Hvordan arbejder I med legemanuskripter?
I dag har vi vel i alt 15-20 legemanuskripter, vi bruger som arbejdsredskaber. Typisk udvikler vi legemanuskripter, der tager udgangspunkt i noget, vi arbejder med i forvejen, fx bøger, vi læser. I Fredensborg Kommune er vi med i sprogprojektet “Sproggaven”, så vi har lavet legemanuskripter til de bøger, vi læser i sprogprojektet. Vi har bl.a. en mekanikerleg, der udspringer af bogen “Mimbo Jimbo”.
Vi sætter os ned med bogen, læser den godt igennem og taler sammen om, hvilke lege man kan lege ud fra den. En bog om Pippi Lang-strømpe kan fx munde ud i en fødselsdagsleg, cirkusleg eller tingfingerleg. Karaktererne fra bogen er ikke altid med i legemanuskriptet, men fortællingen inspirerer til scener og roller i legen. Man kan lave legemanuskripter til både rollelege og til fantasilege, hvor vi skal booste børnenes fantasi med forskellige oplevelser og erfaringer.
Hvorfor er det nødvendigt med et legemanuskript?
Jeg kan fortælle en lille anekdote: Da jeg startede som leder her i børnehaven, stod mit kontor åbent, og herfra kunne jeg hver morgen høre børnene ræse frem og tilbage på gangene. Det larmede, og børnene havde en fest. Jeg sagde tit til dem: “Gå nu ind og leg!”, men det gik op for mig, at de faktisk ikke vidste, hvad de skulle. Det er så nemt at sige – gå ind og leg – men tit ved børnene ikke med hvad eller hvordan. Så begyndte jeg i stedet at tage en kasse frem med en masse dyr og lavede en zoo, hvor jeg i starten selv spillede de forskellige roller og var den eneste leger. Efterhånden kom børnene ind i legen og tog rollerne på sig, og som vi legede legen mere kontinuerligt, fik børnene med tiden selv kompetencerne til at lege den leg. Det er samme metode i legemanuskripterne.
Hvorfor skal voksne lære børn at lege?
For mange voksne, også for pædagoger, kan det være svært at lege. Det er ikke naturgivent, at vi ved, hvordan vi skal stimulere børnenes leg: For det første er det mange år siden, vi selv var børn, og legen har ikke fyldt så meget på vores uddannelse.
Et legemanuskript hjælper os voksne med at give alle børn adgang til legefællesskaberne ved at give børnene andre redskaber end bare at opfordre dem til selv at gå hen og spørge, om de må være med – for så tit at blive afvist. Når vi i handling viser børnene, hvordan forskellige lege kan leges, giver vi de enkelte børn inspiration til og erfaring med, hvordan de kan lege og indgå i forskellige legefællesskaber.
Hvad skal der til, for at man kan lege med børnene på den måde?
Vi skal arbejde med os selv på en anden måde, fordi vi skal bruge os selv som redskab til at komme ind i hele det her legeunivers. Børnene elsker det, når vi aktivt deltager i legen, og vi stråler af, at vi bare synes, det er fedt, og at vores leg sammen er betydningsfuld. Det skal man turde. Også at åbne sig over for at lade kolleger eller forældrene se sig på den måde. Desuden er der jo hele det praktiske perspektiv, som man bliver nødt til at prøve at organisere sig ud af, så man ikke konstant bliver afbrudt. Hos os fordeler vi helt konkret rollerne, så én har til hovedopgave at lege, og den anden skal løse de mere praktiske ting.
Hvad bruger I især legemanuskripterne til?
Vi kan bruge metoden til at understøtte børnenes forskellige behov. Den er både god til børn, som mangler legekammerater:
Fx hvis et barn sidder alene i sandkassen, kan jeg jo sætte mig ved siden af og sige: “Næh, du har jo lavet en sandkage, måske kan vi begynde at sælge den?” Og kalde på de andre: “Kom og køb”. Så sætter vi barnet forrest i legen og spiller det måske mere attraktivt for de andre at lege med.