7-trinsskalaen blev indført på grundlag af Karakterkommissionens betænkning fra 2004. Skalaen blev taget i brug på de gymnasiale uddannelser i 2006, og i løbet af 2007 blev den indført i de øvrige dele af uddannelsessystemet.
I Karakterkommissionens betænkning blev det anbefalet, at 7-trinsskalaen blev evalueret hvert femte år for at følge udviklingen i anvendelsen af den nye karakterskala. Første evaluering af 7-trinsskalaen blev gennemført af EVA i 2013, og nu er den nyeste evaluering fra EVA også færdiggjort.
Evalueringen viser, at der har fundet en karakterinflation sted, at kontrollen med karaktergivningen er vidt forskellig i forskellige områder af uddannelsessektoren samt at karaktergiverne føler sig klædt godt på til at bruge skalaen, selvom de er kritiske over for størrelsen på karakterspringene.
Flere og flere 12-taller på de videregående uddannelser
Da man indførte 7-trinsskalaen, var et af målene at få en større sikkerhed i karaktergivningen. 7-trinsskalaen er en såkaldt absolut skala, hvor karaktergivningen alene skal foretages ud fra en vurdering af, i hvor høj grad eksamenspræstationen lever op til de mål, der er fastlagt for prøven.
Alligevel beskrev Karakterkommissionen, at kvalitetssikringen af karaktergivningen skulle understøtte, at de beståede karakterer over tid og for store populationer følger karakterfordelingen fra ECTS-skalaen, dvs. at det forventes, at 10 % får karakteren 02, 25 % får karakteren 4, 30 % får karakteren 7, 25 % får karakteren 10 og 10 % får karakteren 12.
I grundskolen og på de gymnasiale uddannelser følger karaktererne denne fordeling, om end der dog har været en tendens til et stigende karakterniveau i perioden.
Til gengæld ser der ud til at være en inflation i karaktergivningen på de videregående uddannelser, en inflation, der ikke kan begrundes med en ændring i de studerendes dygtighed. På de videregående uddannelser har andelen af 12-taller ligget over de forventede 10 % siden indførelsen af skalaen. I 2007 blev der tildelt 13 % 12-taller, i 2016 var det steget til 17 %. Karaktererne er særligt høje i forbindelse med de afsluttende opgaver, og her ses desuden store forskelle i karaktergivningen på tværs af uddannelsesniveauer og hovedområder.
Mindre central kvalitetssikring på de videregående uddannelser
En central årsag til, at karaktererne på de videregående uddannelser afviger fra den forventede fordeling kan være, at kvalitetssikringen ikke har fungeret optimalt. Forventningen til de videregående uddannelsers kvalitetssikringsarbejde er hverken udfoldet klart i kommissionens rapport eller i den efterfølgende implementering af skalaen. Det er derfor ikke nødvendigvis tydeligt for institutionerne eller de andre aktører i sektoren, hvad der forventes af dem.
Evalueringen peger også på, at der kan være brug for mere åbenhed om data for karaktergivningen til for at understøtte kvalitetssikringsarbejdet.
I grundskolen og på de gymnasiale uddannelser sker størstedelen af kvalitetssikringen centralt i Undervisningsministeriet, og både fag, læringsmål og prøver er nationale og understøttes med fælles vejledninger. Det kan have bidraget til at understøtte, at karaktergivningen i højere grad følger den forventede fordeling.
Karaktergivere føler sig godt klædt på, men er ikke glade for skalaens spring og - 3
På tværs af sektorer og uddannelsesniveauer ser vurderingen af skalaen overraskende ens ud: Eksaminatorer og censorer føler sig generelt godt klædt på til at give karakterer på baggrund af 7-trinsskalaen, men samtidig finder mange, at springene er for store. Det gælder især mellem karaktererne 4, 7 og 10.
Evalueringen viser bl.a., at hvis en eksaminand ligger på vippen mellem to karakterer, fx 4 og 7, er der en tendens til, at vedkommende får den højere af de to.
Mange undervisere udtrykker, at de har det svært med bundkarakteren -3; det virker voldsomt med den negative karakter. Samtidig viser evalueringen, at -3 anvendes meget sjældent.