Eksperter: Her er faldgruberne, du skal undgå, når I evaluerer

Mie Plotnikof, ph.d. og lektor, Aarhus Universitet:

Faldgrube 1: I forholder jer ikke til jeres lokale kvalitetsbegreber

“At evaluere den pædagogiske praksis handler om at forholde sig til og analysere praksis for at forandre og gøre noget bedre. Derfor skal man også kunne forholde sig til, hvordan man definerer kvalitet.

" Børnehusene tilbydes ofte mange forskellige koncepter til at måle kvalitet fra fx forvaltning, konsulenthuse eller forskning. Men når man hører pædagoger tale om kvalitet, gør de det tit på forskellige og lokalt forankrede måder – fx som nærhed eller omsorg. Det er vigtigt, at man diskuterer de lokale kvalitetsbe­greber og de grundantagelser, der knytter sig til dem.”

“Lederen skal skabe anledninger til, at hun/han sammen med medarbejderne får talt om, hvad de ser som og gør til kvalitet, og hvordan de arbejder med at udvikle den. Det er vigtigt, diskussionerne foregår jævnligt, fx ugentligt eller månedligt, og at det ikke bare handler om driftsmæssige problematikker, men i stedet også om kvalitetsdefinerende emner, så de bliver mere præcise i deres lokale forståelser og tilgange.”

Faldgrube 2: I er uklare i mødet med forældre og forvaltning

“Som leder skal man kunne formidle til andre aktører som forældre og forvaltning. Man skal både gøre sig klart, hvilke fortællinger og poin­ter om kvalitet man vil præsentere for andre, og hvordan man vil formidle det. Man kan godt i en personalegruppe tale om fx Vygotskys nær­meste udviklingszone, men det skal oversættes til andre uden samme teoretiske forudsætnin­ger, så man uden at blive for fagfaglig kan demonstrere, at man er fagligt velfunderet.”

“Det er vigtigt, at dagtilbudslederen under­støtter personalets arbejde med børnehusets kvalitetsbegreber, så de udfoldes med lokal forankring, og personalet kan argumentere for dem og formidle dem klart til andre.”

Maja Plum, ph.d., ekstern lektor, Københavns Universitet:

Faldgrube 3: I gør det for kompliceret

“Dagtilbudsledere skal tit jonglere med mange evalueringskoncepter og -redskaber, hvor der er risiko for, at man kommer til at arbejde ret formaliseret med mange kategorier og forskel­lige målinger på det enkelte barn. Det skaber et hav af data, men sjældnere egentlig reflek­sion og analyse af eget læringsmiljø. Derfor er det så vigtigt, når det kommer til at skabe en evaluerende pædagogisk praksis, at man for­søger at gøre det ret enkelt – så keep it simple.”

"Fremfor fancy og dyre koncepter så kan man arbejde med det enkle. Fx bare det, at pædagogerne medbringer et billede til et per­sonalemøde af noget, de synes, er svært lige nu i forhold til et mål, man arbejder med, kan skabe gode refleksioner. Her er den pædago­giske leders opgave at være god til at facilitere snakken, så man får mange aspekter frem i lyset om den pågældende problemstilling og giver plads til det dilemmafyldte."

Faldgrube 4: I glemmer jeres håndværk

"Meget ofte er det ikke nødvendigt at opdyrke nye metoder til at arbejde reflekterende med læringsmiljøet, for mange af de redskaber, som allerede ligger i den pædagogiske værktøjskas­se, er fine til at indhente viden om det, man gerne vil blive klogere på – fx læringshistorier eller observationer. Hvorefter man så laver sine analyser og drager sine konklusioner.

"Mange kræfter bliver brugt på at lære nye metoder og skabeloner at kende, hvor det bliver selve modellerne frem for egen praksis, man egentlig bliver klogere på."

Persille Schwartz, chefkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut:

Faldgrube 5: I sætter for upræcise mål

“En af de svære ting ved en evaluerende pæda­gogisk praksis er at finde frem til, hvilket mål man vil have med den pædagogiske indsats. Derfor er det så vigtigt, at man kan forholde sig åbent og reflekterende til det, man ser, er på færde i børnegruppen, så man ikke for hurtigt beslutter sig for handlinger, som egentlig ikke rammer hovedet på sømmet i forhold til de egentlige udfordringer eller de udviklinger, man ønsker.”

“Hvis problemet fx er, at man ikke synes, at måltidet fungerer, er det vigtigt at gå på opdagelse i, hvad der er på færde, inden man beslutter sig for, hvad målet skal være – fx at børnene bliver mere selvhjulpne eller lærer at hjælpe hinanden med at dække bord.”

“Første skridt mod et godt mål er, at man har en god fornemmelse af, hvad der er på spil i børnefællesskabet.

Faldgrube 6: I glemmer børnefællesskabet

“Når man evaluerer sin praksis, bliver man i sagens natur optaget af, hvad man og de andre voksne kan gøre anderledes i læringsmiljøet. Man tænker naturligt i relationen mellem børn og den voksne og kan godt komme til at over­vurdere sin egen betydning for børnenes læring og glemme, at børnenes opmærksomhed og læring foregår i et børnefællesskab, der i nogle tilfælde har mere betydning for børnene, end de voksne har.”

“Derfor er det vigtigt, at man både i sit arbejde med at indsamle dokumentation af sin praksis, og når man skal finde nye veje at gå, har fokus på at forstå børnefællesskabets betydning for det enkelte barn.”