Indlægget var bragt i Altinget uddannelse 24. april 2018.
Af Camilla Hutters, områdechef, EVA og Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, EVA.
Folketinget tog hul på førstebehandlingen af lovene bag den nye forberedende grunduddannelse (FGU’en) den 17. april, og det overordnede fokus ligger helt naturligt lige nu på de store linjer for FGU’en og etableringen af de nye ungeenheder i kommunerne. Men lovændringerne indebærer også ganske store forandringer af det brede vejledningsområde.
Smal målgruppe
FGU’en og de kommunale ungeenheder er målrettet en helt særlig – og ret smal – målgruppe. Nemlig de unge, der har behov for at styrke deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Men de vejledningsindsatser, der retter sig mod den brede elevgruppe i grundskolen, og som i dag er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), må ikke glemmes.
Den brede gruppe af unge, som ikke er i målgruppen for FGU’en, oplever store udfordringer med at vælge uddannelse og efterlyser mere vejledning. En række nyere undersøgelser fra EVA dokumenterer blandt andet, at 44 % af de unge i dag oplever uddannelsesvalget efter grundskolen som et stort pres, og mange unge oplever at stå alene med et svært valg. De unge savner hjælp - både i form af at kunne reflektere over deres uddannelsesvalg og søge råd fra en professionel med viden om uddannelsessystemet, men også ved i øget omfang at kunne udforske forskellige uddannelses- og jobmuligheder gennem brobygning og praktik.
Turbulent liv for vejledningen
Vejledningen har levet et turbulent liv de seneste år. Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev den individuelle vejledning forbeholdt de ikke-uddannelsesparate unge, mens den store gruppe af uddannelsesparate unge alene har adgang til kollektiv vejledning, brobygning og, hvis skolen prioriterer det, erhvervspraktik samt undervisning i det timeløse emne ”uddannelse og job”. Det store antal udskolingselever, der mangler hjælp og oplever pres, vidner imidlertid om, at den brede vejledningsindsats endnu ikke er landet på en tilfredsstillende måde, og at der fremover er et stort behov for at styrke og udvikle vejledningen i udskolingen.
Vejledning udvandes
Set i dette perspektiv indebærer etableringen af de nye, tværfaglige ungeenheder i kommunerne en risiko for, at den brede vejledningsindsats udvandes frem for at blive udviklet. De kommunale ungeindsatser har som mål og fokus at hjælpe de udsatte unge. Men den kommunale omorganisering kan betyde, at mange kommuner vælger at nedlægge det lokale UU-center, samt at den faglighed, som vejlederne har - fx i forhold til at føre afklarende samtaler med unge og organisere vejledningsaktiviteter i samarbejde med grundskolen – får mindre fokus.
Bevar fokus på den brede gruppe unge
Men det afgørende er, at der også i en fremtidig organisering af ungeindsatsen er fokus på de brede vejledningsmæssige aktiviteter i udskolingen – og på den store gruppe af unge, der efterspørger mere hjælp i deres valgproces. Det sikres bedst i en organisering med en dedikeret ledelse af vejledningsområdet og fagligt specialiserede medarbejdere, der kan sikre den nødvendige udvikling på området.