Oven på et ekstremt og meget anderledes år kan uddannelsesinstitutioner og studerende nu endelig se frem mod en normal hverdag med mindre skærmtid derhjemme. Men hvilken rolle kommer onlineundervisning til at spille nu?
EVA har talt med to ansatte fra CBS, hvor man har gode erfaringer med at blande virtuel og almindelig undervisning. Prodekan Annemette Kjærgaard og Adjunkt Julie Buhl-Wiggers har begge været med til at søsætte et projekt om blended learning på CBS, længe før der var noget, der hed COVID-19.
Makroøkonomi trængte til en makeover
Som en del af CBS’ overordnede projekt om blended learning, der startede flere år tilbage, valgte man i 2018 og 2019 at køre et forsøg på faget Makroøkonomi. Et obligatorisk fag på HA Almen, som mange studerende frygter og har svært ved, hvilket også blev afspejlet i karaktererne.
Normalt er de studerende på Makroøkonomi fordelt på to store forelæsningshold med ca. 350 studerende på hver og 14 mindre øvelseshold, hvor undervisningen gerne skulle være mere aktiv og med tættere kontakt til underviseren. Det var bare ikke tilfældet, og derfor besluttede man på CBS at lave et forsøg med blended learning på halvdelen af de mindre øvelseshold.
»Vi så, at det var 14 små ”miniforelæsninger” med envejskommunikation fra underviseren. Mange studerende forberedte sig ikke tilstrækkeligt til timerne, men mødte bare op og sad passivt og tog noter,« fortæller Julie Buhl-Wiggers.
Sådan foregik blended learning på Makroøkonomi
I forsøget var man inspireret af formen flipped classroom, som går ud på at flytte forelæsningerne ud af undervisningslokalet og give mere plads til aktive læringsteknikker og gruppearbejde i timerne. Pensum formidles via onlinevideoer i stedet for, at underviseren bruger tiden i undervisningslokalet til det.
Helt konkret foregik det sådan på CBS, at de studerende først deltog i de store forelæsningshold, som de var vant til. Bagefter fik de adgang til onlineplatformen MyEconlab, hvor de kunne træne forskellige opgaver. Platformen giver de studerende løbende feedback og har forskellige interaktive features, som hjælper dem undervejs.
»En af fordelene ved blended learning er, at underviseren ikke skal bruge ligeså lang tid på at forklare øvelserne, fordi de studerende kan se dem på video. Underviseren bliver mere en facilitator, der kan gå rundt og hjælpe de studerende og justere sin hjælp til de studerendes individuelle behov.« – Julie Buhl-Wiggers, Adjunkt på CBS.
Når de studerende kom ud på de mindre øvelseshold sad de selv og arbejdede med øvelserne i grupper, mens underviseren gik rundt og hjalp efter behov. Efter øvelsestimerne fik de studerende på de blended hold adgang til onlinevideoer med en gennemgang af øvelserne, så de kunne forsætte med at arbejde med stoffet.
Forsøget virkede godt for nogle, mens andre blev væk fra timerne
Da forsøget efterfølgende blev evalueret, viste det sig, at der ikke var nogen statistisk forskel i karaktererne mellem de studerende, der havde modtaget henholdsvis blended og almindelig undervisning. Dette skyldes to modsatrettede effekter.
De studerende, der dukkede op og deltog aktivt i timerne med blended learning, forbedrede faktisk deres karaktergennemsnit sammenlignet med kontrolgruppen. Men samtidigt var der også en gruppe af studerende, som i mindre grad dukkede op til timerne med blended learning, hvilket førte til en negativ læringseffekt.
I starten var de studerende kritiske over for forsøget
Én af de ting, der har overrasket Julie Buhl-Wiggers og Annemette Kjærgaard mest, var de studerendes umiddelbare modstand mod blended learning. De studerende følte sig som forsøgskaniner, mens dem, der stadig modtog traditionel undervisning, følte sig bedst behandlet.
»Vi havde en klar forventning om, at det ville blive sjovere for de studerende, og at de ville engagere sig mere i undervisningen. Men vi så, at de blev enormt usikre og sure. Vi blev mødt med: ’Hvad bilder I jer ind at komme og lave om på den måde, vi har lært at lære på de sidste 14 år?« – Julie Buhl-Wiggers, Adjunkt på CBS.
En anden ting, der mødte modstand, var at de studerende pludselig skulle være mere deltagende og selvkørende på de hold, der kørte med blended learning. Derfor blev det også sværere for de studerende at sidde "og putte sig", hvilket ifølge Julie Buhl-Wiggers fik nogle til at føle sig mere utrygge og dumme.
Derudover var de studerende også utilfredse med, at de på grund af forsøget blev placeret på nye øvelseshold og ikke kunne shoppe rundt mellem forskellige undervisere og studiekammerater, som de var vant til. De følte, de mistede noget fleksibilitet og måske ligefrem blev stuck med en underviser, de ikke kunne lide.
»En af de vigtige erfaringer, vi har gjort os, er, at der er rigtigt mange ting rundt omkring selve det læringsmæssige, som kan forstyrre sådan et forsøg her.« – Julie Buhl-Wiggers, Adjunkt på CBS.
Med tiden vendte stemningen blandt de studerende
Trods stor modstand og skepsis i begyndelsen, blev mange studerende dog mere positivt stemt halvvejs gennem forsøget op til eksamensperioden.
»Så var det pludselig fedt, at de havde de her videoer, de kunne se, når det passede dem, og så var det pludselig dem, der modtog almindelig undervisning, som syntes, det var unfair,« forklarer Julie Buhl-Wiggers.
Da man lavede forsøget igen året efter, blev de studerende også mere modtagelige, hvilket i høj grad hang sammen med, at de her fulgte det samme hold, som de havde gjort på første semester.
»Det betød meget for det sociale, at de studerende kendte dem, de var på hold med. Den tryghed, de får opbygget i deres grupper, har stor betydning for, hvor meget de tør.« – Annemette Kjærgaard, Prodekan på CBS
Derudover ændrede man også setuppet en smule på andet år, så der i slutningen af hver øvelsestime var en fælles gennemgang fra underviseren af den sværeste opgave. Det gav de studerende større incitament til at komme til øvelsestimerne.
Underviserne var overvejende positive over forsøget
Mens de studerendes tilbagemeldinger var meget forskellige, så var underviserne overvejende positivt stemt.
»Mange undervisere syntes, det var sjovere, rarere og mere energigivende at undervise de hold, hvor man kørte blandet fysisk og onlineundervisning. Her var der mere interaktion i undervisningslokalet, hvor de studerende rent faktisk kiggede op og havde en relation til underviseren.« – Annemette Kjærgaard, Prodekan på CBS
Ifølge Annemette Kjærgaard oplevede underviserne, at de fik en endnu vigtigere rolle end før, fordi de bevægede sig væk fra kun at være eksperter og over mod en mere pædagogisk rolle:
»Når de studerende fik forelæsningen på video, så var der tid til, at underviserne kunne gå rundt blandt de studerende og hjælpe dem. Her kræver det en fornemmelse af, hvad de studerende sidder og bøvler med. Man skal være til stede og lytte. Det pædagogiske kommer mere frem.«
Blended learning kræver tid og opbakning
Selvom stort set alle uddannelsesinstitutioner efterhånden har gjort sig erfaringer med onlineundervisning under hjemsendelsen, er der nogle andre forudsætninger, der skal være på plads, når man kører med blended learning, mener Annemette Kjærgaard og Julie Buhl-Wiggers.
»Man skal passe på, man ikke trækker de dårlige erfaringer fra corona med tilbage og bare siger, al online er forfærdeligt og antisocialt. Hvis man bruger teknologien hensigtsmæssigt, kan den faktisk frigive noget rum til det sociale«. – Julie Buhl-Wiggers, Adjunkt på CBS.
Ifølge de to CBS-ansatte kræver det opbakning fra underviserne og ikke mindst fra ledelsen, hvis man vil have succes med blended learning. På CBS oplevede de fx, at der var undervisere, som ikke rigtigt var med ombord, hvilket smittede af på de studerendes indstilling til forsøget.
»Til den her slags eksperimenter inden for undervisningsverdenen er der en hel masse regler og regulativer, der kan være en udfordring. Fx er læringsmål og eksamener allerede fastsatte på forhånd. Og så er der også nogle mennesker, som har investeret en masse i det setup, der er i forvejen, og dem skal man også lige overbevise om, at det er en god idé at prøve noget nyt.« – Annemette Kjærgaard, Prodekan på CBS
Derudover er det også både tidskrævende og en stor investering at forberede blended learning. Til gengæld har man så online videoerne til senere brug.
Hvor skal CBS’ blended learning-projekt lande?
Når CBS i fremtiden skal arbejde videre med blended learning forestiller man sig en tommelfingerregel, der hedder 40 procent forelæsning, 40 procent mindre øvelseshold og 20 procent onlineundervisning. Det seksårige forsøg skal i sidste ende gerne ende ud med en klar, forskningsbaseret evidens på, hvad der virker.
Ifølge Annemette Kjærgaard åbner onlineundervisning også op for større kontakt til verden uden for uddannelsesinstitutionerne, hvilket kan være en stor fordel på sigt:
»I fremtiden øjner vi også muligheden for, at man kan bruge onlineformatet til at skabe kontakt til virksomheder uden for CBS. Hvis de studerende skal ud og være virksomhedsledere, så skal de jo også vide noget om, hvordan man orkestrerer samarbejde virtuelt.«