Tidslinje

Fra fysisk inklusion til oplevet deltagelse

01-02-2021
Artikel Dagtilbud for børn

For 30 år siden talte vi om problembørn og utilpassede børn. I dag taler vi om børn i udsatte positioner. Vores børnesyn har ændret sig, og hvordan det påvirker pædagogisk praksis, giver Bent Madsen, ekspert i inklusion og forfatter til bogen Pædagogiske ståsteder og bevægelser (2021) et overblik over.

Før

1990

Børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og omsorgssvigtede børn bliver i høj grad visiteret til specialtilbud med specialpædagoger. Den pædagogiske opgave handler om at kompensere for barnets mangler og funktionsnedsættelser – mange betragter problemer som karaktertræk ved barnet og taler om ”problembørn” eller ”utilpassede børn”, fordi de ikke er i stand til at tilpasse sig daginstitutionens billede af det normale barn. Diagnoser spiller en stor rolle i pædagogernes forståelse af barnet.

1994

Den internationale Salamanca-erklæring slår fast, at alle børn, uanset social og etnisk baggrund eller funktionsnedsættelser, har ret til uddannelse på lige fod med deres jævnaldrende Man omtaler børnene som ”børn med særlige behov” og arbejder for fysisk inklusion. Det betyder konkret, at børn med funktionsnedsættelser flyttes fra special-tilbud til almene tilbud. Mange bruger begrebet ”inklusionsbørn.”

2004

De pædagogiske læreplaner indføres og sætter øget fokus på dagtilbudsområdet og på at lære gennem aktiviteter. Senere evalueringer viser, at udsatte børn er næsten usynlige i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, der i høj grad har fokus på at udvikle det enkelte barns kompetencer.

2007

Den nye dagtilbudslov formulerer et krav om at ”imødegå social eksklusion”, hvilket betyder at mange kommuner nu indskriver inklusion som en del af målsætningen for hele børne- og ungepolitikken. Kravet følges op af en lang række inklusionsprojekter og efteruddannelse, finansieret af staten, og inklusion bliver en del af pædagogers faglighed. Man taler om børns sociale inklusion. Målet er ikke længere blot, at børn skal være fysisk til stede i fællesskabet, men de skal også kunne deltage aktivt. Begrebet ”inklusionsbørn” bliver desuden udskiftet med ”børn i deltagelsesvanskeligheder”, hvilket afspejler et ændret børnesyn, hvor man ikke længere ser problemer, som nogle, der ”bor i” børnene, men som nogle, der opstår i den kontekst, børnene indgår i.

2014

Folkeskolereformen fremhæver børns læring, og at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Læringsdagsordenen sætter også sit spor i dagtilbuddenes arbejde og afspejles især i forhold til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Der kommer øget fokus på arbejdet med læringsmiljøet, og en inklusion handler i væsentlig grad om deltagelse i læringsfællesskaber.

2018

Den nye dagtilbudslov og den styrkede pædagogiske læreplan ændrer synet på, hvornår et barn er inkluderet. Det handler nu om psykisk inklusion – at børn skal opleve sig inkluderet og ikke bare være fysisk eller socialt til stede. Det bliver en del af lovteksten, at børns perspektiver og legen skal være grundlæggende i det pædagogiske arbejde, og at der skal skabes deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner. Lovteksten understreger således, at børns egen oplevelse er vigtig, og at problemer ikke er karaktertræk hos dem, men opstår i deres relation til læringsmiljøet, som det er en pædagogisk opgave at tilpasse og arbejde med, så alle har mulighed for at bidrage. Børn betragtes som sociale væsener, som handler ud fra de muligheder, de får stillet til rådighed i fællesskaber.

2020

Dagtilbud landet over er optagede af at integrere alle børns perspektiver i udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø. At arbejde med fællesskaber er en kerneopgave, og der er en indarbejdet forståelse af, at bestemte pædagogiske arrangementer er med til at skabe udsatte positioner for nogle børn, mens andre børn har en mere privilegeret adgang til fællesskaber som følge af deres sociale baggrund. Man arbejder i stigende grad med differentierede fællesskaber, der giver plads til forskellige måder at være barn på.

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte