabet.
Hernæst vil jeg fremhæve tidligere internationale studier, herunder særligt det såkaldte EPPSE-studie fra England, der har brugt ECERS, og som har været vidt og bredt citeret i den danske debat. Det skyldes, at studierne viser, at højkvalitetsdagtilbud giver vores børn et bedre udgangspunkt for livet.
Kritikken forpligter
Vores børn bliver mere vedholdende, de styrker deres selvregulering og udviser mindre asocial adfærd, og deres sprog- og matematikkompetencer styrkes, hvis de har gået i et dagtilbud med høj kvalitet – målt med det redskab vi bruger! Det vil sige, at den enighed om dagtilbuds potentiale og det stærke politiske fokus på området, vi ser i dag, i vidt omfang er opnået med udgangspunkt i det redskab, vi også benytter.
Samtidig ville det glæde mig, om der kommer nogle alternative bud på, hvordan vi i stedet kan iagttage og arbejde systematisk med kvalitet i den pædagogiske praksis.
Jeg synes, kritikken forpligter. Særligt når den kommer fra ansatte ved professionshøjskolerne, som uddanner fremtidens pædagoger. For fremtidens pædagoger skal klædes bedre på til at kunne skelne mellem god og mindre god praksis.
Vores undersøgelse giver ikke svar på, hvorfor kvaliteten ser ud, som den gør. Den rejser spørgsmål. Så lad os bruge resultaterne som startskud til en nuanceret debat om kvalitet i dagtilbud. Det fortjener vores børn. For tre ud af fire børn i alderen 3-5 år i Danmark går i en kommunal børnehave, og ud af dem går fire ud af fem i børnehaver, som ikke leverer en kvalitet, der styrker børnenes vedholdenhed, selvregulering, sociale kompetencer samt sprog- og matematikkompetencer.