Nogle børn fejlsignalerer
Indsatsen fokuserer på at forstå børns behov. Det vil sige at se de behov, der ligger bag den adfærd, børnene udviser og blive opmærksom på, hvad der kan forhindre én i at se behovet. Særligt børn, der hjemmefra generelt ikke har erfaringer med, at det kan betale sig at udtrykke deres behov direkte, risikerer at ”fejlsignalere” fx ved at være udadreagerende, selv om de mest af alt har brug for blive trøstet eller ved at klynge sig til en voksen, selv om de faktisk gerne vil udforske verden.
De børn har særligt brug for relationskompetent pædagogisk personale til at hjælpe dem med at regulere deres følelser og udvikle nye strategier til at navigere i forhold til andre børn, understreger Johanne Smith-Nielsen med et eksempel.
”Når Johan græder, fordi moderen går, og ikke vil trøstes af det pædagogiske personale - hvad handler det så om? Hvorfor bruger han ikke ”de hænder”, der er tilgængelige? Og hvordan kan man møde ham dér, hvor han er, og hjælpe ham til at udtrykke, hvad han har behov for? Den type refleksioner er vigtige at have i personalegruppen.”
Hjælp til at udtrykke behov og følelser
Julie Schmidtke oplever, at arbejdet med relationskompetence har haft stor indflydelse på, hvordan de i personalegruppen er sammen med børnene. Fx er alle blevet bevidste om, hvordan de kan bruge deres eget kropssprog til at understøtte børnenes udfoldelse ved at være ”en sikker base”, som børnene kan udforske verden ud fra. Blandt andet at være en tilgængelig voksen, der sidder på gulvet med en åben kropsholdning, som inviterer til trøst og kram, hvis barnet skulle få brug for det, og som barnet kan gå til og fra. Frem for at tage børnene op på skødet på en stol. De gør også mere for at hjælpe børnene til at sætte ord på deres følelser og understøtter gode relationer i børnefællesskabet.
”Vi styrker børnene i at udtrykke deres behov. Og gætter, hvis børnene ikke har et sprog – fx siger vi: ’Det ser ud til at være svært for dig – har du brug for, at jeg hjælper?’ eller ’Se, Tristan vil hjælpe dig!’ På den måde kobler vi også børnene sammen og får dem til at se, hvordan de kan række ud eller blive mødt af de andre børn i gruppen,” siger Julie Schmidtke.