Inspiration frem for instruktion
Det kan være en svær balancegang for pædagogerne at give forældrene vejledning. Mange forældre bryder sig nemlig ikke om at få for konkrete anvisninger eller forskrifter om, hvad de bør gøre. ’Jeg ville blive irriteret, hvis personalet gik ind og sagde, hvad jeg skal gøre’, siger en forælder i EVA’s undersøgelse. En anden siger ’Personalet skal ikke synes, de kender mit barn bedst, eller bestemme, hvordan man skal opdrage sit barn.’
Vi kan se, at forældrene er meget mere åbne over for vejledning, som de oplever som konstruktiv og inspirerende, og som noget, man selv kan plukke i, frem for mere håndfaste dessiner om, hvad man bør gøre, siger Laura Detlefsen.
Vejledning en gensidig øvelse
Dorte Kousholt kan godt genkende billedet fra sin forskning. Hun oplever, at forældre på den ene side efterspørger tydelighed fra personalet om mange forhold i det daglige i institutionen – alt fra børnenes påklædning, til hvor længe afleveringen skal vare. På den anden side ønsker forældrene sig ikke detailvejledning, der går på, hvordan de skal leve deres familieliv – og hvis forældrene ikke selv efterspørger gode råd om det derhjemme, så kan det godt opleves som ret invaderende at få det.
Det er vigtigt, at samarbejdet mellem forældre og pædagoger ikke bliver tolket som en ensrettet vej, hvor pædagogerne skal overøse forældre med standardiserede gode råd og faglig viden, siger Dorte Kousholt.
Den øgede ansvarliggørelse af forældrene og det voksende fokus på børns læring kan også tippe over i noget ukonstruktivt og en mistillid til forældrene om, at de ikke gør det godt nok. Vi skal i højere grad tænke i, at det er et samarbejde, hvor vi ikke kan forstå barnets udviklingssituation, hvis ikke vi kigger begge steder og ser samarbejdet som en udveksling af den viden, som pædagoger og forældre hver især har, forklarer Dorte Kousholt.
Det ressourcefulde møde er en vigtig byggesten EVA’s undersøgelse viser også, at det ”ressourcefulde møde” er en af de allervigtigste byggesten for et velfungerende samarbejde. Det ressourcefulde møde er, når pædagoger og forældre bruger hinandens unikke viden om barnet til sammen at skabe de bedste vilkår for, at barnet trives, udvikler sig og lærer.
Forældrene har følelserne, pædagogerne har fagligheden’, som en af lederne i EVA’s undersøgelse siger, og det er de ender, der, lidt firkantet trukket op, skal mødes i samarbejdet: ”Forældre og pædagoger har indsigt i forskellige sider af barnets liv, og når de perspektiver og erfaringer deles, beriges samarbejdet om barnet. Derfor er det så vigtigt, at der er en gensidig lydhørhed og respekt for hinanden, og man sammen er nysgerrige på, hvad der er vigtigt for barnet, siger Laura Detlefsen.
Gode rammer i hverdagen
For at give plads til det hele – det ressourcefulde møde, den gensidig vejledning – skal rammerne i dagtilbuddet naturligvis være på plads. Forældrene oplever, at det især er i indkøringen, at der er plads til, at de bliver spurgt om deres viden om barnet. Men når hverdagen kører, skal der også være tid til god dialog og de uformelle snakke: 90 procent af forældrene oplever fx den daglige dialog i hente og bringe-situationer som vigtig.
Der er vigtigt med de gode rammer for dialogen i hverdagen, så der er mulighed for, at forældre og pædagoger kan være nysgerrige på hinandens perspektiver og udveksle deres viden om barnet, så de sammen kan møde barnets behov, afrunder Laura Detlefsen.
Dorte Kousholt tilslutter sig, at det er vigtigt med tid i hverdagen til at tale med hinanden, dele sine perspektiver på barnet og finde løsninger – sammen. Forældresamarbejdet kan også få et boost af, at de gængse rammer for forældremøderne gentænkes, eller at man som personale er ret eksplicit med, hvad der ligger bag de pædagogiske handlinger.
Som dagtilbud kan man se på, i hvilke sammenhænge man mødes, og hvordan man udveksler viden om børnene. Og så skal man huske, at dagtilbud og hjem er nogle forskellige kontekster for barnet, og pædagoger og forældre kan støtte barnets udvikling på forskellige måder, siger Dorte Kousholt.