Artikel

Forskere: Udsathed er ikke et karaktertræk ved barnet

01-02-2021
Artikel Dagtilbud for børn

Læringsmiljøet har stor betydning for, om alle børn har gode muligheder for at deltage i hverdagens rutiner, aktiviteter og leg. Pædagogisk personale kan være med til at skabe fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle.

”Gad vide, hvad en ko kan lide at spise? Tror I den spiser ketchup?” Spørger pædagogen Morten. Alle børnene griner. ”Neej.” Der er samling på stuen. Børnene sidder på gulvet i en cirkel. Ruben på tre år rejser sig fra sin plads og begynder at gå ud mod gangen, hvor man kan høre stemmer. ”Koen spiser græs,” siger Sofie på fire år. ”Ja, det kan køer nemlig godt lide. Hm, tror I også, de spiser ketchup til?” spørger Morten og vender sig så mod Ruben: ”Vil du gerne ud til Susanne?” Ruben nikker. Pædagogen Susanne er sammen med tre børn på vej ind i legerummet ved siden af. Hun kigger ind ad døren og nikker til Morten. ”Hej Ruben,” siger hun. ”Vil du være med til at lege med biler?” Rubens øjne lyser op, og han nikker. Morten fortsætter samlingen. Ruben går med Susanne.  

Personalets samlede indsats inkluderede Ruben i fællesskaberne

Episoden er et eksempel på en pædagogisk indsats, der udvider deltagelsesbegrebet og skaber muligheder for, at alle børn kan blive en del af et fællesskab. Det fortæller Kurt Bendix-Olsen, ph.d. ved Roskilde Universitet og lektor ved Center for Anvendt Velfærdsforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Han har fulgt en række børn i forskellige dagtilbud for at undersøge, hvordan dagtilbud understøtter børn, der oplever forskellige udfordringer ved at deltage i fællesskaber og aktiviteter.

”Ruben var ny i børnehaven, og han havde ikke så meget talesprog. Han lod sig ikke så let fastholde i faste rutiner og aktiviteter som for eksempel samlingen. Men han var nysgerrig og meget optaget af biler, og hans legemotiv fik ham til at udforske børnehaven og dens muligheder for legende fællesskaber,” fortæller Kurt Bendix-Olsen.

En fælles indsats, der fokuserede på at invitere Ruben inden for i forskellige fællesskaber, var derfor med til at sikre, at han fik en god start i børnehaven.

”Det pædagogiske personale samarbejdede om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor Ruben fik gode deltagelsesmuligheder. Det vil sige, at under samling, hvor Morten ikke kunne følge med Ruben rundt, trådte en af hans kolleger til og inviterede Ruben ind i en leg med biler,” fortæller Kurt Bendix-Olsen.

Ingen skal have mange dårlige dage i træk

Historien om Ruben viser i Kurt Bendix-Olsens optik, at børns mulighed for deltagelse i høj grad handler om, hvorvidt det pædagogiske læringsmiljø opstiller barrierer eller skaber muligheder for deltagelse:

”Børn har forskellige forudsætninger for at deltage i fællesskabet. De har forskellige interesser og kommer med forskellige erfaringer. Udsathed er ikke et karaktertræk ved barnet. En udsat position er altid relationel og opstår i relationen mellem barnet, børnefællesskabet og det pædagogiske læringsmiljø. Ligesom deltagelsesmuligheder gør det,” siger Kurt Bendix-Olsen.

En udsat position betyder, at barnet står på kanten af børnefællesskabet og oplever vanskeligheder ved at bidrage til eller deltage aktivt i aktiviteter, leg og rutiner i dagligdagen. Og det kan der være mange årsager til. Derfor vil Kurt Bendix-Olsen heller ikke sætte formel på, hvad det vil sige at være i en udsat position.

”Jeg ved, at det gør det svært pædagogisk at vurdere, hvornår et barn er i en udsat position. Men man kan sige, at hvis et barn har for mange dårlige dage i træk, er det anledning for personalet til at udforske, hvilke muligheder det pædagogiske læringsmiljø giver barnet for udvikling.”

Dagtilbud spejler middelklassebørns hverdag i hjemmet

Eva Gulløv er antropolog og professor MSO ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har i mange år forsket i danske dagtilbuds værdier, børns hverdagsliv og minoritetsbørns og -forældres forhold til dagtilbud. Hun forklarer, at dagtilbud bygger på nogle bestemte værdier og opdrager børn til at følge samfundets gældende normer – også de børn, der ikke har de normer med hjemmefra.

”Rutiner og aktiviteter er skabt for, at børnene kan udvikle sig i bestemte retninger, udfolde sig i leg på bestemte måder og være sammen inden for nogle bestemte rammer. Fx skal børn lære at deltage i et måltid, at vente på tur, at tale pænt til hinanden og at udfolde sig kropsligt, sprogligt og kognitivt.”

Eva Gulløv peger på, at dagtilbuddets forventninger til børnenes udvikling og udfoldelse betyder, at et dagtilbud også er et vurderende rum, hvor det kræver opmærksomhed ikke at forfordele nogle børn – nemlig de børn, der oplever store forskelle mellem vaner og værdier i hjem og dagtilbud.

”I dagtilbuddet kan børn, der ikke deler vaner og referencer med flertallet af børn og pædagoger, opleve at blive skubbet langsomt eller hurtigere ud af fællesskabet,” siger hun.

Rutiner kan designes til succes for alle børn

Visse rutiner og aktiviteter kan betyde, at børn får negative erfaringer med at være i et fællesskab. Det fortæller Line Bjerre, der er konsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut. Hun står bag evalueringen af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan fra 2020. En evaluering, der netop fokuserer på alle børns lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber:

”En samling, hvor børnene fx skal sidde helt stille og vente på, at de voksne trækker en ting ud af sangkufferten, vil skabe spænding og fryd hos nogle børn, mens andre ikke er motiverede for at sidde stille så længe. De børn kan hurtigt få rollen som de, der ødelægger eller forstyrrer, og dermed får de ikke en positiv oplevelse af at være en del af et fællesskab,” siger hun.

Evalueringen viser, at nogle vælger at afskaffe samling og i stedet fx prioriterer at understøtte børns leg. Men evalueringen viser også, at pædagogisk personale kan lykkes med at tilpasse mulighederne for deltagelse, fx ved at tilrettelægge samlingen mere aktivt eller ved at tildele børn i udsatte positioner en særlig rolle, fx som den, der viser fagter til sanglegen eller deler mad ud – alt efter barnets motivation.

”Så giver læringsmiljøet mulighed for forskellige måder at deltage på,” siger hun.

Styrk fællesskabet med fælles legereferencer

Udsatte positioner kan også opstå i børnefællesskabet, fx i den børneinitierede leg. Mange dagtilbud favoriserer et kendskab til bestemte måder at lege på, som mange børn også har med hjemmefra, siger Eva Gulløv:

”Børnene leger måske med Lego, eller de leger rolleleg ud fra historier, de kender fra Gurli Gris-film. De har nogle fælles referencer, der giver dem en fælles legeviden, som de kan bygge deres lege på.”

Ifølge Eva Gulløv bliver de forskellige forudsætninger tydeligere, efterhånden som børnene bliver ældre og fx starter i børnehave.

”Når børnene begynder at lege rollelege, får forskellene større betydning. Her gennemspiller de roller, som minder om noget, de har oplevet i virkeligheden eller kender fra et computerspil eller en bog. De børn, der ikke deler de referencer, bliver mindre spændende legekammerater, fordi de ikke kan bidrage ind i legen.”

Line Bjerre er enig i, at det er vigtigt for personalet at interessere sig for børns leg. Evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan peger nemlig på, at personalet i mindre grad lykkes med at skabe deltagelsesmuligheder for børn i den selvinitierede leg. Line Bjerre mener derfor, at det er en afgørende pædagogisk opgave at skabe fælles legeviden for børnegruppen:

”Det handler om at skabe interessante, fælles oplevelser – og så understøtte, at børnene har mulighed for at lege ud fra det – fx ved at stille legerekvisitter til rådighed eller ved at tage initiativ til fælles lege. Den fælles oplevelse kan være alt fra en tur i skoven, madlavning, en bog man læser højt af eller en udflugt til zoo.”

Fælles faglig refleksion kan skabe deltagelsesmuligheder

Arbejdet med et pædagogisk læringsmiljø, der skaber mulighed for deltagelse for alle børn, kræver en fælles indsats og derfor også en fælles faglig refleksion, siger Line Buer Bjerre.

”Det handler om en fælles pædagogisk opmærksomhed på læringsmiljøet. Hvordan er det at være barn i denne situation? Hvad har barnet mulighed for at erfare om sig selv og omverdenen? Kan børn med forskellige erfaringer og personligheder deltage? Flyt fokus fra barn til læringsmiljø for at give alle børn mulighed for succes.”
Og heldigvis behøver arbejdet med flere deltagelsesmuligheder langt fra at kollidere med de øvrige pædagogiske indsatser, siger Kurt Bendix-Olsen:

”Den gode nyhed er, at et pædagogisk læringsmiljø, der giver barnet mulighed for at udforske forskellige former for deltagelse, også almenpædagogisk set er et godt læringsmiljø. Det handler fx om små grupper, hvor pædagogisk personale kan følge børnenes nysgerrighed, og det handler om at give plads til, at børnene sammen kan engagere sig i et fælles tredje, fx en leg eller noget andet, de er optagede af.”

Ressourcesyn viser børn, at forskellighed er godt

Det er i fællesskaberne, at børnene har mulighed for at opleve det, der er anderledes, som noget godt, siger Kurt Bendix-Olsen: 

”Børnene skal lære hinanden at kende på godt og ondt. Gennemleve konflikter, måske komme op at slås, men det er kun i et fællesskab med andre børn, selvfølgelig med personalet som meddeltagere, at de kan opleve forskelle som styrker,” siger han.

Den grundlæggende pædagogiske opgave består i at holde fast i og tale om forskellighed som en ressource, siger Line Buer Bjerre.

”Evalueringen viser, at pædagogisk personale kan være særligt opmærksomme på at fremhæve ressourcer hos alle børn og positive samspil mellem børnene, fx: ”Anna er glad for, at du hjælper med togskinnerne”. Det kommer ikke mindst de børn til gode, der ellers kunne risikere at samle negative erfaringer med deres egen rolle i fællesskabet,” siger hun.

Og den fælles faglige refleksion kan blive en øjenåbner, mener Eva Gulløv.

”Nogle gange vil pædagogisk personale opdage, at fællesskabet i deres dagtilbud ikke er så åbent og ikke har så lige deltagelsesmuligheder, som man gerne vil have. Og det gælder både mellem børnene og i forhold til de pædagogiske aktiviteter,” siger hun og forklarer:

”Vi kan komme til at fokusere meget på at kompensere børn fra ressourcesvage familier med omsorg, aktiviteter og det, vi tror, barnet mangler hjemmefra. Men vi mangler opmærksomhed på, at barnet måske ikke har de samme referencer som de øvrige børn, og vi mangler måske også blik for, hvad det så er, barnet har af referencer og værdier. At barnet måske kommer med noget, som de andre børn kan lære noget af.”

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte