Indlægget har været bragt i Jyllandsposten 12. december 2019.
Af Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Ungdomsuddannelserne er - ligesom vores arbejdsmarked - meget kønsopdelte.
Det er især tydeligt på erhvervsuddannelserne, hvor hele 95 pct. af ansøgerne til hovedområdet "Teknologi, byggeri og transport" i 2018 var drenge. På uddannelserne inden for hovedområdet "Omsorg, sundhed og pædagogik" var omvendt kun 13 pct. af ansøgerne drenge.
Også nogle af de gymnasiale uddannelser er kønsopdelte. Blandt ansøgerne til htx er 74 pct.drenge, mens der kun er små forskelle mellem drenge og piger blandt ansøgerne til stx og hhx.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Undersøgelsen er en del af EVA's forløbsundersøgelse "Unges veje mod ungdomsuddannelse", hvor et udsnit af en ungdomsårgang følges fra 8. klasse og fire år frem med fokus på deres valgproces og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Undersøgelsen viser tydeligt, at de unge har en meget snæver opfattelse af, hvad piger og drenge kan og skal her i livet. Og det er værd at udfordre. Ikke kun fordi det begrænser den enkeltes mulighed for at udnytte sit fulde potentiale, men også for samfundets skyld.
Særligt erhvervsuddannelserne mangler i disse år ansøgere, og samtidig efterspørges der mere faglært arbejdskraft. Derfor skal alle sejl sættes ind, når der skal rekrutteres til erhvervsuddannelserne over en bred kam. Og så nytter det ikke, at man kun kan rekruttere fra halvdelen af en ungdomsårgang.
I jagten på flere ansøgere til uddannelser og erhverv med rekrutteringsproblemer, bør man derfor gøre sit for, at uddannelserne er attraktive for begge køn.
Drenge og piger træffer ikke blot forskellige valg, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Den måde, de træffer valget på, er også vidt forskellig.
EVA's undersøgelser viser for eksempel, at piger træffer valget tidligere end drenge. 62 pct. af pigerne, der har valgt stx, besluttede sig mere end et halvt år før ansøgningsfristen. Det samme gælder kun for 25 pct. af drengene.
Selv om både drenge og piger oplever det som en stor beslutning at vælge ungdomsuddannelse, så griber de det altså meget forskelligt an. Derfor har de også forskellige behov undervejs i valgprocessen, og det er vigtigt at holde sig for øje i vejledningen af de unge.
Ungdomsuddannelser er altså meget kønsopdelte.
Alligevel er der nogle unge, som træffer et såkaldt kønsutraditionelt uddannelsesvalg. Altså et valg, der bryder med de dominerende forestillinger om, hvilken ungdomsuddannelse henholdsvis piger eller drenge forventes at vælge.
Som en del af undersøgelsen af køn og uddannelsesvalg i 9. klasse har EVA set nærmere på, hvad der kendetegner netop disse unge.
Piger, der har valgt htx - og således truffet et kønsutraditionelt uddannelsesvalg - er blevet sammenlignet med piger, som har valgt kønstraditionelt og ansøgt om optagelse på stx. Sammenligningen viser, at htx-pigerne bl. a. er kendetegnet ved, at de er mere sikre på deres beslutning end stx-pigerne.
Derudover har de unge, der træffer utraditionelle valg, mere viden om sig selv, og de glæder sig også mere til at starte på uddannelsen end de unge, som har truffet et kønstraditionelt valg.
Noget tyder altså på, at det kræver en særlig sikkerhed og vedholdenhed at træffe et kønsutraditionelt uddannelsesvalg. Dette er på linje med tidligere forskning, der viser, at unge, der vælger kønsutraditionelt, i højere grad skal begrunde og forklare deres valg.
Derfor er der behov for, at man i vejledningen er mere bevidste om at sætte fokus på køn, så vi kan udfordre de kønsstereotyper, der tydeligvis har stor indflydelse på de unges valg af ungdomsuddannelse.
Det kan bl. a. ske ved hjælp af rollemodeller, der gør det nemmere for de unge at se sig selv i andre typer fag og uddannelser. Og ved at vejlederne forholder sig kritisk til snævre opfattelser af køn - både hos de unge og hos sig selv.