Artikel

"Vi er blevet meget bedre til at stimulere børnenes leg"

11-06-2019
Artikel Dagtilbud for børn

I Børnehusene Kokkedal arbejder det pædagogiske personale med metoden "Fælles legemanuskripter", som styrker børnenes legekompetencer. Manuskripterne bruger de voksne til selv at blive bedre legere, så de kan guide børnene ind i bedre og flere legerelationer.

Tina Pedersen, daglig leder i Børneengen

Børnene elsker det, når vi aktivt deltager i legen, og vi stråler af, at vi bare synes, det er fedt, og at vores leg sammen er betydningsfuld. Tina Pedersen, daglig leder, Børnevangen.

Hvordan arbejder I med legemanuskripter?

I dag har vi vel i alt 15-20 legemanuskripter, vi bruger som arbejdsredskaber. Typisk udvikler vi legemanuskripter, der tager udgangspunkt i noget, vi arbejder med i forvejen, fx bøger, vi læser. I Fredensborg Kommune er vi med i sprogprojektet “Sproggaven”, så vi har lavet legemanuskripter til de bøger, vi læser i sprog­projektet. Vi har bl.a. en mekanikerleg, der udspringer af bogen “Mimbo Jimbo”.

Vi sætter os ned med bogen, læser den godt igennem og taler sammen om, hvilke lege man kan lege ud fra den. En bog om Pippi Lang-strømpe kan fx munde ud i en fødselsdagsleg, cirkusleg eller tingfingerleg. Karaktererne fra bogen er ikke altid med i legemanuskriptet, men fortællingen inspirerer til scener og roller i legen. Man kan lave legemanuskripter til både rollelege og til fantasilege, hvor vi skal booste børnenes fantasi med forskellige oplevelser og erfaringer.

Hvorfor er det nødvendigt med et legemanuskript?

Jeg kan fortælle en lille anekdote: Da jeg startede som leder her i børnehaven, stod mit kontor åbent, og herfra kunne jeg hver morgen høre børnene ræse frem og tilbage på gangene. Det larmede, og børnene havde en fest. Jeg sagde tit til dem: “Gå nu ind og leg!”, men det gik op for mig, at de faktisk ikke vidste, hvad de skulle. Det er så nemt at sige – gå ind og leg – men tit ved børnene ikke med hvad eller hvordan. Så begyndte jeg i stedet at tage en kasse frem med en masse dyr og lavede en zoo, hvor jeg i starten selv spillede de forskellige roller og var den eneste leger. Efterhånden kom børnene ind i legen og tog rollerne på sig, og som vi legede legen mere kontinuerligt, fik børnene med tiden selv kompetencerne til at lege den leg. Det er samme metode i legemanuskripterne.

Hvorfor skal voksne lære børn at lege?

For mange voksne, også for pædagoger, kan det være svært at lege. Det er ikke naturgivent, at vi ved, hvordan vi skal stimulere børnenes leg: For det første er det mange år siden, vi selv var børn, og legen har ikke fyldt så meget på vores uddannelse.

Et legemanuskript hjælper os voksne med at give alle børn adgang til lege­fællesskaberne ved at give børnene andre red­skaber end bare at opfordre dem til selv at gå hen og spørge, om de må være med – for så tit at blive afvist. Når vi i handling viser børnene, hvordan forskellige lege kan leges, giver vi de enkelte børn inspiration til og erfaring med, hvordan de kan lege og indgå i forskellige lege­fællesskaber.

Hvad skal der til, for at man kan lege med børnene på den måde?

Vi skal arbejde med os selv på en anden måde, fordi vi skal bruge os selv som redskab til at komme ind i hele det her legeunivers. Børnene elsker det, når vi aktivt deltager i legen, og vi stråler af, at vi bare synes, det er fedt, og at vores leg sammen er betydningsfuld. Det skal man turde. Også at åbne sig over for at lade kolleger eller forældrene se sig på den måde. Desuden er der jo hele det praktiske perspektiv, som man bliver nødt til at prøve at organisere sig ud af, så man ikke konstant bliver afbrudt. Hos os fordeler vi helt konkret rollerne, så én har til hovedopgave at lege, og den anden skal løse de mere praktiske ting.

Hvad bruger I især legemanuskripterne til?

Vi kan bruge metoden til at understøtte børne­nes forskellige behov. Den er både god til børn, som mangler legekammerater:

Fx hvis et barn sidder alene i sandkassen, kan jeg jo sætte mig ved siden af og sige: “Næh, du har jo lavet en sandkage, måske kan vi begynde at sælge den?” Og kalde på de andre: “Kom og køb”. Så sætter vi barnet forrest i legen og spiller det måske mere attraktivt for de andre at lege med.

Kamilla Frost, pædagog, Græstedgård

Børn er jo ikke bare født med fantasi, men det er vores opgave som voksne at give dem forskellige erfaringer og at lære dem at lege mange forskellige lege på forskellige måder.

Hvad har børnene fået ud af jeres arbejde med legemanuskripter?

Vi kan se, at der er kommet en stor gevinst ved, at vi voksne har fået det her redskab, som kan give børnene flere legeerfaringer. Børn er jo ikke bare født med fantasi, men det er vores opgave som voksne at give dem forskellige erfaringer og at lære dem at lege mange lege på forskellige måder. Der er opstået en masse nye legefællesskaber med vores hjælp, som børnene selv kan bygge videre på.

Legemanuskripterne kan bruges til at stimule­re børnenes leg på mange forskellige måder med udgangspunkt i børnenes individuelle behov. Nogle børn har mange legeerfaringer, men har måske brug for lege, der styrker deres finmotorik, eller lege, der er rolige.

Jeg synes, børnene er blevet gode til selv at finde på nu – de har fundet nogle fælles tredjer, hvor de kan mødes, og de er gode til at finde kompromiser.

Skal børnene ikke også bare have den fri leg?

Jo, børnene skal også have den selvorganise­rede leg – men nogle formår bare ikke at lege af sig selv, de mangler måske fantasien, de gem­mer sig eller lignende – og her er det godt med voksne, der er gode til at guide og give dem de grundlæggende legeerfaringer. Dét er formålet med “Fælles legemanuskripter”.

Hvad har overrasket dig?

Da vi for nogle år siden begyndte at arbejde med de her legemanuskripter, var der mange pæda­goger, der syntes, det var enormt kunstigt, og det var svært for dem at tage imod metoden. Mange sagde: “Jeg skal nok gøre det – men det føles virkelig pinligt”. I starten var det grænse­overskridende, men så lagde vi op til, at man selv kunne lave sine egne legemanuskripter, og det rykkede. Da pædagogerne først kunne se, hvor meget det nyttede for børnene, hjalp det.

Hvad har pædagogerne fået ud af det?

Vi har fået blik på, hvor vigtig legen er – og vi har fået et håndgribeligt og ret nemt redskab, der kan bruges i mange situationer, og som gør det nemmere at lege med som voksen. Nu emmer det af, at vi er gode til at lege.

Tankegangen bag de fælles legemanuskripter læner sig virkelig op ad den styrkede pædagogiske læreplan; både formuleringerne om legens betydning og værdi, men også tankerne om at følge børnenes perspektiv:

Et fast punkt i de fælles legemanu­skripter er at tage stilling til, hvordan vi vil give børnene mulighed for at præge legen gennem deres fantasifulde input. Efter at have arbejdet med legemanuskripterne så længe sidder replik­ker, variationsmuligheder osv. efterhånden på rygraden, og vi laver hurtigt og nemt nye legemanuskripter.

Gode råd fra Tina til andre ledere

  1. Du skal som leder sætte legen på dagsordenen og kræve af dine medarbejdere, at de leger, og at det er cool at give sig hen til legen. Samtidig er det dit ansvar at få organiseret dagen, så der er rum til, at der kan blive leget: Fordel fx rollerne, så nogle tager de praktiske opgaver på sig, og andre kan hellige sig legen.
  2. Det er vigtigt, at legen italesættes som noget grundlæggende værdi­fuldt i sig selv – og at det er lige så vigtigt at øve sig på at lege som at lære at binde sine sko. Det er i legen, børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse sker.
  3. Vær skarp på, i hvor mange situationer metoden egentlig kan bruges – som jeg ser det faktisk hele dagen, også om eftermiddagen på legepladsen mellem 12 og 14, hvor der ikke er så mange voksne. Her er det fx godt at bruge metoden til at sætte legen i gang. Ydertiderne er desuden lige så værdifulde for børnene som de andre tidspunkter, og her er det ikke nok, at vi bare er gårdvagter

Hvad er 'Fælles legemanuskripter'?

'Fælles legemanuskripter' er en pædagogisk metode til at skabe et fælles kulturelt fundament i børnegruppen og stimulere børns legekompetencer. Legemanuskriptet er en skabelon, som bruges i den pædagogiske planlægning, og som beskriver rammerne for en bestemt leg, man beslutter at arbejde med - fx værkstedleg, cirkusleg eller familieleg. Personalet noterer i skabelonen en række elementer i legen - fx rollerne, samlingspunkt for legen, scene, remedier, nøglereplikker, variationsmuligheder osv. Det er ikke et manus til et teaterstykke, som skal læres udenad, men et fælles afsæt, som formes i forskellige retninger, alt efter børnenes input og forudsætninger for at deltage i legen. Legmanuskripterne kan hænges op i legemiljøerne i institutionen - fx i et køkkenlegemiljø, hvor der kan være et fælles legemanuskript til en familieleg, evt. suppleret af en kasse med ekstra legeredskaber til legen.

Metoden er udviklet af Børnehusene Kokkedal med afsæt i legeforsker Ditte Winther-Lindqvists teori og forskning.

Kilde: Frit efter Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode af områdeleder Kristina Avenstrup og Stine Hudecek. 

Roller

En eller flere mekanikere

Ekspedient/Autohjælp

Kunder

Skitse og samlingspunkt for legen

Når et køretøj går i stykker (bil, motorcykel, flyvemaskine), tager kunden hen til værkstedet eller ringer efter autohjælpen.

Ekspedienten spørger, hvad der er galt, mekanikerne reparerer køretøjet og siger, når det er klart, kunden betaler til ekspedienten og får sit køretøj tilbage.

Forestillet scene

Et værksted og de steder, hvor transportmidlerne går i stykker, fx veje, marker flyvepladser.

Nøglereplikker

Kunde: 'Min bil er gået i stykker/siger en mærkelig lyd/er punkteret', 'Kan I komme og hente bilen, den kan ikke køre?'
Ekspedient: 'Hvad er der galt med bilen?', 'Hvor skal vi hente dig?', ' Så er den færdig, det bliver xx kroner'.

Remedier

Legetøjsbiler, motorcykler, traktorer mm.

Værktøjskasse.

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte