Dagtilbudsforskning af lav kvalitet gør det sværere at udvikle vores dagtilbud

For få kvantitative og for få effektstudier i Danmark

I 2018 blev der i Danmark udarbejdet 46 studier inden for dagtilbudsforskning, i 2019 41 – og i 2020 40 studier. I over 70 % af dem var der benyttet kvalitative metoder, og i 87 % af dem var formålet deskriptivt, det vil sige at beskrive virkeligheden, fx hvad pædagogisk personale mener om kvalitet i dagtilbud.

Bunken af kvantitative studier og effektstudier, der viser, hvad der virker eller ikke virker i danske dagtilbud, er til gengæld ikke så stor.

Og det er en anledning til at sadle om, mener Torben Tranæs, der er forskningsdirektør ved VIVE og medlem af partnerskabet for børneforskning. Partnerskabet er netop blevet oprettet for at styrke viden om kvalitet i dagtilbud og betydningsfulde faktorer for børns udvikling. 

”Når jeg hæfter mig ved, at der er meget lidt effektforskning – altså forskning i, hvad der virker ude i dagtilbuddene – er det, fordi effektforskning i høj grad kan hjælpe os til at skabe bedre dagtilbud i fremtiden. Ligesom på de øvrige velfærdsområder har vi behov for at se, om de initiativer, vi prioriterer, rent faktisk også virker.” 

At antallet af kvantitative studier generelt er lavt er også problematisk, siger Torben Tranæs:

”Kvantitative studier giver os mulighed for at vurdere omfanget af forskellige problemstillinger, teste effekten af indsatser, samt at følge udviklingen over tid. Samlet set giver kvantitative metoder os således mulighed for at holde øje med, om vi bruger ressourcer hensigtsmæssigt i forhold til at fremme det gode børneliv i almindelighed og at løfte kvaliteten i dagtilbuddene i særdeleshed.”

Partnerskab for børneforskning vil skabe relevant forskning af høj kvalitet

Han håber, at han og partnerskabet for børneforskning kan være med til at højne antallet af effektstudier og kvantitative studer. Og så vil han arbejde for, at forskningen i dagtilbud bliver endnu mere relevant og anvendelig:

”Partnerskabet for børneforskning vil skabe ligeværdige partnerskaber mellem forskningsinstitutter og uddannelsen på den ene side og kommunen og institutioner på den anden, så kommuner og dagtilbud kan gøre forskerne klogere på, hvad de rent faktisk har brug for viden om.”

Ifølge Torben Tranæs vil partnerskabet igangsætte projekter, som har ressourcer til at kombinere høj praksisrelevans med høj videnskabelighed:

”Vores mål er at hæve kvaliteten af dansk dagtilbudsforskning ved at støtte studier, der både har potentiale til de gode, videnskabelige tidsskrifter og samtidigt har en direkte relevans for dagtilbuddene og kommunerne,” siger han.

God forskning kræver solid dokumentation

Studierne i kortlægningen bliver vurderet ud fra deres afrapportering. Hanna Bjørnøy Sommersel forklarer, at det betyder, at et studie i princippet godt kan have mange gode forskningsmæssige kvaliteter, men når væsentlige oplysninger om fx dataindsamling eller analyse ikke er oplyst, kan man ikke kan være sikker på, at resultater eller konklusioner er troværdige. 

”Det er virkelig ærgerligt, hvis der faktisk er tale om grundige studier, som peger på væsentlige udfordringer og muligheder i dagtilbud, men som ikke kan tages for pålydende, fordi vi ikke kan se, hvordan de er gennemført,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel. 
Derfor peger hun på, at det er afgørende at være opmærksom på hele forskningsprocessen – helt frem til afrapporteringen:

 ”Sammenlignet med de relativt få kvantitative studier ser vi, at en større andel af de kvalitative studier får mærkatet ”lav kvalitet”. Men sådan behøver det ikke være. Kvalitativ forskning kan også være af høj kvalitet. Vi skal derfor være særligt opmærksomme på at få løftet alle studier, så kvaliteten er tilstrækkelig både i den indledende forskningsproces og i afrapporteringen.”