En ny EVA-rapport viser, at gymnasielærere i STEM-fagene generelt vurderer, at de har stærke kompetencer på centrale faglige og didaktiske områder. Samtidig efterspørger lærerne kompetenceudvikling på områder som kunstig intelligens, undervisningsdifferentiering og mere anvendelsesorienteret undervisning.
Gymnasielærere i matematik, fysik, kemi, biologi og informatik vurderer samlet set, at de er godt klædt på til mange af de opgaver, der fylder i den daglige undervisning. Det gælder både almendidaktiske kompetencer som stilladsering, sekventiering og relationsarbejde og fagdidaktiske kompetencer, der knytter sig tæt til de enkelte STEM-fags indhold og arbejdsformer.
Det viser en ny EVA-rapport om gymnasielæreres kompetencer og efteruddannelsesønsker i STEM-fagene.
Rapporten viser samtidig, at lærernes ønsker om kompetenceudvikling ikke først og fremmest retter sig mod de områder, hvor de allerede vurderer deres kompetencer højt.
Ønskerne handler i højere grad om at udvikle undervisningen i takt med nye teknologier, forskellige elevforudsætninger og behovet for at gøre STEM-fagene mere anvendelige og virkelighedsnære for eleverne.
“Lærerne efterspørger ikke bare mere af det samme. De peger især på kompetenceudvikling, der kan hjælpe dem med at bruge nye teknologier som kunstig intelligens, differentiere undervisningen og skabe tydeligere koblinger mellem fagene og den omverden, eleverne skal bruge dem i,” siger EVA’s projektleder på undersøgelsen, Astrid Mahoney.
Lærerne vurderer sig stærke på centrale faglige og didaktiske områder
På tværs af de fem STEM-fag vurderer lærerne de fleste almendidaktiske kompetencer som vigtige for deres arbejde. Lærerne vurderer også generelt, at de selv har stærke kompetencer på områderne.
Stilladsering af elevers læring står særligt tydeligt frem. Mere end fire ud af fem lærere vurderer i høj grad området som vigtigt, og mere end tre ud af fire vurderer, at de i høj grad har kompetencer inden for området. Også sekventiering og relationsarbejde er områder, hvor lærerne både ser stor betydning og vurderer deres egne kompetencer højt.
Det samme mønster går igen på de fagdidaktiske områder. I matematik vurderer lærerne især arbejdet med formler, modeller, ræsonnement og faglig progression som vigtigt. I fysik og kemi fylder sammenhængen mellem forsøg og teori samt arbejdet med formler og faglige begreber. I biologi peger lærerne blandt andet på forsøg, teori, fagets relevans, faglige begreber og undersøgelseskompetencer. I informatik står brugerforståelse, faglige begreber, faglig progression og teknologiforståelse stærkt som vigtige kompetencer.
Fælles for fagene er, at lærerne oftest vurderer deres kompetencer højest på de områder, der ligger tæt på fagenes centrale indhold og de arbejdsformer, som præger undervisningen.
Efteruddannelse skal tage afsæt i ønsker og udvikling
Et centralt resultat i rapporten er, at vigtighed og efteruddannelsesønsker ikke nødvendigvis følges ad. Mange af de kompetencer, lærerne vurderer som meget vigtige, er samtidig områder, hvor lærerne allerede vurderer deres egne kompetencer højt. Derfor er ønsket om yderligere kompetenceudvikling på disse områder ofte mere begrænset.
Rapporten peger dermed på, at efteruddannelse ikke kun bør planlægges ud fra, hvad lærerne vurderer som de mest vigtige kompetencer. Den bør også tage afsæt i, hvor fagene, teknologierne og elevernes møde med undervisningen udvikler sig, og hvor lærerne ikke oplever sig tilstrækkeligt klædt på.
“Når lærerne allerede står stærkt på mange kerneområder, bliver spørgsmålet, hvordan efteruddannelse kan bygge videre på det fundament og samtidig understøtte de nye udviklingsområder, lærerne selv peger på som væsentlige at få kompetenceudvikling i,” lyder det fra Astrid Mahoney.
Differentiering og kunstig intelligens fylder på tværs
Undervisningsdifferentiering skiller sig ud som et fælles udviklingsområde på tværs af flere fag. Lærerne vurderer området som vigtigt, men deres vurdering af egne kompetencer ligger typisk lavere end på andre almendidaktiske områder. Omkring hver tredje lærer i matematik, fysik, kemi og biologi ønsker i høj grad mere kompetenceudvikling i undervisningsdifferentiering. I informatik gælder det omkring hver sjette lærer.
Kunstig intelligens fremstår også som et område i bevægelse. Undersøgelsen spørger specifikt til brug af kunstig intelligens i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Her vurderer lærerne generelt både vigtighed og egne kompetencer lavere end på de mere etablerede almendidaktiske områder. Mellem 27 og 47 pct. af lærerne i de enkelte fag ønsker i høj grad mere kompetenceudvikling på området, også selvom mere end fire ud af fem har allerede deltaget i kompetenceudvikling om kunstig intelligens.
Lærere på Informatik adskiller sig dog fra lærere på de øvrige fag. Her vurderer lærerne både vigtigheden af kunstig intelligens og deres egne kompetencer højere. Omkring syv ud af ti informatiklærere vurderer, at de i høj grad har kompetencer til at bruge kunstig intelligens i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.
Ønskerne retter sig mod anvendelse og omverden
Rapporten viser også, at lærernes ønsker om kompetenceudvikling ofte retter sig mod undervisning, der åbner fagene mere mod elevernes deltagelse, anvendelse og omverden. Det gælder fx problemorienteret undervisning, aktuelle samfundsmæssige eller teknologiske temaer, fagets relevans, elevernes undersøgelseskompetencer og i nogle fag praksisfaglige aktiviteter og virksomhedsbesøg.
Samtidig er der tydelige fagspecifikke forskelle. Matematiklærere peger blandt andet på matematikangst, biologilærere på nærområdets naturressourcer, fysiklærere på aktuelle temaer og problemorienteret undervisning, mens informatiklærere især ønsker mere kompetenceudvikling i teknologiudvikling, programmering og koblinger til virksomheder og uddannelser.
For beslutningstagere peger rapporten derfor på to spor. Der er potentiale i tværgående indsatser om fx differentiering og kunstig intelligens. Samtidig kræver de fagfaglige og fagdidaktiske ønsker ofte løsninger, der tager afsæt i det enkelte fags indhold, arbejdsformer og aktuelle udvikling.