Den nye dagtilbudslov formulerer et krav om at ”imødegå social eksklusion”, hvilket betyder at mange kommuner nu indskriver inklusion som en del af målsætningen for hele børne- og ungepolitikken. Kravet følges op af en lang række inklusionsprojekter og efteruddannelse, finansieret af staten, og inklusion bliver en del af pædagogers faglighed. Man taler om børns sociale inklusion. Målet er ikke længere blot, at børn skal være fysisk til stede i fællesskabet, men de skal også kunne deltage aktivt. Begrebet ”inklusionsbørn” bliver desuden udskiftet med ”børn i deltagelsesvanskeligheder”, hvilket afspejler et ændret børnesyn, hvor man ikke længere ser problemer, som nogle, der ”bor i” børnene, men som nogle, der opstår i den kontekst, børnene indgår i.