Artikel

Lektor i sensorik: Sæt ord på smage, dufte og konsistenser

08-04-2021
Artikel Dagtilbud for børn

Tal med børnene om, hvordan maden smager - om den er sur, sød eller salt. Ikke om den smager godt eller dårligt, siger Annemarie Olsen, lektor og viceinstitutleder ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Hvad er vigtigt for børns madmod?

”Om børn vil spise eller ikke spise det, der serveres, handler især om smag og familiaritet. Det vil sige, om de kan lide smagen af maden, og om de kender den i forvejen. Søde smage accepteres typisk med det samme, mens andre smage kan kræve mere tilvænning. Men også serve­ringen og den sociale kontekst ved mål­tidet, fx hvad de andre børn spiser, og hvordan det pædagogiske personale rea-gerer på maden, spiller en rolle for barnets mod på at smage.”

Hvilken betydning har servering af maden?

”Mad må gerne være let at spise. Forsk­ning viser, at hvis man fx skærer frugt og grøntsager ud i mundrette bider (som fx æblebåde, agurkeskiver og gulerods­stave) bliver børnene mere interesse­rede. Tallerkenservering af hele måltider kan have den bagside, at hvis et barn ikke kan lide frikadellen, der ligger tæt op ad kartoflen, så vil barnet måske hel­ler ikke spise kartoflen. I det hele taget foretrækker mange børn, at maden er adskilt på tallerkenen, så de tydeligt kan se, hvad de spiser.”

Skal børn smage på al mad?

”Pædagogisk personale kan med fordel skabe en kultur, hvor børnene opfordres til at smage på maden. Fx kan måltidet indledes med, at børn og pædagogisk personale smager på al mad, men med fokus på hvad maden smager af, hvor­dan den dufter, hvordan den føles, om den er sur, sød eller salt – og ikke på at bedømme, om den smager godt eller dårligt.”

Er der et konkret tip til at få børn til at smage på det, de ikke umiddelbart kan lide?

”Ja, ét, vi kender fra os selv: Smagspar­ring. Mange af os begyndte at drikke kaffe ved at parre den bitre, sorte drik med sukker og mælk. På samme måde kan det være en gode idé at parre mad, som barnet kan lide, med mad, barnet er skeptisk over for – fx ved at lade barnet dyppe kartofler eller andet grønt i may­onnaise. Det giver desuden barnet mulighed for selv at vælge og smage til. Og så kan man have en regel om, at man gerne må spytte diskret ud, hvis man ikke har lyst til at spise maden.”

Kan børn hjælpe hinanden til at få mere madmod?

”Forskning har vist, at børn i grupper påvirker hinandens madmod under mål­tiderne. Som eksempel kan nævnes et studie, hvor tre børn, der kunne lide en bestemt grøntsag, blev sat sammen med et enkelt barn, der ikke ville spise dén grøntsag. Men efter at have set de andre spise grøntsagen nogle gange, begyndte barnet at gøre det samme. På den måde kan madmodige børn være med til at motivere andre børn til at smage.”

Hvordan kan man udvikle børns smag?

”Det er vigtigt, at personalet ser dyna­misk på, hvad børn kan lide og ikke lide. Hvis et barn fx ikke kan lide ost, kan per­sonalet både svare: ’Måske du kan lide det på en anden måde, fx på lasagne eller pizza’ eller ’Du kan måske ikke lide smagen i dag, men det kan være, du bedre kan lide den næste gang, du sma­ger den.’ De fleste forældre nøjes med at servere mad nogle gange, hvis barnet afviser den, men børn skal ofte smage noget nyt 8-15 gange for at kunne lide det. Derfor er den mest effektive tilgang til smagslæring tid og vedholdenhed fra personalets side. Det gælder i øvrigt også voksne – det er bare endnu sværere for os. Vi skal smage mad, vi ikke kan lide, 15-20 gange for at ændre mening!”

Annemarie Olsen er lektor i sonsorik og viceinstitutleder ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Hun forsker i og arbejder med menneskers spiseadfærd, især med fokus på børn og hvordan man kan ændre smagspræferencer i en sundere retning. 

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte