Det er efterhånden velkendt, at Danmark inden for en overskuelig årrække kommer til at mangle faglærte inden for industri, håndværk og servicefag. Færre og færre tager en erhvervsuddannelse. Der arbejdes på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men der er også brug for, at flere ufaglærte voksne uddanner sig og bidrager til at fylde de huller, som er i gang med at opstå i den faglærte arbejdsstyrke. Som ufaglærte vil de nemlig få sværere og sværere ved at opretholde og finde jobs i fremtiden. For nylig har et forskningsprojekt under Rockwoolfonden igen påpeget, at et uddannelsesløft kan betale sig både for samfundet og den enkelte.
Færre voksne starter
Da man i 2015 i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne indførte den såkaldte erhvervsuddannelse for voksne (EUV), var intentionen da også både god og klar: Flere voksne skulle tage en erhvervsuddannelse.
Problemet er bare, at det ikke er gået som man ønskede sig – tværtimod. Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse efter reformen. Det viser en stor følgeevaluering af EUV, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført, og som bygger på bl.a. spørgeskemaundersøgelser og interview med erhvervsskolerne henover de to første år efter reformen.
Højkonjunktur og adgangskrav
Flere ting kan spille ind, når vi ser et stadigt mindre antal voksne banke på hos erhvervsskolerne. Der er fx en velkendt tendens til, at voksne i mindre grad efterspørger uddannelse, når de økonomiske konjunkturer går op. Følgeevalueringen viser også, at erhvervsskolerne vurderer, at adgangskravet på 02 i dansk og matematik, som blev indført med reformen, har dæmpet aktiviteten. Og en nylig evaluering af EUV peger på, at reformen i sig selv heller ikke har gjort det mere attraktivt at blive faglært.
For meget fokus på afkortning
På lovsiden blev der, da EUV’en blev indført, fokuseret meget ensidigt på at afkorte uddannelsestiden. Voksne med en tidligere uddannelse eller relevant erhvervserfaring, som tager en erhvervsuddannelse, skal fx automatisk have afkortet deres skoleundervisning med 10 %. Derudover betyder såkaldte standardmeritter, at uddannelsen afkortes yderligere, hvis man har tidligere uddannelse og erhvervserfaring. Følgeevalueringen viser, at erhvervsskolerne vurderer, at det bestemt kan være attraktivt for nogle voksne at få afkortet deres uddannelse, men for andre er det ikke nødvendigvis attraktivt at skulle nå de faglige mål på kortere tid. Fx kan det være uoverskueligt for voksne med svage læse- og/eller regnefærdigheder eller dårlige skoleerfaringer. Eller for voksne med en studentereksamen, som ikke nødvendigvis har lettere ved at lære et praktisk fag end voksne uden en studentereksamen.
Den 1. januar 2018 blev pligten til afkortning erstattet af en ret til afkortning med hensyn til de såkaldte skønsbaserede meritter. Problemet er bare, at de skønsmæssige meritter fylder meget lidt, mens de regelbundne meritter, som fylder mest, fortsætter uændret.
Derfor kan loven med fordel ændres, så man helt går væk fra automatisk at afkorte uddannelsen for voksne og i stedet går over til alene konkret at vurdere, hvor det er fagligt begrundet at afkorte og hvor det ikke er fagligt begrundet at afkorte uddannelsestiden.
Realkompetencevurderinger skal blive bedre
Én ting er loven, og hvad en lovændring kan medføre, men det er også relevant at se på hvad erhvervsskolerne gør for at skabe uddannelser, som er attraktive for ufaglærte.
Det blev i forbindelse med EUV’en obligatorisk for erhvervsskolerne at vurdere voksne ansøgeres realkompetencer gennem en såkaldt realkompetencevurdering (RKV) og at tilrettelægge den enkeltes uddannelsesforløb med udgangspunkt i hvilke kompetencer han eller hun allerede har. På papiret en god idé. Men evalueringen af EUV’en viser, at erhvervsskolerne kun bruger ganske kort tid på at vurdere den enkelte ansøgers kompetencer. 81 % af skolerne brugte i skoleåret 2016/2017 højest en dag på at vurdere den voksnes kompetencer op imod den brede vifte af kompetencemål, som en erhvervsuddannelse består af. Og vurderingen baseres især på skriftlig dokumentation og samtaler og kun i begrænset omfang på praktiske afprøvninger og test, der kan vise, hvilke kompetencer den voksne reelt har.
Hvis flere voksne skal finde det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, peger følgeevalueringen af erhvervsskolernes arbejde altså på, at der skal ske en reel vurdering af deres realkompetencer, fx ved at erhvervsskolerne holder samtaler med ansøgerne.
Hvor er de andre voksne?
Sidst, men ikke mindst viser følgeevalueringen, at det er en væsentlig barriere for at få flere voksne til at tage en erhvervsuddannelse, at langt fra alle skoler har været gode til at skabe voksenpædagogiske miljøer, som kan gøre det mere attraktivt for voksne at blive faglærte. Flere skoler må derfor prioritere arbejdet med de voksenpædagogiske miljøer fx ved at samle de voksne på færre hold og i højere grad at inddrage deres kompetencer og erfaringer i undervisningen.
Forventningerne til, at erhvervsuddannelsesreformen kunne øge søgningen af både unge og voksne til erhvervsuddannelserne har været store. Men de er desværre ikke blev indfriet. Det bliver inden for en kort årrække et stort problem for både de ufaglærte, som ikke har fået taget en uddannelse og dermed vil have det svært på arbejdsmarkedet. Men også for virksomhederne, som ikke vil kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere, og for hr. og fru Danmark, som vil få svært ved at komme igennem til en lokal håndværker og at få opfyldt deres behov for service og pleje, når alderen begynder at trykke.
Der er med andre ord et højst presserende behov for at lovgivere og erhvervsskoler gør hvad de kan for at gøre EUV’en til en attraktiv uddannelsesvej for flere ufaglærte voksne.