Artikel

Leder, kollega eller kontrollant?

29-09-2011
Artikel Dagtilbud for børn

En hårfin balance mellem på den ene side at være rådgiver og sparringspartner for dagplejeren og på den anden side at skulle føre tilsyn med at tingene foregår som de skal i dagplejehjemmet - det er hverdagen i jobbet for mange dagplejepædagoger. Og den balance kan være svær at håndtere, viser en EVA-undersøgelse af kvalitetsarbejdet i dagplejen.

Når dagplejer Susanne har brug for hjælp til at håndtere at lille Sofie ikke viser interesse for at lege med de andre børn i dagplejen – så ringer hun til sin dagplejepædagog.

Når dagplejer Benthe har svært ved at håndtere samarbejdet med de andre dagplejere i legestuen eller med lille Nicolais forældre - så taler hun med sin dagplejepædagog.

Når dagplejer Jeanettes stuer, skabe og skuffer skal tjekkes for om de er sikre for småbørn – så er det dagplejepædagogen der rykker ud.

Som det fremgår af eksemplerne, er jobbet som dagplejepædagog fyldt med forskellige opgaver som gør at man som dagplejepædagog skal påtage sig vidt forskellige roller i forholdet til de dagplejere man fører tilsyn med.

Mindst tre forskellige roller

I en ny evaluering af kvalitetsarbejdet i dagplejen har EVA identificeret tre forskellige roller som dagplejepædagogen skal håndtere i forhold til sine dagplejere: rollen som faglig sparringspartner og rådgiver, rollen som kontrollant og rollen som stedfortrædende leder.

Evalueringen peger på at dagplejepædagogerne i høj grad definerer sig selv som faglige sparringspartnere, og at nogle slet ikke føler sig godt tilpas med den kontrolfunktion de har – fx når der skal gennemføres sikkerhedstilsyn i dagplejehjemmene. En dagplejer i undersøgelsen udtaler i den forbindelse at dagplejepædagogen er meget tilbageholdende når hun skal føre sikkerhedstilsyn og fx ikke åbner skabe o.l.

”Nogle dagplejepædagoger synes det er svært at indtage en kontrollerende rolle fordi tilsynet finder sted i dagplejerens hjem – og det er problematisk fordi det jo netop bl.a. er hjemmets indretning der skal føres tilsyn med, ” forklarer specialkonsulent Nanna Høygaard Lindeberg som står bag undersøgelsen.

”Dagplejepædagogen er meget afhængig af at få opbygget et tillidsforhold til sine dagplejere, så hun kan være sikker på at de kontakter hende hvis de har brug for sparring ift. børnene og den pædagogiske praksis. Men det kan være en stor udfordring at opbygge den her tillid samtidig med at man har en kontrolfunktion ift. eksempelvis sikkerheden i dagplejehjemmene,” uddyber hun.

At åbne skabe er en del af jobbet!

I FOA, som organiserer både dagplejere og dagplejepædagoger, er holdningen klar. ”Man kan ikke være dagplejepædagog hvis man ikke kan have de her forskellige kasketter på. Man skal kunne åbne et skab når man er ude på tilsyn, det er en del af jobbet, ” slår chefkonsulent Birgit Stechmann fast. Hun fortsætter:

”Jeg kan godt forstå at det er vanskeligere at føre kontrol i et privat hjem end det ville være hvis det foregik  et andet sted, men det er altså et vilkår man ikke kan ændre på, og som begge parter – både pædagog og dagplejer - må forsøge at abstrahere fra. De skal begge to opfatte dagplejehjemmet som en kommunal arbejdsplads og hinanden som professionelle medarbejdere der har en arbejdsmæssig relation og nogle opgaver der skal gennemføres.”

Stedfortrædende leder for dagplejerne

Dagplejepædagogens tilsynsbesøg hos dagplejerne har, ud over deres kontrol- og sparringsfunktion, også en funktion som rum for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Dagplejernes kontakt til kommunen som arbejdsgiver foregår primært gennem dagplejepædagogen som dermed indtager rollen som stedfortrædende leder.

”Dagplejeren selv og hendes udvikling er derfor også et tema i forbindelse med tilsynsbesøgene, og dagplejepædagogerne kommer typisk til at beskæftige sig med både arbejdsmæssige og personlige spørgsmål og begivenheder i dagplejerens liv, ” fortæller Nanna Høygaard Lindeberg. 

Dagplejepædagogerne i undersøgelsen fremhæver at det indblik de får i dagplejernes liv er med til at styrke den fortrolighed de finder så nødvendig. Men dagplejepædagogerne skal finde en balance mellem på den ene side fokus på kontrol og udvikling af dagplejernes praksis og på den anden side fokus på dagplejeren som medarbejder. Som en dagplejepædagog i undersøgelsen udtrykker det:

”Hvis det nu er en dagplejer der har haft det rigtig skidt, måske gået ned med stress eller har været syg på anden måde, så er det nok dagplejeren selv der vægtes, og måske ikke børnene så meget hver gang. For det er jo vigtigt at holde hånden over hende. Selvfølgelig skal man hele vejen rundt, det kan jo heller ikke hjælpe noget at man på fire besøg kun har snakket om hvordan dagplejeren har haft det.”

Birgit Stechmann, FOA: ” Jeg kan ikke se at det skulle adskille sig fra den relation alle mulige andre medarbejdere har til deres nærmeste leder. Vi har jo alle sammen brug for at kunne sige det højt hvis vi af en eller anden privat grund ikke er på toppen arbejdsmæssigt.”

Klare forventninger, klare aftaler

EVA peger på at man ude i kommunerne må sørge for at der sker en forventningsafstemning for at skabe klarhed om dagplejepædagogens rolle. ”Det er for eksempel vigtigt at dagplejelederen og dagplejepædagogen har klart formulerede forventninger til hvad tilsynet skal indeholde, og også at dagplejepædagogen og den enkelte dagplejer har de samme forventninger til et tilsynsbesøg. Mange steder har man gode erfaringer med at have helt klare aftaler om hvad det enkelte tilsynsbesøgs formål er, ” forklarer Nanna Høygaard Lindeberg.

Birgit Stechmann er enig i at klare forventninger og aftaler er vigtige, men peger også på at efteruddannelse er vejen frem. ”Efteruddannelse kan være med til at styrke dagplejepædagogernes faglige identitet og dermed også deres rollebevidsthed i relation til deres arbejde med at udvikle dagplejerne fagligt og personligt. Man skal huske på at mange af dem er uddannet for længe siden, og at de har mange flere forskellige opgaver nu end de havde tidligere,” siger hun.

Tilsyn – en gang om måneden eller en gang om året

Der er store variationer fra kommune til kommune i hvor hyppigt dagplejepædagogerne fører tilsyn i det enkelte dagplejehjem. 57 % af kommunerne har retningslinjer for hvor ofte der skal føres tilsyn. Heraf har 13 % lagt sig fast på at dagplejepædagogerne skal komme i det enkelte dagplejehjem 11-15 gange om året, i 63 % af kommunerne er det 6-10 gange om året, mens 24 % kun kræver 1-5 tilsynsbesøg om året.

”Det har overrasket os at antallet af tilsynsbesøg varierer så meget fra kommune til kommune. Alt andet lige vil kvalitetsarbejdet i forhold til dagplejen have en anden tyngde i dagplejer hvor dagplejepædagogen fører tilsyn en gang om måneden end i dagplejer hvor de kun kommer en eller to gang om året,” siger Nanna Høygaard Lindeberg og understreger at når tid i de enkelte dagplejehjem i højere eller mindre grad er en begrænset ressource, skal kommunerne og dagplejepædagoger være så meget desto mere opmærksomme på at tilsynet har en fornuftig balance mellem rollen som stedfortrædende leder og rollerne som kontrollant og faglig sparringspartner.

Fakta om dagplejen

  • 60.000 børn i alderen 0-2 år bliver dagligt passet i den kommunale dagpleje – det svarer til omkring halvdelen af de 0-2-årige.
  • Dagplejen er mere udbredt i tyndt befolkede områder end i byerne. Dagplejen er fx særligt udbredt i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
  • En dagplejepædagog fører i gennemsnit tilsyn med ca. 18 dagplejehjem, men der er store variationer fra kommune til kommune. 16 % af kommunerne har én dagplejepædagog pr. 26 dagplejere eller flere, mens 9 % af kommunerne har én dagplejepædagog pr. 0-5 dagplejere.
En del af:

Tilsyn

Astrid Arbjerg Lundby
Seniorkonsulent
Dagtilbud for børn