Gymnasielærere efterspørger i høj grad efteruddannelse, der styrker deres faglige og fagdidaktiske kompetencer.
71 % af lærerne oplever et aktuelt behov for efteruddannelse, og hele 80 % af lærerne ønsker at styrke deres fagfaglige kompetencer. Alligevel er det en anden type efteruddannelse, der prioriteres højest på mange gymnasieskoler. Det er nemlig især skolebaserede kurser med almendidaktisk fokus, der er i vækst. Det viser en ny rapport fra EVA, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.
“Der er en klar efterspørgsel blandt lærerne efter at blive stærkere i at undervise i deres fag. Det handler både om faglig opdatering og om at kunne gøre stoffet relevant og forståeligt for eleverne,” siger chefkonsulent Leif Bonderup, som har været projektleder for undersøgelsen om gymnasielærernes efteruddannelse.
Skolebaserede kurser fylder mere
De seneste år har gymnasierne i stigende grad prioriteret skolebaserede kurser, fx pædagogiske dage. 42 % af lederne siger, at der har været en stigning i denne type efteruddannelse over de seneste 5-10 år på deres skole.
Men her opstår et vigtigt dilemma: Lærerne vurderer selv, at de får mindst udbytte af netop disse aktiviteter. I stedet peger de på formel efteruddannelse og individuelle kurser som mest værdifulde.
“Når lærere selv vælger kurser med fagligt indhold, oplever de ofte større motivation, styrkelse af deres faglige identitet og konkret inspiration til undervisningen,” siger Leif Bonderup.
Ledelserne vurderer derimod skolebaserede kurser som mest effektive – især fordi disse kurser kan skabe fælles fokus og kollegial sparring.
”Styrken ved de skolebaserede kurser er, at de kan samle hele lærerkollegiet og være med til at skabe et momentum på skolen om et specifikt emne. Men det er en klar ledelsesopgave at sikre, at pædagogiske dage bliver oplevet som relevante og udbytterige af lærerne bl.a. ved at inddrage lærerne i planlægningen,” fremhæver Leif Bonderup.
Behov for både faglighed, nye kompetencer og didaktik
Rapporten viser, at lærernes behov spænder bredt. Ud over fagfaglig og fagdidaktisk udvikling efterspørger mange også kompetencer inden for kunstig intelligens. 36 % ønsker i høj grad opkvalificering på dette område – både i forhold til didaktisk anvendelse og for at dæmme op for snyd.
Samtidig fremhæver en del lærere behovet for almendidaktisk udvikling som kompetencer i klasseledelse, relationsarbejde og undervisningsdifferentiering i mødet med en mere sammensat elevgruppe.
Elevperspektivet understøtter lærernes vurdering af behov: Eleverne i undersøgelsen fremhæver, at gode lærere både har stærk faglighed, evnen til at gøre stoffet forståeligt og relevant for eleverne, og skaber en relation til eleverne, som mærker, at læreren ”vil dem”.
Faggruppedage rummer et overset potentiale
Resultaterne peger på, at der kan være et særligt potentiale i at organisere efteruddannelse i forbindelse med faggruppedage, hvor undervisere inden for det samme fag mødes. Her kombineres fagligt fokus med kollegial sparring – noget både lærere og ledere vurderer som værdifuldt. Alligevel bliver denne form for efteruddannelse ofte nedprioriteret, bl.a. fordi den er vanskeligere at planlægge.
Samtidig peger rapporten på, at udbyttet af efteruddannelse generelt kan styrkes gennem bedre videndeling og større kontinuitet – fx ved at tænke pædagogiske dage som sammenhængende forløb over længere tid frem for enkeltstående aktiviteter.
Tidspres er en central barriere
Når lærerne skal forholde sig til, hvad der især afholder dem fra at opsøge mere efteruddannelse, fremhæver de især deres tid og arbejdsvilkår. Mange lærere oplever, at det er blevet sværere at finde tid og overskud til efteruddannelse.
Selvom skolerne typisk betaler kursusafgifter og deltagelse, bruger mange lærere egen tid på forberedelse og implementering. Samtidig skal undervisning ofte indhentes senere, hvilket øger presset.