Artikel

Når barnet bliver gjort til studieobjekt

01-02-2016
Artikel Dagtilbud for børn

Der er en risiko for, at børn bliver mere til studieobjekter end til subjekter, når det pædagogiske arbejde dokumenteres. Som pædagog skal du også rette blikket mod dig selv, ikke kun mod barnet, mener forsker Anette Emilson.

En stille observatør

Anette Emilson observerede, at kommunikationen antager forskellige former, når pædagogerne dokumenterer. Et kendetegn ved situationen, når der dokumenteres, er, at der opstår stilhed. Pædagogen bliver en tavs observatør, en, der bliver på sidelinjen og observerer og dokumenterer, hvad barnet gør, enten med papir og blyant eller med et digitalkamera. Der foregår kun lidt kommunikation mellem barnet og den voksne. ”Pædagogen indtager denne position, fordi han eller hun ikke vil forstyrre eller påvirke barnet,” mener Anette Emilson.

En overivrig og styret dokumentation

En anden form for kommunikation i arbejdet med at dokumentere er, at pædagogen indtager en mere aktiv rolle og styrer barnets opmærksomhed mod et bestemt fænomen. Anette Emilson nævner et eksempel: To børn, Lisa og Maya, skal male akvareller på staffelier. Pædagogen siger, at de skal male sådan, at der dannes dråber. ”I skal bruge en masse vand på penslen,” siger hun. Flere gange spørger hun børnene: ”Er det en dråbe?”

”I disse situationer blev dokumentationen meget målorienteret. Børnene blev objekter for de fænomener, pædagogen ønskede at få viden om,” siger Anette Emilson. Ofte var det temmelig abstrakte og avancerede opgaver, der blev givet til de små børn. I nogle tilfælde blev børnene frustrerede, fordi de ikke forstod, hvad der foregik, mener forskeren.

Skal stille kritiske spørgsmål

Pædagogisk dokumentation skal være en vej til refleksion, dialog og ny praksis i daginstitutionerne. Men er disse typer dokumentation egnet til dette? spørger forskeren.

Intentionen i begge situationer så ud til at være, at børnene skulle gøre bestemte ting. De skulle tegne en bus, bygge et tårn, tegne en dråbe. Selvom ønsket er at komme tættere på barnets perspektiv, er det i virkeligheden pædagogens perspektiv, der gennemsyrer hele kommunikationen, mener Anette Emilson.

Forskeren er ikke modstander af dokumentation, men hun mener, at det er vigtigt at stille nogle kritiske spørgsmål om, hvad vi vil med den.

”Dokumentation er et fantastisk redskab til at få øje på nye måder at arbejde på. Men så skal du som pædagog ikke kun rette blikket og kameraet mod barnet, men også mod dig selv. Så får du et helt andet perspektiv. Du ser relationen og ikke bare børnenes præstationer. Det er den slags dokumentation, der kan styrke børnenes læring,” mener forskeren.

Forskningen bag artiklen

Denne artikel er baseret på følgende studie fra forskningsdatabasen www.nb-ecec.org

Sitet rummer kvalitetsvurderet skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet.

Emilson, A. and I.P. Samuelsson (2014). Documentation and Communication in Swedish Preschools, Early Years: An International Research Journal, 34(2), 175-187.

Find inspirationsmateriale og redskaber om dokumentationspraksis

Dina Celia Madsen
Områdechef
Dagtilbud for børn