”Hej”, ”vov” og ”mmh”. Sådan lyder de første ord fra mange etårige. Ikke fra alle børn, selvfølgelig, for børn er forskellige, og nogle begynder først at tale langt senere, selvom de måske tidligt har et stort forråd af ord, de kender og forstår. På samme måde udvikler børn sig forskelligt, når det kommer til kroppens formåen, sociale relationer og kognitive og emotionelle muligheder.
Udfordringer med fx sprog eller relationer kan sætte barnet i en udsat position
Men nogle børn oplever fx, at sproget bliver en ekstra svær nød at knække eller at de har svært ved de sociale relationer. Det kan påvirke deres trivsel og udvikling hele vejen fra vuggestue og dagpleje til børnehave og op gennem skoletiden. Derfor er det afgørende, at pædagogisk personale allerede i vuggestue, dagpleje eller børnehave får øje på eventuelle vanskeligheder. For tidlig opsporing giver mulighed for en forebyggende indsats og for at forhindre, at barnet igen og igen oplever udfordringer i leg, læring og samspil med andre.
For mange børn opspores for sent
Men tidlig opsporing sker desværre ikke altid. Hverken når det kommer til sprog eller andre udfordringer, som de yngste børn kan kæmpe med eller være i farezonen for at stå overfor. Selvom forvaltninger og pædagogisk personale ifølge en undersøgelse fra EVA arbejder målrettet med tidlig opsporing og er enige om betydningen af tidlig opsporing, er der ifølge dagtilbudschefer på tværs af landet stadig børn, hvis udfordringer går under radaren. Næsten halvdelen af landets dagtilbudschefer mener, at børn i kommunen ”i nogen grad” ikke får den hjælp, de skal have, mens børnene ifølge 7 % af dagtilbudscheferne ”i høj grad” mangler hjælp.
Børn i udsatte positioner kan identificeres meget tidligt
Det er muligt allerede at se store forskelle i fx børns sprog og kommunikation fra de er 12-18 måneder, og derfor også muligt meget tidligt at identificere og følge op på børn i sprogligt i udsatte positioner. På samme måde kan man tidligt identificere børn, der er i risiko for mistrivsel, fx på grund af udfordringer i hjemmet eller sociale vanskeligheder. Omvendt er der store forskelle mellem børns individuelle, personlige udvikling og præferencer. Det kan fx være meget forskelligt, om børn tuller rundt selv og leger eller er meget udadvendte. Det betyder, at det kan være en vanskelig og krævende opgave at vurdere, hvornår et barn følger sit eget udviklingsspor, og hvornår der er brug for tidlig opmærksomhed for at støtte trivsel og udvikling.
Systematik kan fremme tidlig opsporing
Når udsatte børn overses, eller når pædagogisk personale kompenserer børnene for deres udfordringer i stedet for at tage hånd om dem, kan det, ifølge de dagtilbudschefer EVA har talt med i forbindelse med undersøgelsen, skyldes manglende prioritering af kommunale ressourcer. Men dagtilbudscheferne peger også på manglende viden og systematik i arbejdet med at opspore som en forhindring. Her kan et redskab hjælpe. Pædagogisk personale kan bruge redskabet til at skærpe opmærksomheden og supplere al den viden, de selv har om det enkelte barns trivsel og udvikling. Redskabet kan hjælpe pædagogisk personale til at etablere systematiske fremgangsmåder, der fx kan gennemgå hele børnegruppen og identificere de børn, der er i en udsat position, give viden om deres udvikling og følge op med en relevant indsats.
Kunsten er at få øje på barnets behov uden at problematisere
Men tidlig opsporing har også en bagside. Dagtilbudscheferne beskriver tidlig opsporing som en delikat og dilemmafyldt opgave. På den ene side får pædagogisk personale og forældre øje på de små tegn, der kalder på forebyggende indsatser. På den anden side kan de komme til at problematisere fx en uhensigtsmæssig social adfærd eller mangler i udtalen, som barnet selv vil rette til efterhånden. Og problematiseringen kan medvirke til, at pædagogisk personale får lavere forventninger til barnet. Hvis det pædagogiske personale holder fokus på udfordringer og mangler ved barnet, kan det skygge for de muligheder, personalet selv har for at skabe deltagelsesmuligheder i aktiviteter og fællesskaber med andre børn.
Tidlig opsporing kan hjælpe børnene til at overkomme sproglige udfordringer
Gevinsterne ved tidlig opsporing er dog veldokumenterede. Ifølge international forskning giver pædagogiske indsatser før skolestart, barnet bedre mulighed for en god skolegang. Hvis sproglige udfordringer først opdages sent, fx når barnet skal til at starte i skolen, vil arbejdet kræve en større indsats. Det betyder ikke, at dagtilbud kunne have løst alle udfordringer, barnet eventuelt møder omkring skolestart. Men det betyder, at tidlig opsporing og en hensigtsmæssig indsats giver barnet flere muligheder for at deltage i leg, læring og fællesskab her og nu – og på sigt.