Artikel

Stram økonomi og blandet deltagergruppe udfordrer voksenundervisning

13-06-2023
Artikel Voksen- og efteruddannelse

Der er basis for stærke voksenpædagogiske miljøer på Forberedende Voksenundervisning (FVU), hvor der er dygtige lærere og fleksibel undervisning. Men mange udbydere oplever, at kvaliteten udfordres af stram økonomi og deltagere med store forskelle i deres sproglige og faglige forudsætninger.

Det kræver noget særligt at undervise voksne med svage basale færdigheder. Undervisningen skal være fleksibel, så den tager hensyn til de voksne deltageres arbejde og familieliv, indholdet i undervisningen skal handle om emner, der er relevante i et voksenliv, og lærerne skal sikre, at relationerne til deltagerne bærer præg af at være mellem voksne.

Det er nogle af de ting, der kendertegner voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet. Og det er generelt også karakteristisk for de pædagogiske miljøer på Forberedende Voksenundervisning (FVU), der udbydes på mange forskellige typer institutioner, herunder VUC’er, erhvervsskoler, sprogcentre og oplysningsforbund. FVU er undervisning målrettet voksne, der har brug for at styrke deres basale færdigheder særligt i forhold til at læse, skrive og regne.

Det viser EVA i en ny stor evaluering af voksenpædagogiske miljøer på FVU. I 2021 gik 27.000 voksne på FVU, mens der vurderes i alt at være omkring 400.000 voksne i målgruppen i dag.

I evalueringen vurderer 8 ud af 10 ledere og lærere på FVU, at læringsmiljøet i høj eller nogen grad har fokus på voksenpædagogik, og 85 procent mener, at de har voksenpædagogisk miljø af høj kvalitet.

”Undersøgelsen viser, at institutionerne har lærere med solide voksenpædagogiske kompetencer, og som fokuserer på at have voksenpædagogiske miljøer med høj kvalitet. Det er også positivt, at vi kan se, at udbyderne i høj grad tager hensyn til de voksnes behov og familie- og arbejdsmæssige forhold i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen,” siger Maria Thiemer, projektleder på evalueringen.

Stor faglig spredning på holdene

Selvom udgangspunktet er godt, viser EVA’s evaluering dog også, at der er flere ting, der udfordrer kvaliteten. 

For det første finder evalueringen, at det kan påvirke kvaliteten negativt, at deltagerne har meget forskellige faglige og sproglige forudsætninger. Tre ud af fem lærere og ledere på FVU vurderer i undersøgelsen, at det giver pædagogiske udfordringer. Det kan blandt andet hænge sammen med de overordnede rammer for FVU, hvor bekendtgørelsen for FVU beskriver undervisningen, som i udgangspunktet at være tiltænkt voksne, der taler dansk, men har behov for at blive stærkere i skriftligt dansk. I realiteten er der dog en stor del af deltagerne, der har behov for at styrke deres generelle dansksproglige færdigheder – herunder deres mundtlige færdigheder.

”Vi ser, at det kan være vanskeligt for udbyderne at tilbyde undervisning, som passer til deltagernes meget varierede behov. Når forskellene er store, kan det være svært at rumme i samme undervisningslokale, og mange undervisere oplever, at det udfordrer kvaliteten, når det er svært at skabe en fælles forståelse mellem lærere og deltagere af, hvad det er, der skal læres, og at sætte klare standarder for, hvad der forventes af deltagerne,” siger Maria Thiemer.

Stram økonomi udfordrer kvaliteten

Udfordringen forstærkes ifølge de adspurgte ledere og undervisere af, at undervisningen er underlagt stramme økonomiske rammer, der betyder, at deltagerne med vidt forskellige faglige og sproglige forudsætninger ofte kommer på samme hold, og derfor modtager undervisning, der skal rumme flere forskellige trin på en gang. Over halvdelen af respondenterne svarer, at 76-100 % af deres FVU-hold samlæses med deltagere fra forskellige trin eller fag, samtidig med at undersøgelsen peger på, at mere samlæsning hænger sammen med mindre varierende arbejdsformer i undervisning.

”Hvis man vil sikre voksenpædagogiske miljøer af høj kvalitet, så er det på baggrund af evalueringens resultater oplagt, at man på det politiske og administrative niveau overvejer om de økonomiske rammer er de rette. Som det er i dag, oplever udbydere, at det er svært at sikre både passende holdstørrelser og tilpas homogene hold, hvor man fx ikke anvender samlæsning af trin og fag i et omfang, som svækker kvaliteten betydeligt,” siger Maria Thiemer.

Større koordinering er mulig

EVA anbefaler også, at man undersøger muligheden for at styrke samarbejdet mellem udbyderne af FVU. Eksempelvis kan man se på muligheden for at ”bytte deltagere”, så man får mere homogene hold, hvor deltagerne har brug for den samme undervisning. 

”Det kræver dog en stor opmærksomhed på, at det ikke går ud over nogle af styrkerne ved FVU. Nemlig at undervisningen både kan foregå tæt på deltagerne på arbejdspladser og uddannelsessteder, og at det kan foregå på forskellige typer institutioner med hvert sit særlige præg. Hvis en større koordinering mellem udbyderne går ud over de kendetegn, kan det påvirke kvaliteten negativt,” siger Maria Thiemer.

Maria Thiemer
Seniorkonsulent
Voksen- og efteruddannelse

EVA’s anbefalinger til, hvordan man kan styrke de voksenpædagogiske miljøer på FVU

  • At man på det politiske-administrative niveau adresserer den manglende overensstemmelse mellem FVU-bekendtgørelsens fokus og deltagernes behov
  • At de økonomiske rammer for udbuddet af FVU genovervejes på det politiske-administrative niveau
  • At man styrker udbydernes forudsætninger for at tilbyde undervisning, der passer til deltagernes behov 
  • At koordineringen og samarbejdet mellem udbyderne af FVU-udbuddet styrkes

Om undersøgelsen

Evalueringen omfatter dels en spørgeskemaundersøgelse, dels en caseundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt alle FVU-ledere og FVU-lærere på institutioner, der årligt i perioden 2018-2021 har haft mindst 30 voksne deltagere på 25 år eller mere på FVU.

I spørgeskemaundersøgelsen indgår i alt besvarelser fra 222 ledere (44) og lærere (178) på FVU. Caseundersøgelsen består af 10 casebesøg hos uddannelsesinstitutioner, der udbyder FVU med to cases for hhv. VUC’er, erhvervsskoler, sprogcentre, folkeoplysningen og daghøjskoler. Caseundersøgelsen omfatter i alt 40 interviews med 102 informanter samt 10 undervisningsobservationer.

Relateret indhold