Hent barnet ind i stedet for at hægte det af
Man kan dog godt løse dette dilemma, mener Bente Jensen. I stedet for at fokusere på barnets individuelle mangler, kan man rette opmærksomheden på de situationer og processer som henholdsvis "hægter barnet af" og "henter det ind". Bente Jensen giver et eksempel på det sidstnævnte fænomen, nemlig at "hente barnet ind" gennem anerkendelse og inkluderende pædagogik fra en børnehave der skulle på krabbe-tur:
”Pædagogen tager de tre børn ved hånden. De skal med bussen sammen med resten af gruppen. Han tænker ikke at disse børn bliver besværlige at have med på turen, for han ved at deres selvopfattelse skabes af den måde han taler til dem på. Hans indstilling er fra starten at han vil sørge for at få dem med og få dem til at føle sig godt tilpas. De fisker, kigger på krabber og snakker om krabber. Han inddrager de udsatte børn i fællesskabet ved at lade dem vise at de kan noget, måske noget de andre børn ikke kan. Fx være mere modige, turde røre ved krabben."
”Pædagogen er bevidst om at han derved finder og skaber disse børns særlige ressourcer sammen med dem. Samtidig skabes ny fælles viden mellem børnene når der arbejdes i et inkluderende læringsmiljø.”
Tænk i innovation frem for i fejl
Eksemplet her illustrerer en situation hvor den voksne har en såkaldt innovativ eller forandrende tilgang til de udsatte børn. Den voksne kan også have en ”fejlfindingstilgang” til barnet, dvs. at den voksne finder fejl som hun forsøger at kompensere for ved at opfylde børnenes udækkede behov og lære dem det de ikke kan. Bente Jensen har i sin forskning fundet frem til at disse to tilgange, den innovative og den fejlfindende, er de to mest fremherskende i hverdagens dagtilbud:
”Når man ser på udsatte børn som præget af fejl og mangler, kommer ens indsats til at handle om at adfærdsregulere disse børn. Den anden mulighed er innovationstilgangen der indebærer at man ser på børnenes ressourcer og forsøger at udvikle den pædagogiske kontekst og praksis, så den bliver et ressourcefremme tilbud - frem for et regulerende tilbud.
Bente Jensen mener at den innovative tilgang har en bedre effekt: ”Det er først og fremmest vigtigt at udsatte børn får chancen for at udvikle deres kompetencer så de kan mestre hverdagen, og at de, i forlængelse af dette, bliver inddraget i børnefællesskabet. Dette er nemlig to sider af samme sag.”
Tre trin mod en innovativ tilgang
Sætter man sig for at ændre sin pædagogiske praksis til en innovativ og anerkendende tilgang med fokus på børns kompetencer og ressourcer frem for deres fejl, er det dog ikke nok at sige ordene:
”Ordene skal omsættes og integreres, ind på rygraden. Det tager tid og kræver at hele personalegruppen er med og arbejder målrettet og systematisk,” siger Bente Jensen som påpeger at det er en tretrinsproces: Først skal man have noget teoretisk viden om hvad der skal til. Dernæst skal man ved hjælp af denne viden og nogle analytiske redskaber analysere og reflektere over sin praksis. Til sidst følger implementeringen hvor refleksionen fører til handling. Men denne proces kommer ikke i gang af sig selv, understreger Bente Jensen:
”Ledelse spiller en stor rolle, og det samme gør viljen til at se på egen praksis. Det lyder så enkelt, men det er svært at vende den her forståelse. De senere år har der dog været skabt stor opmærksomhed omkring den innovative tilgang. Det er glædeligt at se at så mange er begyndt at tale og tænke og ligefrem også handle efter den,” afslutter Bente Jensen.