Artikel

Klar parat skolestart

19-02-2015
Artikel Dagtilbud for børn

Hvornår begynder skolestarten for børnehavebarnet? Den svenske forsker Helena Ackesjö har fulgt en række børns skoleforberedelse tæt og set, hvordan børn skaber forventninger til skolen længe før første skoledag – med skolebesøg og skolelignende aktiviteter. Men skoleforberedelse handler først og fremmest om at skabe et godt læringsmiljø i dagtilbud, lyder det fra den danske forsker Ditte Winther-Lindqvist.

Bordene står placeret på rad og række, bogstablerne tårner sig op. Børnene smiler, og solen skinner. Børnehavebarnet Stina har tegnet sin forestilling om skolen. ”Hvad tror du, I skal lave i børnehaveklassen? Hvad er det, I laver dér?” spørger den svenske forsker Helena Ackesjö og peger på Stinas tegning. ”Vi … læser,” siger Stina. ”Og laver matematik og regner ... og plus og minus.” ”Og plus og minus? Glæder du dig til at starte i børnehaveklasse?” spørger Helena. Stina nikker bekræftende: ”Mmm.”

Helena Ackesjö har i sin ph.d.-afhandling undersøgt børns overgang fra børnehave til skole. Undersøgelsen viser, at børnene allerede inden deres første besøg på skolen har forestillinger om, hvad det vil sige at gå i børnehaveklasse. Forventningerne kommer tydeligt til udtryk i børnenes tegninger – klasseværelser på stribe, skoleborde og stakkevis af bøger. ”Inden vi havde besøgt skolen første gang, talte børnene om børnehaveklassen på en meget skolelignende måde. De talte om hårdt arbejde, prøver, lektier, og at de skulle lære en masse. Det er interessant, i betragtning af at børnehaveklassen skal være en blød overgang. Det var ikke det, børnene forventede. De forventede højere krav og sværere opgaver – og tydelige forskelle mellem børnehave og skole. Men det handler også meget om det fysiske rum, den store skole, høje klatrestativer, kantinen – ting, som man ikke har i børnehaven,” siger Helena Ackesjö.

En cirkulær proces

Som en del af skoleforberedelserne besøgte de kommende skolebørn skolen flere gange i foråret inden skolestarten. Dels var de på uformelle besøg, hvor de for eksempel legede på skolens legeplads eller spiste i kantinen, dels var de på mere formelle besøg i børnehaveklassen, hvor de mødte deres nye lærere og lavede skolelignende aktiviteter. Besøgene kan ifølge Helena Ackesjö betragtes som grænsemøder og grænsekrydsninger, hvor børnene for en stund træder ind i skolekonteksten og begynder at give den nye kontekst mening. De skaber grænser mellem det gamle i børnehaven og det nye i skolen, men rekonstruerer også deres oplevelser og forventninger til børnehaveklassen.

”Børnene skal forstå, at skolestarten er en afslutning, og at de skal forlade børnehaven. Forstår de konteksten, er de godt klædt på til at håndtere det skift, det stadig er at starte i skole.”
Helena Ackesjö, forsker i pædagogik, Linnéuniversitetet

Ifølge Helena Ackesjö bliver skoleforberedelserne med besøgene på skolen en cirkulær eller spiralformet proces: ”Man kan ikke se overgangen fra børnehave til børnehaveklasse som en lineær proces, hvor barnet bare går over en grænse fra et sted til et andet. Det er mange forskellige faktorer og begivenheder, der gør, at barnet begynder at reflektere over sig selv som kommende skolebarn og over forskellene på børnehaven og skolen: Når man taler om skolestarten, når barnet stiller spørgsmål, og når man besøger skolen og kommer tilbage til børnehaven og diskuterer, hvad barnet har oplevet. På den måde bliver overgangen en cirkulær eller spiralformet proces,” siger hun.

Skolestart er også en afslutning

Besøgene betyder dog ikke, at alle børn forstår, hvad overgangen egentlig indebærer. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne fortæller, hvad formålet med og betydningen af de forskellige aktiviteter er. ”Børnene besøgte skolen og forstod, at de skulle begynde i børnehaveklassen efter sommerferien, men det var ikke alle børn, der forstod, at det samtidig betød et farvel til børnehaven,” siger Helena Ackesjö, der mener, at der er brug for en større gennemsigtighed i overgangsaktiviteterne, så børnene kan se formålet med en aktivitet. ”Man kan arbejde meget mere med, at børn får en forståelse af, at de er på vej ind i en anden verden end børnehaven – den verden, de har kendt indtil nu,” siger Helena Ackesjö.

Pædagogerne kan for eksempel tale med børnene om, at skolestarten også betyder en adskillelse fra børnehaven, og de kan lave flere afslutningsaktiviteter, ud over den sidste dags farvelfest, som nogle allerede holder. Ifølge Helena Ackesjö kan det give god mening at tydeliggøre afslutningen både i de uformelle samtaler om frokostbordet og ved mere formelle rituelle og symbolske handlinger og begivenheder. ”Børnene skal forstå, at skolestarten er en afslutning, og at de skal forlade børnehaven. Forstår de konteksten, er de godt klædt på til at håndtere det skift, det stadig er at starte i skole,” siger hun.

Mødet med skolen

Børnene forventer rent faktisk, at skolen er et tydeligt skift. En del af børnene i undersøgelsen udtrykker i børnehaveklassen modstand over for aktiviteter, der minder om noget, de har lavet i børnehaven. For eksempel er en gruppe børn utilfredse med, at de skal farvelægge kopiark med bogstaver på – en opgave, som de også har løst i børnehaven. ”Hvorfor føles det her næsten som børnehaven?” spørger Elsa læreren Stefan, og han svarer, at det er, fordi børnehaveklassen næsten er som at gå i børnehave. ”Ja, hvorfor?” siger et andet barn. ”Det er jo skole, det her.” ”Gjorde I også sådan med bogstaver og tal i børnehaven?” spørger Stefan. ”Jaaa!” siger flere børn. Børnenes modstand er ifølge Helena Ackesjö en måde at understrege deres nye identitet som børnehaveklassebørn og ikke mindst eks-børnehavebørn på, men det er også en følge af de forventninger, de har til skolen. Derfor er det vigtigt, at pædagoger og børn i fællesskab arbejder med at konstruere og rekonstruere børnenes forventninger til skolen.

Børnehave ligner børnehaveklasse

Den danske forsker Ditte Winther-Lindqvist har, som Helena Ackesjö, beskæftiget sig med børns sociale identitet i overgangen. Hun har undersøgt 12 danske børns overgang fra børnehave til skole. Hun hæfter sig også ved, at aktiviteterne i børnehave og børnehaveklasse ligner hinanden. ”Med skoleforberedelserne i børnehaven og det efterfølgende år i børnehaveklassen bruger børn i dag op til to år på at forberede sig til det ’rigtige skoleliv’,” siger Ditte Winther-Lindqvist og tilføjer: ”Forberedelsestiden er præget af spændt forventning over snart at skulle indtage rollen som skoleelev. Derfor kan det virke uforløsende for børnene, hvis de oplever børnehaveklassen som en gentagelse af børnehavens skoleforberedende aktiviteter. Begynder man forberedelserne lang tid i forvejen, kan det sidste stykke tid i børnehaven desuden blive præget af kedsomhed og venten.”

Læring i fokus

Skoleforberedelse er dog ikke kun et spørgsmål om de sidste par måneder i børnehaven, mener Ditte Winther-Lindqvist. Det handler i langt højere grad om, at dagtilbuddet fra starten har rustet børnene med grundlæggende almene færdigheder og kompetencer. ”Børnene skal, fra de er helt små, opleve, at de er personer, der lærer – og det kan pædagoger hjælpe med. Derfor bør der være fokus på læring hele vejen gennem institutionslivet,” siger hun. Ditte Winther-Lindqvist peger på, at der er brug for at udvikle læringsbegrebet, så det passer til det pædagogiske arbejde i børnehaven i dag. ”Læringsbegrebet i børnehaven skal fokusere på børnenes legeaktiviteter. Pædagogerne skal inspirere børnene til at undre sig og undersøge ting. De skal i det hele taget give børnene positive læringsoplevelser. Ikke kun, fordi børnene skal forberedes til skolen, men fordi det er en vigtig del af et godt børneliv,” siger Ditte Winther-Lindqvist. Selvom pædagoger og lærere arbejder med børns læring på forskellige måder i børnehave, skole og SFO/fritidshjem, forbindes læringsbegrebet ofte med skoleundervisning frem for børnehavens hverdag. Ifølge Ditte Winther-Lindqvist kan det betyde, at de skoleforberedende aktiviteter kommer til at handle om, at børnene skal lære at sidde stille, løse opgaver i et opgavehæfte og række hånden op, før de siger noget.

”Børnene skal, fra de er helt små, opleve, at de er personer, der lærer – og det kan pædagoger hjælpe med. Derfor bør der være fokus på læring hele vejen gennem institutionslivet.”
Ditte Winter Lindquist, forsker i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet

Samarbejde på tværs

Én måde at arbejde med forståelsen af læring på er at lave det, Ditte Winther-Lindqvist kalder et ’reality check’. Det vil sige, at fagpersonerne omkring børnene arbejder med at få mere viden om hinandens verdener og mødes omkring undersøgende dialoger om børns forventninger og forestillinger. For at få kendskab til hinandens verdener kan pædagoger fra børnehaven for eksempel deltage en dag i skole og SFO, og omvendt kan lærere og SFO-pædagoger besøge børnehaven og opleve den måde, man arbejder med børns læring på dér. For Ditte Winther-Lindqvist er det essentielt, at skoleforberedelserne er en fælles opgave og et samarbejde mellem pædagoger og lærere. ”Skolestarten og det, at børnene bliver skoleparate, er ikke børnehavens og børnehavepædagogernes ansvar alene. Det er skolen, der modtager børnene, og som skal imødekomme dem i forbindelse med udfoldelsen af deres nye identitet som skoleelever. Der er grænser for, hvor meget af barnets udvikling pædagogerne kan planlægge og foregribe,” siger hun.

Også Helena Ackesjö mener, det er vigtigt, at skoleforberedelserne er et samarbejde på tværs. Hun foreslår derfor at skabe flere platforme, hvor pædagoger og lærere kan mødes. ”Pædagogerne kan beskrive, hvad de har gjort i børnehaven, sådan at man kan arbejde videre med det i børnehaveklassen, men også, så det er muligt at tilpasse undervisningen, så den bliver mere udfordrende for børnene. Jeg ser i min undersøgelse, at når eleverne starter i 1. klasse, så skal de starte forfra på opgaver, som de allerede har lavet i børnehaven og børnehaveklassen. Det kunne have været undgået, hvis man havde snakket sammen,” siger hun. Helena Ackesjö peger på, at det kan være svært at skabe de fælles platforme, fordi børnehave og skole er organiseret forskelligt, har forskellige arbejdsvilkår og ofte er fysisk adskilt. Men om selve budskabet siger hun: ”Det er ganske enkelt, egentlig. Det handler om at sætte sig ned og snakke, lærere og pædagoger imellem. Hvis der var flere fælles platforme for lærere og pædagoger, kunne man lette samarbejdet rigtig meget og på den måde gøre overgangen lettere og bedre for barnet.”

4 råd om børns overgang:

  1. Skab dialog mellem dagtilbud og skole:  God og jævnlig kommunikation mellem pædagoger og lærere kan sikre en bedre kontinuitet, og at børnene ikke gentager alt for mange aktiviteter fra børnehaven i børnehaveklassen.
  2. Fokuser på både start og afslutning:Det er vigtigt, at barnet forstår, at skolestarten også er en afslutning på børnehavetiden. Lav aktiviteter, der understøtter begge dele. Lav for eksempel en afslutningsfest med et afskedsritual. Det rituelle er med til at understrege over for barnet, at det er på vej ind i noget nyt, og er på den måde en del af barnets nye identitet som skoleelev
  3. Sæt barnet i centrum: Lyt til børnene. Alle børn er forskellige og har forskellige forventninger og bekymringer i forbindelse med skolestarten. Også børn, der hverken udtrykker glæde eller bekymringer, har brug for at snakke om og reflektere over, hvad det betyder at starte i skole.
  4. Udvikl læringsbegrebet for 0-6-årige: Fokuser på at give børnene et godt læringsmiljø gennem hele institutionstiden. Læring er ikke et skolebegreb; det skal passe til det pædagogiske arbejde i dagtilbud.
Laura Detlefsen
Seniorkonsulent
Dagtilbud for børn

Forskningen bag artiklen

Helena Ackesjö har i sin ph.d.-afhandling ’Barns övergångar till och från förskoleklass’ undersøgt børns overgange fra børnehave til børnehaveklasse og derefter første klasse. Denne artikel er skrevet på baggrund af hendes videnskabelige artikler: ’Children Crossing Borders: School Visits as Initial Incorporation Rites in Transition to Preschool Class’ og ‘Från förväntningar till motstånd och anpassning. Fyra barns övergångar till och från förskoleklass’.